Forfatteren af Hebræerbrevet skriver til sine læsere, ”I, som i betragtning af den tid, der er gået, burde være lærere.” (Hebr. 5, 12). Dette er stærke, frimodige ord. Men hvem er det egentlig forfatteren henvender sig til her? Hvem er det han irettesætter her? Hebræerbrevet viser os, at han taler til troende som er blevet oplært i den bibelske sandhed. Med andre ord, de som Hebræerbrevet var stilet til havde været under oplæring og havde lyttet til prædikener fra mange salvede pastorer. Tænk på at disse kristne havde lært:
- Om Jesus som ypperstepræst og hans forbøn for dem ved Guds trone. De kendte hans invitation til at komme ind foran Guds trone og finde barmhjertighed og nåde. De havde lært, at en overnaturlig ro var til rådighed for dem, hvis de ville blande tro med det hellige Ord, som var blevet prædiket for dem.
- At Herren bliver følelsesmæssig bevæget over deres skrøbeligheder. Og de vidste, at Kristus var blevet fristet i alle ting, som de blev det, men dog var uden synd. Og at Gud desuden havde sendt to engle til at tjene Jesus da han var i nødens stund- derfor Herren ville også sende engle til dem. ”Alle engle er jo kun tjenende ånder, der sendes ud for at hjælpe dem, som skal arve frelsen.” (1, 14).
- De var blevet formanet, ”Hold fast ved den frimodighed og den stolthed, vort håb giver os (indtil enden).” 3,6). Og de havde modtaget klare advarsler om hvordan vantro bedrøver Helligånden: ”Se til, brødre, at der aldrig i nogen af jer skal være et ondt, vantro hjerte, så der sker frafald fra den levende Gud.” (3, 12).
Al denne sunde lære findes i de fire første kapitler af Hebræerbrevet. Men i kapitel 5 henvender forfatteren sig til forsamlingen:
”Om dette har vi meget at sige, men det er svært at forklare, da I er blevet sløve til at høre. For I, som i betragtning af den tid, der er gået, burde være lærere, trænger igen til, at nogen lærer jer begyndelsesgrundene i Guds ord, ja, det er kommet dertil, at I har brug for mælk og ikke for fast føde.” (5, 11-12).
Tænk over hvad forfatteren siger her. Han fortæller sine læsere, ”På nuværende tidspunkt burde du være et grundfæstet eksempel for dine børn. Din tro burde være stabil. Du skulle ikke længere klage og brokke dig i dine prøvelser, men i stedet villigt tage del i Kristi lidelser. Du burde ikke være brændende det ene tidspunkt og så pludselig kold når fjenden kommer ind over dig.”
Jeg spørger dig, taler dette ord til dig? Tænk på alt det som denne generation af kristne er blevet undervist i. Hvor mange gudstjenester vi har deltaget i, som har udfordret os til at stole på Herren i alle ting? Hvor mange gange vi har hørt Guds vidunderlige løfter prædiket for os? Hvor mange trosstyrkende møder har vi taget til os? Hvor ofte er vi blevet velsignet af budskabet om Guds trofasthed? Og hvor ofte har vi alligevel hurtigt mistet pusten når en prøvelse kommer?
Massevis af mennesker i menigheden i dag er godt undervist, fyldt af bibelsk sandhed og har erfaring i at vurdere prædikerne. Det er så sandelig os, som forfatteren af Hebræerbrevet henvender sig til. Og han fortæller os, ”På nuværende tidspunkt burde I være lærere ved jeres eget eksempel, men i stedet bølger jeres tro op og ned i kampens hede.”
I Femte Mosebog 11 ser vi Israel ved Jordanflodens bred på vej til at krydse over ind til Løfternes Land.
Før Guds folk kom ind i Kanas land, kaldte Moses dem sammen for at give dem et særligt budskab fra Herren. Husk, at der ikke var tale om den generation som var dømt til at dø i ørkenen på grund af deres ulydighed. Det var den generation som kom efter den troløse generation. Da deres fædre krydsede det Røde Hav, var de kun børn – fra spædbørn til cirka tyveårsalderen. Nu var mange af dem over halvtreds år gamle, og deres egne børn udgjorde den tredje generation.
Moses begyndte sin formaning til denne ’midter-generation’ med følgende ord: ” Det skal I vide i dag – det angår jo ikke jeres børn, de har ikke erfaret og ikke oplevet Herren jeres Guds opdragelse af jer, hans storhed, hans stærke hånd og løftede arm.” (5. Mos. 11, 2).
Moses gjorde det klart: ”Det budskab jeg har til jer, er ikke til jeres børn. Det er ikke henvendt til de som ikke har set de mirakler, som du har set. Det er ikke for dem, som ikke er blevet opdraget af Herren. Det er ikke for de uprøvede, de som ikke har erfaret Guds imponerende magt midt i deres prøvelser.
