Tæm din tunge!

"Men tungen kan intet menneske tæmme, den er ustandselig på færde med sin ondskab og fuld af dødbringende gift." (Jacob 3:8)

I dette vers fra Jacobs brev, taler han om de troendes tunge, han kalder menigheden, til at få kontrol over deres tunger - inden de bliver ødelagt af den!

Mske spørger du, hvor vigtigt er det at få tæmmet sin tunge? Kan en "ustyrlig tunge" virkelig være så syndig?

Mange kristne har overgivet sig til åndelig krigsførelse imod deres dårlige vaner så som, narko, alkohol, tobak og begær, de kan ikke forestille sig, at en uregerlig tunge kan være en så alvorligt synd. Jeg kan næsten høre reaktionerne fra de troende, som er i store kampe og fristelser:

"Hej, præst - du må da være helt fra den! Jeg kæmper mit livs kamp og forsøger at vinde sejr over et dæmonisk fæstningsværk og s taler du om noget så simpelt, hvordan kan du sammenligne en ustyrlig tunge med det jeg gennemgår lige nu?"

Kære kristne ven, jeg kan fortælle dig, at en ustyrlig tunge er verdens mest farlige våben! En uren tunge er værre end narko eller alkoholmisbrug - den er værre end nogen anden synd som er af kødet! Bibelen kalder tungen for en verden af uretfærdighed. "Også tungen er en ild. Som selve den uretæfrdige verden sidder tungen blandt vore lemmer; den smitter hele legemet og sætter tilværelsens hjul i brand og er selv sat i brand af Helvede.!" (se Jacob 3:6).

Lad mig, ud fra Guds ord vise dig, hvor farlig en dømmende og uregerlig tunge er:

Den, der mener at dyrke Gud, men ikke tøjler sin tunge, fører sig selv bag lyset; hans gudsdyrkelse er intet værd. (Jacob 1:26).

Jacob taler her om dem som er "hos jer - det er dem som er i kirken, det er ikke narkomanerne eller dem på gaden - nej, det er dem som er en del af Kristi legeme, som lader som om de er åndelige, de er aktive i at tjene Herren, men deres tunger er ude af kontrol! Jacob peger på dem som lader som om de er hellige, venlige, blide, kærlige - men som går rundt i kirken, på deres arbejde eller i hjemmet og stadig har en skarp tunge, som altid lytter til og giver sladder videre. Deres knurren og beklagelser regner de ikke for noget, Gud siger at deres religion - deres åndelighed - hjælper dem ikke, den er fuldstændigt værdiløs!

Elskede, jeg vil ikke stå foran Herrens domstol og der opdage, at alt mit arbejde for Herren - hele min åndelig vandring - har været forgæves! Jeg vil ikke høre ham sige. "David du gjorde store gerninger i mit navn, du opbyggede narko rehabilitationscentre, hjem for alkoholikere, du prædikede for store skarer og vandt mange for mit rige, du gav mad til de sultne, du klædte de nøgne du uddrev dæmoner og helbredte de syge."

"Men alt var forgæves - intet nytter! Jeg kender simpelthen ikke denne mand, som talte med en splittet tunge. Du brugte din tunge til at velsigne med, men bagefter fordømmer du! Ud fra din mund kom mange søde ord - mange vidunderlige opløftende ord, men der var også bittre, uvenlige - dræbende, hadefulde, misundelige ord! Du tog mine advarsler angående tungen for let, jeg advarede dig, at al din åndelig aktivitet ikke ville gavne dig,hvis du ikke ville kontrollere din tunge, men du hørte ikke på mig!"

Elskede, tænk på alt det du har gjort for Herren - alle de tårer du har grædt for andre, al din medfølelse og omsorg som du har haft for andre, ja du har endog været villig til at nedlægge dit liv for andre, alt dette er intet værd, hvis du samtidig har udtalt letsindige ord om andre!

Du undrer dig måske, "Og siger, så ukærlig er Gud ikke, at han ville forkaste al min åndelighed, blot fordi jeg har sagt noget fordømmende?"

Jeg taler her om kristne, som aldrig har lært at tæmme sin tunge. De bagtaler Guds folk uden at blinke med øjnene! Her er hvad Gud siger om sådanne fordømmende sladrehanke "Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så giver alt hvad jeg ejer væk, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet." (1 Kor. 13:1-3).

Al din åndelighed. Al din opofrelse er gjort værdiløs på grund af en utæmmet tunge! Kan du forestille dig, at dø for Jesus - blive brændt på bålet, give alt til de fattige eller forsage alt her i livet for Herren og så alligevel opdage at alt er forgves?

