NÅR VI ER I MODVIND
Apostlen Paulus havde et tydeligt formål, en vision, en mission – Guds mission. Hans målbevidsthed drev ham frem. Han vidste, at han kunne få meget modgang, men han lærte os, at vi kan udholde megen lidelse, når det er en hjertesag. Hvis du ikke har en hjertesag, men lever velbehageligt, skal du ikke udholde megen lidelse.
Da Paulus havde været i tjeneste i mange år, besluttede han, "Det er ikke slut endnu. Jeg har mere at gøre. Der er noget som brænder i mit hjerte. Der er en passion i min sjæl for at udbrede evangeliet. Jeg vil rejse til Rom." Han ønskede, at rejse til selveste epicentret af sin verden med de Gode Nyheder. Også til Cæsar selv.
Vi skulle sejle til Italien. Vi havde modvind (se Ap.G. 27 1 og 4).
Paulus havde valgt at sejle på trods af mulige forhindringer og trængsler. Og de begyndte med det samme. Skibene sejlede ind i uvejr, og Paulus advarede de andre om bord på skibet om, at de skulle afbryde rejsen, da ulykker og tab ventede forude. Men han blev nedstemt af de andre om bord, og ulykken skete (se Ap.G. 17:10-20). Selvom de sejlede ind i stormen og de måtte smide last over bord, for at lette skibet, vidste Paulus, at han havde hørt Guds stemme; og han vidste, at Gud ville sørge for ham, så han kunne nå målet. Paulus kunne have sat sig ned og analyseret på situationen og bakket ud – men han ville ikke give op!
Måske har du oplevet noget lignende i dit eget liv. Du ved, du har hørt fra Gud om noget, du skal gøre for ham, og du påbegynder din rejse. Men så snart du bliver virkelig seriøs omkring at opløfte Herrens navn og vinde sjæle, så blæser det op, og du kommer i voldsom modvind. Satan hader, når vi vinder sjæle! Måske skal du i krig mod mørkets magter, men du vil vinde kampen og se Jesus blive herliggjort.