”Nej, dette budskab fra Herren er til dem af jer, som er blevet hårdt prøvet. Du har oplevet Guds opdragelse på første hånd. Du er kommet igennem mange prøvelser, du har været vidne til store udfrielser, du har set Guds vidunderlige løfter blive opfyldt.” ” I har set alt det store, som Herren har gjort.” (11, 7).
Hvorfor ønskede Herren at give dette budskab til denne midterste generation af israelitter? Det var fordi deres børn ikke havde set hans store gerninger i deres levetid. Denne tredje generation kendte simpelthen ikke Herren som deres forældre gjorde. Og nu sagde Herren til disse forældre:
”Tænk på hvor du befinder dig nu – på grænsen til Løfternes Land. Dine spejdere har rapporteret om enorme fjender i landet og om høje mure om deres byer. Forstår du det? Dine børn kommer til at stå overfor nye kampe, som du aldrig har stået overfor. De vil møde fristelser som du aldrig havde forestillet dig. De er oppe imod overvældende prøvelser. Og de er ikke kampberedte på samme måde som du er det.
”Dine børn har behov for lærere, fordi deres tro er ikke blevet prøvet i ilden. Du må blive deres lærer. Kort sagt, dit liv og din tro skal være et eksempel for deres generation. Faktisk har jeg kaldt dig til at være lærere til efterfølgelse for enhver generation, for alle som er usikre og ikke er grundfæstede i deres tro.”
”Læg jer de ord, jeg her siger, på sinde; I skal binde dem om jeres hånd som et tegn, og de skal sidde på jeres pande som et mærke. Lær jeres sønner dem, fremsig dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op.” (11, 18-19).
Gud sagde således til denne midter-generation: ”Her er din fuldtids-kaldelse som min tjener. Du skal altid være urokkelig, ikke være svingende i din tillid til mig. Det er på den måde dine børn vil se min mægtige hånds værk i dit liv. De vil blive indgivet mod af den fred, som du udviser midt i dine prøvelser.”
Jeg ønsker nu at tale til Guds folk i dag, inklusive enhver moden bibeltrænet Herrens tjener.
Tænk på alt det som vores generation er blevet undervist i. Gennem årene er vi kommet til et indgående kendskab til Herren, har oplevet mange mirakler. Vi er blevet velsignet ved hans udfrielse af os i vore prøvelser og fristelser.
Årti efter årti har vi fået bevis for Guds trofasthed i de situationer vi har befundet os i. Vi har kendt ham som kilden til styrke. Vi er ofte blevet rørt af Kristi helende hænder. Vi har kendt trøsten og vejledningen fra Guds Hellige Ånd på alle områder. Vi har stor viden om Herrens mange dyrebare løfter fordi vi har set ham opfylde dem trofast for os gennem årene.
Ser du hvor jeg vil hen med dette? Ja, kære ven, På nuværende tidspunkt burde vi være lærere!
Men sandheden er, at vores prædikener og erfaringer ikke har berørt den unge generation efter os. Disse unge mennesker er ikke blevet forelskede i skønheden i Guds Ord, fordi de ikke har hørt det prædiket i renhed. I stedet er de oftest blevet lokket ind i menigheden med fristende kødelige aktiviteter og underholdning. Når de først er kommet indenfor dørene er det eneste evangelium de hører, en ’light’ udgave, et uforpligtende budskab. Og denne ’light’ udgave af evangeliet har fuldstændig svigtet dem.
Jeg ved, at der findes nogle få menigheder som når mange unge mennesker. Men størstedelen af den kommende generation har ikke kendt, set eller oplevet Guds mirakuløse kraft. Sig mig, hvem kan de henvende sig til? For mig at se, kan deres situation sammenfattes i den overskrift, som jeg har set i Wall Street Journal: ”Verden har mistet al tillid.”
Profeten Esajas talte om den dag, hvor ”Herren giver jer ulykkesbrød og trængselsdrik.” Esajas forudsagde, at ud af dette ’ulykkesbrød’ og denne ’trængselsdrik’ ville der lyde et råb. Og når Gud hører dette råb, vil han ” vise dig nåde, når du råber til ham; når han hører det, svarer han dig.” (30, 19).
Hvilket stort løfte: Når Gud hører sit folk råbe i deres trængsel, vil han svare dem. Hvordan vil han svare?
” Herren giver jer ulykkesbrød og trængselsdrik; men din vejleder vil ikke mere holde sig skjult. Med egne øjne skal du se din vejleder. Med egne ører skal du høre et ord, der lyder bag dig: »Her er vejen, den skal I følge!« I vil jo til højre, og I vil til venstre.” 30, 20-21).
