I Getsemane Have sagde Jesus, “Min sjæl er fortvivlet til døden. Bliv her og våg sammen med mig!” (Mat. 26, 38). Kan du forestille dig Guds Søn gennemgå sådan en fortvivlet nat? Vidste han ikke, at han var på vej til at erklære total sejr over helvede og døden? Havde han ikke en medfødt fornemmelse af vejledning og skæbne, velvidende at Faderen var med ham?
Generationer af kristne har sagt, at troen er vanskeligst den sidste halve time. Her vil jeg gerne tilføje, at fortvivlelsens nat ofte kommer lige før sejren; lige før mørket brydes og det bliver daggry.
Lige før Satans magt bliver brudt, vil du gennemgå en fortvivlelsens nat. I den stund vil det synes som om al ledelse er forsvundet og formålet er væk. Fornemmelsen af Guds Ånd, som du en gang satte din lid til, synes at være forduftet. Og du kan fuldstændig føle med Job, da han sagde, ”Hvis Gud er med i det her, kan jeg ikke finde ham.” (se Job 23, 8)
Der er mange i Kristi Legeme, som har de samme moralske problemer, som David havde. I deres fortvivlede nat tænker de, ”Hvorfor mig, Gud? Mit hjerte søgte efter dig, da min synd overvældede mig. Min sjæl er plaget af det. Jeg forstår intet.”
Tro ikke et øjeblik at en, som er blevet mægtigt brugt af Gud, har alle svarene. Jeg ved, hvad det vil sige, at befinde sig i denne overnaturlige stilhed i fortvivlelsens nat. Jeg ved, hvordan det føles, at gå igennem en periode med uro og forvirring, uden tydelig vejledning. Alle mine tidligere handlemønstre var værdiløse. Jeg kunne simpelthen ikke se hvilke skridt, jeg skulle tage, og alt jeg kunne gøre, var, at råbe; ”Herre, hvad sker der? Jeg aner ikke hvilken vej, jeg skal gå.”
Vi får alle sådan en nat. Men tak Gud, den vil passere. Herren ønsker, at vejen vi skal gå, skal være tydelig. Han har lovet, ”Jeg vil komme til dig med kærlig barmhjertighed.” Og også til os, hans børn, vil række sin barmhjertige hånd ud, når vi føler os helt forladt.