Gud gør ofte det umulige, når Guds folk befinder sig i en helt umulig situation! I sådanne situationer, må vi tage et bevidst valg om at tro ham, og det som kommer ud af vores mund, må være det, som Gud har talt – vi kan ikke være tavse. Jeg tror, at vi nu lever i sådan en tid.
I Salme 115, tegner salmisten et dystert billede. Han siger, ”De døde lovpriser ikke Herren,
de som gik ned i stilheden.” (Salme 155, 17). At gå ned i stilheden, betyder på hebræisk, dem der ikke kan tale.
Vantro kan lukke din mund – du mister talen, din sang, dit vidnesbyrd, din ærefrygt for hvem Gud virkelig er. En beretning i Lukasevangeliet giver os et klart billede af denne mærkelige tavshed. Herrens engel viser sig for den retfærdige præst Zakarias, og fortalte ham, at hans ufrugtbare kone, Elisabeth, skulle føde en søn.
Gud sagde, jeg vil gøre et overnaturligt indgreb i dit liv. På trods af dine manglende evner, vil jeg gøre noget suverænt, og det er, at jeg ville bringe folk tilbage til mig.” (læs Luk. 1, 5-22).
Ligesom Zakarias, kan du også være så retfærdig som muligt: Du deltager i alle bønnemøder, læser trofast i Bibelen, og vandrer dagligt med Gud. Men vi kommer alle til et punkt, hvor det er håbløst, hvor vi kalder på Faderen, og søger svar fra ham.
I sådanne stunder taler ham måske så dybt og effektfuldt, at det er umuligt at forstå, hvis det ikke var Gud selv der talte. Det er her du står ved en korsvej og skal tage en beslutning. Vil du tro Gud, eller vil du tro på de ting, dit eget skrøbelige hjerte fortæller dig?
Jeg opfordrer dig kraftigt til at tro på Guds løfter, og modtage det han har forberedt for dig. Synk ikke tilbage i vantro og tvivl ligesom Zakarias.