Ser du hvad Esajas siger til os? Midt i den katastrofale tid, vil et råb stige op til himlen. Og når dette råb når Guds ører, vil han sende en uset, ukendt hær af lærere til at guide os. Disse tjenere vil blive rejst op gennem de hårdeste tider, når det er så meget kaos og så mange prøvelser, når så mange bliver overvældet af frygt, og det hele er ubærligt. Det er på det tidspunkt, hvor Guds folk vil have allermest behov for hans lærere.
Hvem er disse ubesungne tjenere som kommer?
Det er de lærere, som Moses taler om, dem som bliver nævnt af forfatteren af Hebræerbrevet. Paulus talte også om dem, og kalder dem ’levende breve’ Præcis som Esajas erklærer, så vil disse lærere ikke længere være skjulte, men vil fremstå og blive set af alle.
Sådanne lærere har måske aldrig stået på en prædikestol for at tale. De har måske aldrig undervist elever eller har afholdt bibeltimer. Måske har de slet ikke noget talegaver i det hele taget. Men det de vil have er en tro, som er vundet gennem kampe, en tro som har overvundet hver en prøvelse og modgang.
Lige nu står mange af disse lærere i deres egne lidelser til knæene. Nogle har modgang 24 timer i døgnet, gennemlever forfærdelig smerte og prøvelser, som ikke ser ud til at få nogen ende. Men disse tjenere er ’overvindere’. Ud af dystre og formørkede situationer og fortvivlelse, dukker de frem med en tro fuld af kraft. Hvordan er det muligt? Disse tjenere har overvundet fjenden ved tro som er blandet op med løfterne i Guds Ord:
Disse mennesker kunne skrive en bog om hvad de har gået igennem. Og gennem det hele, har de ikke givet efter for panik. I stedet har de fortsat fremad med et blivende håb, og med en tillid til Herren som hele tiden bliver stærkere og stærkere. Tænk på disse nedenstående stærke eksempler:
-
En kvinde, som er en indviet Guds tjener, gennemlever en hård prøvelse. Dagligt har hun den enorme opgave både at passe sin psykisk udviklingshæmmede søn og sin demente svigermor. Denne kvinde må konstant være på vagt for ellers render en af dem væk eller sætter ild til huset. Hun fortæller hvor udmattet hun bliver nogle gange, og overvejer om hun kan klare sig igennem endnu en dag.
Når alt brænder sammen over hovedet på hende, så gør hun én ting: hun beder. Denne kvinde ved alt om at komme ind for Guds nådefulde trone og finde barmhjertighed når hun behøver det. Hun skriver om hvordan hun modtager styrke og trøst fra den Hellige Ånd. Og nu, men hendes eksempel, lærer hun andre at overleve midt i prøvelsen.
-
Jeg kender en gudfrygtig pastor som afventer en hjertetransplantation. På grund af hans helbred er han ikke længere i stand til at prædike. Han har ikke noget job og ingen sikker indkomst; og hans hjertemedicin er meget dyr. Med hensyn til hans helbred er han en omvandrende tidsindstillet bombe.
Alligevel er denne pastor en af de skjulte lærere, som Herren vil bringe frem så alle kan se ham. Han led i ubemærkethed, men nu er han et eksempel for alle omkring ham. Gennem tiden har bekymrede familiemedlemmer fået deres tro antændt ved at se hans tillid til Herren vokse dag for dag. Jeg lærte ham at kende gennem et par, som var i tjeneste, som kendte ham og vidnede om hans tro som ikke vaklede.
Nogle gange føler denne mand at han ikke har nogen tjeneste. Men sandheden er at han underviser mange, som behøver at kende Guds trofasthed i modgang.
Du er også et af Guds levende breve, kendt og læst af dem omkring dig.
Kære kristne ven. Jeg har et spørgsmål til dig: Hvad viser dit liv dem, som er omkring dig? Hvordan bliver dit livs bog læst?
Jeg glædes over de mange vidnesbyrd som nu kommer til vores kontor. Vi læser beretninger om tjenere som er fyldt med håb på trods af at de har mistet deres job, som har fred på trods af fysisk sygdom, som har mod på trods af endeløs lidelse. Og de har alle ét til fælles: De beder.
Disse lærere er levende breve – Guds kærlige brev til en verden i håbløshed. Og det er de blevet ved konstant at have samfund med Herren gennem hver en prøvelse og kamp. De stoler fuldt og fast på at Jesus fornyr deres styrke så de kan fortsætte. De er fuldstændigt afhængige af Helligåndens vejledning. Og de kommer kontinuerligt ind for Guds trone for at finde nåde i deres trængsel.
Jeg spørger dig: Er du en lærer i hårde tider, tjener du andre med dit eksempel? Det er umuligt at bevare troen uden frimodigt af komme til tronen i bøn for alle dine behov. Jeg beder dig indtrængende, kom dagligt til Herren og få al den nåde du behøver. Han kalder dig frem som en af hans lærere!