Stol På At Gud Stopper Kampene
I årevis havde israelitterne længtes efter at blive regeret af en jordisk konge, og til sidst tillod Gud det. Han befalede profeten Samuel at salve Saul til konge over Israel: "Da tog Samuel oliekrukken og hældte olien ud over hans hoved, kyssede ham og sagde: »Nu salver Herren dig til fyrste over sin ejendom." (1. Sam. 10:1).
Det, Samuel sagde, var, "Herren er med dig, Saul. Du er et udvalgt redskab, som er håndplukket af Gud." Desuden velsignede Gud straks Saul med et hjerte til at opfylde sit kald: " Da Saul vendte sig om og forlod Samuel, gav Gud ham et andet hjerte, …. da greb Guds ånd ham, og han kom i profetisk henrykkelse sammen med dem. (10:9-10).
Hvem ville ikke have sådan en mand til konge? Saul var ydmyg, tapper, flot og var Guds udvalgte. Med andre ord, rollemodellen for en gudfrygtig leder. Alligevel døde denne salvede mand i oprør. Så hvad skete der med Saul, som sendte ham i denne nedadgående spiral?
Sauls kritiske øjeblik kom, da Israel stod overfor filistrene, som var en skræmmende fjende. Saul vendte sig til Gud for at få vejledning i kampen. Han handlede i frygt, og begik en frygtelig synd imod Herren, som resulterede i, at hans udnævnelse til konge blev tilbagekaldt. Hvorfor? Fordi Gud vidste, at fra denne dag af ville Saul have en død tro på ham; og han ville planlægge og manipulere i enhver situation, der opstod. (læs hele beretningen i 1. Samuels Bog 13).
Gud kender hjertet hos alle mennesker, og han kommer aldrig for sent, når han skal hjælpe os it vores kamp. Vantro er dødelig. Konsekvenserne af den er tragisk – det ser vi tydeligt i Sauls liv. Fra det øjeblik han tog sin afgørende beslutning om at tage sagen i egen hånd, gik det ned ad bakke for ham.
Fat mod, min ven! Der er gode nyheder for alle troende i den Nye Pagts tid. Gud forsikrer os, at alle som holder fast i tro, og tror på ham, vil blive æret, uanset hvor håbløs situationen ser ud. "Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares." (1. Peter 1:6-7).