Du vil ikke modtage en martyrs belønning, for når du står foran Herrens domstol. Da vil han sige, "Du gjorde det hele med de forkerte motiver, du havde ikke kærlighed i dit hjerte! Du husede bitterhed og det kom ud af din mund, for din tunge var ikke sød og kærlig - den var bitter og uvenlig, alt dit arbejde har vret forgæves!"

"Øgleyngel, hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med." (Mat. 12:34).

Hver gang jeg som barn kom til at sige noget uartigt, vaskede min mor, min mund med sæbe, men det var ikke min mund som trængte til at blive ren - det var mit hjerte!

Som du kan se, din tunge udtaler kun det som findes i dit hjerte. Disse ord kom fra vores Herre Jesus Kristus. Uoverlagt ond tale kan kun komme fra et urent hjerte!

Som troende har vi endnu ikke taget det alvorligt, vores Herre har sagt angående det at vi skal tæmme vores tunge. Han har gjort det til en hjertesag - en sag angående liv og død! Ikke kun afskærer min ustyrlige tunge mig fra at få åndelig belønning - men jeg må også erkende, at mit hjerte er sygt og urent, og at noget af helvedes ild ulmer inden i mig!
 

Hvis jeg hører sensuel, liderlig tale fra min mund... hvis jeg sladrer... hvis jeg fortæller en sjofel vits.. hvis jeg nedvurderer en anden... hvis jeg taler uvenligt eller er jaloux på nogen... hvis jeg råber efter min familie... hvis jeg kalder andre for idioter og lignende... hvis jeg forbander andre... hvis en strøm af ondskabsfulde ord flyder ud af min mund... da må jeg spørge mig selv: "Hvor meget urent skidt har jeg stadig gemt i mig, siden jeg taler på en sådan måde?"

Jeg må undersøge mit hjerte og spørge. "Hvor kommer det fra? Der må stadig være noget, som jeg ikke har gjort noget ved, for ellers ville jeg ikke tale på en sådan måde. Hvorfor bliver jeg ved med at sladre, og udtale dårlige ord? Hvorfor udtaler jeg så megen rådden snak? Hvilket uhelligt fæstningsværk har stadig greb om mit hjerte?"

Letsindig uregerlig snak er ikke kun en brist, det er ikke kun en svaghed, eller en vane, hvor vi falder i en gang imellem. Man kan somme tider sige om en kristen. "Åh, sommetider kan han såre dig med hans ord, men for det meste er han sød og kærlig, inderst inde elsker han Herren, han ønsker ikke at såre nogen."

Nej! Jacob siger at hele personens åndelige væren tilregnes ham! Endnu mere, Jesus siger, at han har et urent ondt hjerte!

Kender du nogen i kirken som engang imellem vil komme hen til dig og hviske. "Har du hørt hvad jeg har hørt?"... Men læg dig dette på sinde: Lige meget hvor from denne person udgiver sig for at være, det er ligegyldigt hvor meget vedkommende beder eller priser Gud i kirken, så er der noget ondt i dette menneskes hjerte - et eller andet som er forkert, noget som endnu ikke har været behandlet af Helligånden!

Jesus tager dette meget alvorligt: "... For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde." (Mat. 12:34-35). Jesus siger. "Om du ikke vogter din tunge - trættekær, beklagende, knurrende, sladrende - da har du et alvorligt problem i dit hjerte! Da er dit hjerte ikke ret indfor Gud og det er meget alvorligt. Da ligger der et ondt forråd gemt i dig, præcis lige som slangen har en pose dødelige gift oplagret i sin kæbe, om der kommer gift ud fra dig, da er det fordi posen ikke er blevet tømt!"

Ingen pærst, ingen kristen er fritaget fra denne advarsel fra Herren! Men Jesus siger til os alle. "Undersøg dit hjerte - undersøg hvorfor du stadig udtaler skødesløse ord!" "Kan en kilde give både fersk og salt vand af samme væld?" (Jacob 3:11).

Ligegyldigt hvornår jeg tillader en lille brod af sladder at passere mine læber, må jeg stoppe op og sige til Herren. "Herre der må stadig være en lille rod af jalousi eller misundelse i mit hjerte, for ellers kunne jeg ikke have bedømt min brors eller søster så letfærdigt? For når det er der, så er der stadig meget Helligånden må rense ud i mig! Åh fader, grav dybt ned i mit hjerte og rens roden af bitterhed, begærlighed, stolthed ud - ligegyldigt hvad der er!"

Fornylig var der en fra vores stab, som forsøgte at undskylde en kristen bror, som havde begået utugt overfor en nyomvendt. Denne nye kristen sagde, "Det er intet problem - for Jesu blod renser os fra al synd, han er renset."

