Sidder Jesus På Dit Hjertes Trone?
Gud Faderen satte Kristus på tronen over alle nationer, hele skaberværket, og som Herre over menigheden. Det er ligegyldigt hvordan tingene ser ud i det ydre. Alt kan tilsyneladende være ude af kontrol, og det ser ud som om djævelen har taget magten. Men sandheden er, at Gud har lagt alt under Jesu fødder.
I dag ser vi alle steder, at vores samfund og regeringer har detroniseret Jesus – de har nægtet at anerkende hans autoritet og kongelighed. Gud bliver fjernet fra vores skoler og retssale, og bliver ignoreret når vores love bliver skrevet. Problemet ved, at Kristus er taget af tronen, er meget værre end Amerikas afvisning af Jesu autoritet, fordi det også sker i hans menighed!
Du siger måske, “Jeg ønsker, at Jesus skal være konge i mit liv. Jeg ønsker at gøre som han befaler.” Gud siger, ”Hvis du ønsker et liv i overflod – et sandt, helt liv – så bøj dig for mig, og jeg vil give dig et liv uden frygt, skyld eller fordømmelse.”
De, som bøjer sig for Kristi herredømme, vil vandre med fred. Overgivne kristne lever ikke i frygt, uro og angst. De er hyllet i fred. ”Han tilsvor vor fader Abraham: at fri os fra vore fjenders hånd og give os at tjene ham uden frygt … og lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej. (Luk. 1:73-74, 79).
Hvilket vidunderligt løfte! Hvis vi overgiver os til ham, vil han lyse ind i vores mørke, fjerne dødens skygge og lede os ind i fred og hvile. Han siger, ”Jeg vil rydde op i al forvirringen i dit liv og du vil blive i stand til at vandre i fred.”
Salme 121 opsummerer den holdning vi bør have: ”Jeg løfter mine øjne mod bjergene – hvorfra kommer min hjælp? Min hjælp kommer fra Herren, som skabte himlen og jorden. Han lader ikke din fod vakle, … Herren bevare dig mod alt ondt. (Salme 121: 1-3, 7).
Sæt Kristus på dit hjertes trone i dag – og lev!