"Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer." (Johs. 6:6-7).
Jesus havde netop mirakuløst bespist en folkeskare på tusinder af mennesker, hvilket forbløffede og overraskede dem. De var rede til ivrigt at følge denne Messias, som udførte mirakler – lige indtil han udfordrede dem med hvad det virkelig handlede om. Så vendte deres forbløffede sig til latterliggørelse, og de forlod ham en efter en.
Et spørgsmål som mange kristne stilles overfor i begyndelsen af deres vandring med Herren er, "Hvem styrer mit liv, mig eller Jesus?" Tillader vi Gud at have total ledelse af vores liv, eller vil vil selv beslutte hvor meget, vi vil overlade til Gud?
I ovenstående situation var folk hurtige til at følge Kristus, men de var lige så hurtige til at forlade ham. Jesus vidste, det ville ske. Derfor konfronterede han dem efter disse mirakler: "Jeg siger jer sandheden; I ville være med mig, fordi jeg gav jer mad, ikke fordi I forstod de mirakuløse tegn. (se 6:26).
Kan man sige det samme om os i dag? Hvad sker der med din tro, når ting ikke sker som du forventede det? Følger vi mest Jesus på grund hvem han er, eller på grund af hans velsignelser? Herren følger ikke bare vores lyster og giver os alt, vi vil have, når vi ønsker det. Hans ønske er, at have fællesskab med os – en fortsat, langtidsholbar relation, som bærer evig frugt. Hans velsignelser er tegn på hans trofasthed og omsorg.
Da folkeskaren gik bort, vendte Jesus sig til de tolv disciple, og spurgte dem, "Forlader I mig også?" (se 6:67). Det samme spørgsmål stilles til alle lidende kristne i dag – til alle, hvis bøn ikke er blevet besvaret på den måde, de ønskede det. Med andre ord, spørgsmålet stilles til alle, som er skuffede over Gud. I sådanne stunder er vi alle fristet til at give op og gå vores vej.
Men pris ske Gud, at vores forhold til Gud ikke er baseret på, hvad han giver os, men på vores relation til ham, og hvordan vi kender ham: omsorgsfuld, nådig og trofast. Og bedst af alt, så er denne relation ikke afhængig af vores performance, men på hans trofasthed. Min ven, hold fast i din tro! Din himmelske Far arbejder hele tiden på dine vegne.