Slangen i din have
"Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag." (1. Mos. 1:31). I 1. Mosebog kapitel 1 og 2 læser vi om Guds storslåede skaberværk. Adam og Eva havde et vidunderligt fællesskab med Faderen i Edens Have – men der var også en slange i haven. "Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt." (1. Mos. 3:1). Denne udspekulerede, bedrageriske skabning, fristede Eva, som fik sin mand med på det. Sammen lyttede de til hans stemme.
Da synd og skam kom ind i verden, blev fællesskabet med Herren ødelagt (se 1. Mos. 3:1-19). Og fra det øjeblik og indtil nu har der altid været en "slange i haven". Det er en slags udfordring, en modstand eller prøvelse, som er designet til at drage os væk fra vores Far. Gud kunne have gjort, så det ikke kunne ske fra begyndelsen af, men det var en del af hans plan. Det drejede sig om at se, hvilket stof vi er gjort af – at vise vores sande karakter. Hvis ikke du bliver prøvet, ved du ikke, hvor stærk du er i Jesus Kristus; hvor meget kraft han har frigjort i dig, og hvilken autoritet du har i hans navn.
Det bliver vist for os, da Gud efterlod fjender i Israels land for at teste dem. "Dette er de folk, som Herren lod blive boende for med dem at sætte alle de israelitter på prøve, som ikke havde oplevet krigene mod Kana'an. Det gjorde han kun for at oplære israelitternes kommende slægter til krig, som de jo ikke tidligere havde oplevet." (Dom. 3:1-2). Gud kunne have givet israelitterne kraft til at knuse kananitterne, så fjenderne ikke kom imod dem, men han lod nogle blive tilbage for at udfordre dem.
Hvem er fjenden i dit liv – slangen i din have? Frygt og uro? En følelse af forkastelse? Ensomhed og isolation? skjult synd? Gud ønsker, at helbrede alle disse ting ved sin ubetingede kærlighed. Der kan komme storme, fjenden går imod dig, slangen forbliver måske i haven, men Jesus vil fylde din med sin kærlighed, sin fred, sin glæde, sit liv og sin sejr!