Det Gamle Testamente fortæller os om Jakob, en bedragerisk snydepels – som Gud elskede højt! Hans liv er fyldt med utrolig mange eksempler, som vi kan lære af, i forhold til hvordan Gud arbejder med den menneskelige natur.
Lad os se på beretningen om Jakob på det tidspunkt, hvor han flygter fra sin ældre tvillingebror, Esau. Jakob havde snydt Esau for hans førstefødselsret, og modtaget en 'dobbelt-velsignelse' fra sin far Isak, der var beregnet for den førstefødte søn. Denne velsignelse inkluderede alle faderens ejendele; men det vigtige var, at det betød, at Jakob blev stamfaderen til den slægtsrække, hvorfra Kristus kom: "I dig og i dit afkom skal alle jordens slægter velsignes." (1. Mos. 28:14). Han var i lige linje forfader til Messias.
Det er indlysende, at netop denne førstefødselsret var af stor åndelig betydning, og dens vigtighed viser hvor frygteligt det var, at Esau opgav sin førstefødselsret for en sammenkogt ret. Da Esau fandt ud af, at Jakob havde stjålet hans velsignelse, besluttede han, at han ville slå sin bror ihjel. (se 1. Mos. 27:36, 41).
Det var på den baggrund, at Jakob fik benene på nakken; og mens han flygtede, gav Gud ham en utrolig drøm om en stige med engle, som gik til og fra Guds trone, og som udførte hans befalinger. (28:12). Disse selvsamme engle arbejder den dag i dag på vores vegne. Efter Gud velsignede Jakob (vers 14), tilføjede han disse vidunderlige løfter: "Jeg vil være med dig og bevare dig overalt, hvor du går. Og jeg vil føre dig tilbage til dette land; jeg vil ikke svigte dig, men gøre, hvad jeg har lovet dig." (28:15).
Gud svor overfor Jakob, idet han sagde, "Jeg vil aldrig forlade dig, Jakob. Jeg vil være med dig hvert skridt på vejen. Mit mål vil blive nået med dit liv, uanset hvad!" Det er svært, at finde nogen tro, godhed eller nåde i Jakob; men Gud så alligevel noget i hans hjerte, som gav ham trang til at velsigne ham og vise ham sin kærlighed. Gud så forbi Jakobs grådighed og manipulation, og vidste at der var noget i Jakobs hjerte, som ønskede at blive forandret.
Vi ved, at mennesker ofte ser på de ydre ting, men Gud ser altid til hjertet. Og det, Gud leder efter i vore hjerter, er et brudt, angrende hjerte, som han kan arbejde med.