Min unge ven, du har misforstået det hele! Jesu blod dækker kun de synder, som man virkelig har angret og omvendt sig fra. Blodet undskylder eller overser aldrig synd, når din bror lever i utroskab da m han bøje sig ned foran Jesus og bekende sin synd og råbe om kraft til at overvinde Dalilas tillokkelser som stadig lever i ham!

Ligeledes er det med tungens synd! Vi vover ikke at fortsætte med at udtale sladder eller andre ord - for derefter at lægge sig om aftenen og fremsige nogle generelle bønner om bekendelse: "Herren, om jeg har sagt noget forkert i dag, så tilgiv mig og dæk mig med dit blod."

Nej! Gud vil have dette onde uddrevet fra dit hjerte - den pose fuld af skjult gift som findes inden i dig! Det skal ikke dækkes - men det skal åbenbares og fjernes, Gud ønsker at få roden op og helbrede dig fuldstændig fra det. Dit problem er, du beder om at være dækket af blodet, selv om du aldrig har omvendt dig fra det og fået fjernet ondskabens rod!

"Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes." (Mat. 12:36-37).

Vi går som om vore ord bare dør og falder til jorden, eller forsvinder til ingenting i luften, men sådan er det ikke! Vore ord fortsætter med at leve - de dør ikke!

Du siger måske, "Jeg har kun fortalt denne sladder til en ven og han har lovet ikke at sige det videre, den vil stoppe hos ham. "Nej, det vil den ikke! Ethvert ord, som du og jeg har udtalt er optegnet, nedskrevet i evigheden - og vi vil genhøre dem ordret på dommens dag. Disse ord vil fordømme os, med mindre vi har bekendt og afvist dem, oprykket de onde rødder som har været årsagen til at vi har udtalt dem!

Du spørger. "Kan jeg bare bede en lille bøn hvor jeg siger, Jesus tilgiv mig, udrader det hele!" Nej - ikke hvis du nægter at behandle roden til denne synd!

Jeg husker hvordan jeg på et tidspunkt kom under en dyb overbevisning, efter at jeg havde videregivet en umoralsk gang sladder til en ven, Det jeg sagde var sandt - det drejede sig om en umoralsk situation. Det drejede sig om en præst. Hans navn dukkede op i vores samtale og da sagde jeg. "Stol ikke på ham, for jeg ved noget om ham!"

Selv om jeg stoppede her, så følte jeg fordømmelse, Helligånden hviskede til mig. "Stop her og nu! Der er ingen som behøver at vide dette, sig ikke mere, for det tjener intet formål - det er kun sladder, lad være med at genfortæl det - for det kan såre denne mands karakter!"

Det jeg havde sagt, var allerede galt nok, men så væltede alle enkelthederne angående denne sag ud af mig! Jeg vidste, at jeg skulle have stoppet der, bagefter overbeviste Helligånden mig, derefter ringede jeg til min ven og sagde. "Jeg er oprigtig meget ked af det - det var sladder, jeg tillod noget som er uden undskyldning, vil du ikke nok lade være med at gentage det, prøv om du kan glemme det."

Min ven forsikrede mig om, at det havde været forkert af mig. "Jeg kender ikke den mand, svarede han. "Og jeg genfortæller aldrig den slags ting." Tilsyneladende beroligede det min nd for en tid, men Åndens overbevisning nagede mig stadig. Hvorfor? Hvorfor kunne jeg ikke lade det ligge? For når du planter noget i andres sind, så kan du ikke tage det ud igen! Selv om det aldrig bliver genfortalt, så dør ikke der!

Den følelse, som konstant nagede mig var, "Hvorfor gjorde jeg det? Gud har jeg noget imod ham? Frydede jeg mig i det skjulte over hans fald? Hvorfor var jeg ikke mere intresseret i at se hans genoprettelse? Hvad for et hjerte er det jeg har? Herre tilgiv mig, men helbred mig også, jeg vil ikke møde dig på dommens dag med noget uopgjort ondt i mig!"

Er min synd dækket af Jesu blod? Ja - fordi jeg fuldstændig indrømmede at jeg havde syndet og jeg tillod Helligånden at vise mig noget af den lovens bogstavs stolthed, som stadig boede i mig, Jeg tillod Ham, at ydmyge mig og helbrede mig! Fra da af, så snart jeg begynder at sige noget om nogen, adlyder jeg Helligånden når Han siger højt og klart, "Stop"

Jesus advarsel har vækket Guds frygten i mig" På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes." (Mat. 12:37). Jesus sagde ikke at vi ville blive dømt på grund af vores begær efter narko, alkohol -det er alle  grimme synder, og naturligvis vil de blive dømt. Men Jesus sagde til os. "Du vil blive dømt på grund af dine ord - på hvad du har sagt!"

