SANDT TJENERSKAB
I dag ønsker folk at være alt andet end tjenere. Faktisk går hele idéen om tjenerskab i mod deres stolthed. Et populært skriftsted siger: "Så er du da ikke længere træl, men barn. Og er du barn, har Gud også gjort dig til arving" (Gal. 4, 7).
Hvad siger Paulus egentlig her? Han forklarer, at en søn, som er blevet opdraget rigtigt, ved han er kongens lovmæssige arving, med alle de rettigheder der følger med den position. Men han elsker sin far så meget, at han vælger tjenerrollen.
I Romerbrevet 1, 1 siger Paulus at han var "en Jesu Kristi tjener" og Jakob kaldte sig selv for en "Guds tjener" (Jak. 1, 1). Og Kristus, Guds Søn "Påtog sig tjenerskikkelse" (Fil. 2, 7).
En tjener har ikke sin egen vilje; Hans herres ord er hans vilje. Korset repræsenterer døden for alle mine egne planer, mine idéer, mine ønsker, mine håb og drømme. Og mest af alt, det er min egen viljes absolutte død.
Jesus sagde til sine disciple, "Min mad er at gøre hans vilje, som har sendt mig, og fuldføre hans værk" (Johs, 4, 34). Med andre ord, "Jeg venter og hører hvad min Far vil."
Johannes skrev, "For som han er, er også vi i denne verden" (1. Johs. 4, 17). Enhver sand kristen må være villig til at sige, "Jeg ønsker virkelig at gøre hans vilje." Men vi kan fejle, hvis vi er opsatte på et eller andet, vi vil; noget som ser godt ud og lyder logisk, men ikke er Guds vilje. En af de største fælder for den kristne er, at følge en god idé som ikke er fra Gud.
Kan dit ønske overleve korset? Kan du forlade din drøm, lade den dø? Gud ved, hvad der er bedst for dig, så råb til ham, "Far, hvis det ikke er din vilje, så kan det ødelægge mig. Jeg overgiver det til dig. Gør som du vil, Herre."