Føles det som om det er længe siden, du har hørt fra Herren? Synes han helt tavs, mens opfyldelsen af de løfter, han har givet dig, føles langt borte? Måske var du fuld af tro i begyndelsen, og troede Gud, da han sagde, "Jeg vil udfri dig. Jeg vil bruge dit liv til min ære." Da han gav dig disse løfte, jublede du i dit hjerte, og du følte dig stærk. Men nu, hvor Gud er tavs, spekulerer du på, hvad der skete med hans ord til dig.
Find ro i, at vi alle har sådanne tørre perioder i vores vandring med Herren. En af salmisterne sagde, "Jeg bryder ikke min pagt, jeg ændrer ikke, hvad jeg har lovet. Dette sværger jeg ved min hellighed: jeg svigter aldrig David. Hans slægt skal vare til evig tid, som solen skal hans trone bestå for mit ansigt." (Salme 89:35-37).
Han citerede hvad Gud havde sagt. Det var et forunderligt løfte, som blev givet til David vedrørende etableringen af hans kongedømme. Alligevel fortsætter salmisten: "Men du har forstødt din salvede, forkastet ham i din vrede. Du har brudt pagten med din tjener, vanæret hans krone, slængt den til jorden." (89:38-40).
På den tid, så salmisten på den tilstand, hans nation befandt sig i. Og det han så, var Israels nedtur, så hvad blev det til med det løfte, som Gud havde givet David? Måske føler du af og til det samme. Hvorfor ser det hele ud til at falde fra hinanden? Har Gud vendt sig bort?
Vi mennesker har en tendens til, kun at se tingene med vores naturlige øjne. Og ofte opfatter vi situationen helt forkert. I disse perioder må vi lære at være stærke. Det, som Gud har lovet dig, vil ske – men til hans tid, ikke din. Sig som salmisten David, "Men jeg stoler på dig, Herre, jeg siger: Du er min Gud. Mit livsløb er i din hånd." (Salme 31, 15-16).