Nu spørger jeg dig - er du en af dem som velsigner med din tunge, men som også forbander? " Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi mennesker, som er skabt i Guds billede; fra samme mund lyder både velsignelse og forbandelse. Mine brødre, sådan bør det ikke være. (Jacob 3:9-10).

Det Græske ord for forbande betyder her "at rive ned, at anklage nogen for noget ondt." Ja sådan er det, ofte kommer der velsignelser og lovprisning til Gud ud af vores mund - men også ondskabsfuld sladder, som nedriver omdømmet af hans tjener, en sådan letfærdig tale nedriver Kristi legeme! Det bekæmper Guds arbejde!

Du kan ødelgge et menneskes omdømme uden at sige et ord - bare ved at lave ansigtsgrimasser, på et tidspunkt var der en der spurgte mig om noget vedrørende en som jeg havde været nødt til at korrigere på mange forskellige områder, da jeg blev rådspurgt sagde jeg ikke et ord - jeg løftede bare næsen lidt opad og rystede på hovedet. Han som spurgte mig sagde, "Du har ikke sagt et ord, men du har fortalt mig alt, hvad jeg har brug for at vide." Jeg havde plantet negative tanker ind i hans tanker! Dette vedrører også, det at tæmme sin tunge.

"Mange troende er meget omhyggelige med ikke at sige hvad de tænker; men de er ikke omhyggelige med deres ord. Men meget af det gode de siger er hyklerisk - fordi deres tunge er fyldt med ondskab! " ...med munden velsigner de, men i deres indre forbander de!" (Salme 62:5).

Disse mennesker tager dig i hånden, de smiler varmt til dig, de siger rare ting til dig, som for eksempel, "Hvordan har du det? Det er rart at se dig, du ser godt ud i dag!" Men når de vender sig, så hvisker de til andre, som står tæt ved, "Hvilken idiot! Hun ser ud som gang opvarmet mad, har du set hvor meget hun har taget på i vægt? Hendes øjne ser skrækkelige ud!" ...de har en glat tunge." (Salme 5:9).

Ingen kristen, skulle opføre sig således, du kan være sikker på at der findes en rod af bitterhed i et sådant menneske - noget som er meget forkert i hjertet! En sand troende som vandrer nær ved Herren, ville ikke være istand til at udføre en sådan handling.

Nu siger du: "Vent lige lidt præst, først fortæller du mig, hvor alvorligt det er at have en løs tunge, men nu siger du, at jeg bliver dømt for de tanker jeg har haft om mennesker?"

Det er helt korrekt!

" Selv om en hær belejrer mig, er mit hjerte uden frygt." For som du tænker, sådan er dit hjerte..." (Ordsp. 27:3). (Eng. Oversættelse) "(Kærligheden)...Tænker ikke ondt" (1 Kor. 13:5). (Eng. Oversættelse) Vis mig et menneske som har en mistænksom natur, da vil jeg afsløre at dette menneske er en som holder sig strengt til lovens bogstav" Der ligger en bogstavens ånd bag. Denne person har en genstridig personlighed, måske har vedkommende aldrig helt overgivet sig til Jesus. Han frygter altid at andre skal falde ind i de fristelser, som han selv må kæmpe imod!

Den person, som er mest farlig, er den som fortæller sladder videre - som involverer sig i samtaler som ikke er opbyggelige men som er destruktive - og som stadig mener,  at han ikke ønsker at såre nogen! Når du konfronterer en sådan person med denne synd, ser vedkommende bedrøvet ud og får tårer i øjnene, samtidig som vedkommende siger, "Sådan er jeg ikke, jeg elsker min kirke, min præst - jeg elsker Kristi legeme. Det er muligt at jeg har sagt noget lignende, noget der kan beregnes som sladder eller uklogt, men Gud kender mit hjerte og han ved at jeg aldrig har villet skade nogen."

En sådan holdning er farlig! Bibelen siger at store brande er opstået ved små gnister! Og din lille gnist, kan blive årsag til et mægtigt bål, selv om du ikke ønskede at det skulle komme ud af kontrol! "Tænk på, at den mindste ild kan sætte den største skov i brand!" (Jacob 3:6). Du kan nonchalant lade en lille gnist falde om en anden . Dette kan være nok til at ødelgge en andens karakter, ånd, ja hele vedkommendes natur!

Det er ligegyldigt hvad dine motiver var - for skaden er gjort, din lille gnist har allerede sat en stor brand i gang, og nu er den helt ude af kontrol. Den kunne være årsag til at nogens omdømme er ødelagt, det kunne være årsag til at nogen skammer sig, er kede af det, det er ligegyldigt hvad dine motiver var til at fortælle det, du er stadig skyldig - du er den som startede ilden! Det var din ustyrlige tunge som startede det hele!

Hvordan kan du få kontrol over dette dødelige våben, som er din tunge?

"Men tungen kan intet menneske tæmme, den er ustandselig på færde med sin ondskab og fuld af dødbringende gift." (Jacob 3:8).

Hvordan forventer Gud at vi skal styre vores tunge, når hans ord siger at intet menneske kan gøre det? Jesus giver os svaret: "Jesus så på dem og svarede: "For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt." (Mat. 19:26). Det er lige så umuligt for dig at tæmme din tunge, som det er for en vild hest at tæmme sig selv, vilde heste bliver tæmmet ved at erfarne træner "knækker" dem og Helligånden er vores træner, alene han kan knække vores vilde ustyrlige tunge!

Profeten Esajas viser os et eksempel af hvordan vi kan helbrede vores tunge:

1. Esajas nærmede sig Herren og han bad om et syn om Guds hellighed. Han sagde: "... da så jeg Herren sidde på en højt ophøjet trone... " (Esajas 6:1).

Enhver, som ønsker at leve til Guds velbehag, må vedvarende søge hans nærvær indtil du får en åbenbaring af Guds hellighed. Al helbredelse, al sand velsignelse, al sejer begynder ved Hans trone. Det er der vi ser Hans hellighed!

2. I Guds hellige nærvær blev Esajas overbevist om at han havde urene læber. " Da sagde jeg: Ve mig, det er ude med mig, for jeg er en mand med urene læber, jeg bor i et folk med urene læber, og nu har mine øjne set kongen, Hærskarers Herre." (vers 5).

Hvorfor råbte Esajas: "Jeg er en mand med urene læber"? Det var fordi han havde set Herrens herlighed! "Jeg har set Ham i mit sind - jeg har set glansen af Hans herlighed! Og jeg ved at han ikke tåler nogen synd! "Vores synd bliver overordentlig nærværende når vi er i Guds nærhed. Lyset fra Hans tilstedeværelse afslører alt det som ikke er Ham lig!

3. Esajas tillod Herren at røre ham og rense ham med hans hellige ild. " Men en af seraferne fløj hen til mig; i hånden havde han et stykke gloende kul, som han havde taget fra alteret med en tang. v7 Han berørte min mund og sagde: Nu har dette rørt dine læber, din skyld er fjernet, og din synd er sonet." (vers 6-7).

Guds ord er som levende kul - og Helligånden er dens ild! Lige nu er du blevet berørt af Helligånden igennem dette budskab og Gud vil sætte sin ild til din tunge for at rense og hellige den, Han kan gøre det for dig - hvis du vil tillade Hans ord at overbevise dig! Han er den eneste som kan gøre det. Det du må gøre, er helt enkelt at bekende, lige som Esajas gjorde. "Ve mig, for jeg er en mand (kvinde) med urene læber!"

Hemmeligheden ved at overvinde, narko, alkohol eller en ustyrlig tunge, er at holde sig nær ved Jesus - at have et nært fællesskab med han - at lære han at kende! Når vi nærmer os Ham, da vil hans nærvær afsløre hvad der er i vores hjerte. Mange kristne fortsætter med at sladre, fordi de aldrig har været nær ved Kristus. De har aldrig været i hans nærhed længe nok til at de har kunnet se hvor ustyrlig og uren deres tunge er!

Lad dette budskab gå lige ind i dit hjerte, lad det gennembore dit hjerte med dets rensende ild, bekend. "Ja Herre det er mig! Jeg vil ikke lade disse ord gå mig forbi! Gennembor mine læber og min tunge, rens min mund og mit hjerte!"

Lad Helligånden overbevise dig hver eneste gang du begynder med at ville sige noget uoverlagt, uvenligt uigennemtænkt. Da vil Han vinke til dig med et lille flag. Bed ham om at gøre dig super-sensitiv overfor Hans røst - og adlyd Ham når Han taler. Måske stopper han dig midt i en sætning, hvor du føler Helligåndens overbevisning. Da vil du sige til den person som du taler med. "Jeg er ked af det - Men Gud har lige sagt at jeg skal stoppe, lad os glemme det her. 

Må der kun komme velsignelser fra dit liv - fra et rent hjerte fra en venlig tunge - som er tæmmet igennem bøn og ved Helligånden!