Tiden er inde til at få sin sag i orden med Gud!

Dette budskab er for den som er faldet væk fra Herren. Frafald er en bibelsk term, som betyder ’at falde fra, at vende sig væk. Ifølge apostlen Paulus, som skrev dette vers, ”Er det i dag nådens dag’. Med andre ord: hvis du nogensinde har tænkt dig at tro, så er det nu.

Denne erklæring fra Paulus er både en invitation og en advarsel. Advarslen er som følger: ’Modtag ikke Guds nåde forgæves. Lad være med at ignorere, overhøre eller tilsidesætte Guds nåde. Reager på den nu, hvor den bliver tilbudt dig.

Jesus advarede om at mange troende ville falde fra og blive kolde: ” Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste.” (Mat. 24, 12). Hans budskab er klart: Mange, som har været brændende for alt hvad der har med Gud at gøre, vil falde fra. De vil lige så stille blive åndeligt kolde. Og nogle af dem vil vende tilbage til deres gamle kødelige liv. Hvornår vil det ske? Det vil ske på den tid, som Jesus kaldte ’veernes begyndelse’. (24, 8).

Alt det frafald vi ser I dag – al den venden sig fra tro til vantro – kommer på et tidspunkt hvor du mindst regner med det. Faktisk skulle man nærmere have troet at folk ville nærme sig Gud på nuværende tidspunkt - som tiderne er. Vi er i begyndelsen af veerne, som Jesus kalder dem. Selv prominente stemmer i samfundet er enige i at denne tid er fyldt med ubeskrivelig ondskab. Og tegnet er ufattelig grådighed, grasserende seksuel perversion og mennesker som er afhængige af alt muligt , lige fra narko til alkohol til porno.

Jeg spørger dig: Er dette dagen, hvor du kan ignorere frelsens dag? Absolut ikke! Hvis du nogensinde virkelig har elsket og fulgt Jesus, men nu er blevet kold og ligeglad, så er det dig Helligånden taler til. Han inviterer dig til at komme tilbage til Jesu barmhjertige favn. Jeg opfordrer dig inderligt til at høre hvad Helligånden siger. Den, som har ører, han hører.

Nogle frafaldne har sagt til sig selv, “Jeg kan vælge at få tingene det på det rene med Herren når som helst. Jeg er bare ikke parat lige nu. Jeg er ikke vred på Gud. Jeg har bare behov for at have noget tid sammen med vennerne og have det lidt sjovt. Jeg ved, at Gud er kærlig og nådig. Når jeg er klar, så kommer jeg til ham. Jeg ved hvornår tiden er inde.” Jeg hører især denne måde at tænke på blandt unge mennesker, som driver væk fra Gud.

Helligånden har opfordret mig til at vise dig hvor farligt det er at blive åndeligt kold. Det er ikke, at Gud tilsidesætter dem som falder fra, for hans nåde er uden ende. Jesu Kristi blod mister aldrig sin kraft overfor syndere. Men kulde har en voldsom og forudsigelig effekt.

Åndelig kulde medfører et forhærdet hjerte.

Ordet ‘forhærdet’ indikerer en tilstand hvor man er upåvirkelig overfor Helligåndens kald. Det begynder med kulde, en selvforskyldt frastand fra Gud, uden nogen intention om at adlyde evangeliets kald. For dem, som fortsætter med at lægge kølig afstand til Guds stemme – som holder Helligånden på afstand, vil forhærdelsen blive resultatet.

Paulus refererer til dette, når han siger, at lige før Jesus kommer igen, ”Så skal først frafaldet komme.” Han taler om et stort frafald, som bliver efterfulgt af Antikrists tilsynekomst (se 2.Thess. 2, 3). De, som “ikke har kærlighed til sandheden” (2, 10), vil fortabes under det store bedrag; fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden kommer vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen. (2, 10-11).

Hebræerbrevet kommer også med denne advarsel: “Se til, brødre, at der aldrig i nogen af jer skal være et ondt, vantro hjerte, så der sker frafald fra den levende Gud, men forman hinanden hver dag, så længe der er noget, der hedder »i dag«, for at ingen af jer skal blive forhærdet ved syndens bedrag.” (Hebr. 3, 12-13).

Kære ven. Jeg formaner dig lige nu, ligesom Hebræerbrevet siger vi skal. Vi læste tidligere i dette kapitel, ”Derfor, som Helligånden siger: Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved oprøret, på fristelsens dag i ørkenen.” (3, 7-8). ”Lad os holde fast ved den bekendelse (troens bekendelse)” (4, 14).

At holde fast på troens bekendelse er altafgørende. Det er fordi den synd, som bider sig hårdest fast, er vantro. Israel forhærdede deres hjerter ’på fristelsens dag i ørkenen’ (3, 8). Dette skete på den tid hvor Israel blev prøvet og hvor store vanskeligheder kom over dem. Gennem denne svære periode var det som om Guds løfter ikke holdt. Da det synes som om Herren ikke længere svarede på deres bønner, blev de irriterede på ham.

Noget lignende sker for mange kristne i denne generation. Jeg har talt med tidligere nidkære troende, som nu har forhærdede hjerter. Disse mennesker vandrede engang trofast med Herren. De troede hans Ord, de baserede deres liv på den bibelske sandhed og var fuldstændig brændende for Jesus. Så kom der en krise. De råbte til Gud om deres desperate behov, men deres bønner blev ikke besvaret på det tidspunkt hvor de forventede det. I vrede anklagede de Gud, ”Du har svigtet mig!” Nu ønsker disse mennesker ikke længere at høre noget af det jeg har at sige.

Andre er blevet ledt væk fra vejen på grund af omgang med ugudelige venner. Guds nåde er stadig til rådighed for dem, hans nåde er udstrakt. Men som tiden gik, havde syndens velbehag forhærdet dem.

Gud hjælp os i disse usikre tider, med at ‘holde varmen’ så ikke nogen af os bliver forhærdede i hjertet gennem prøvelsens tid! Du tror måske, at du aldrig kan forhærde dig. Men svære tider vil garanteret komme til alle, som følger Jesus – uden undtagelse. Derfor, ”I dag, når du hører hans stemme, så gør ikke dit hjerte hårdt” (Hebr. 4, 7).

Det er nu tiden er inde til at blive ret med Gud, fordi den nuværende generation har mistet sin gudsfrygt.

Dette er vejen mod undergang: når der ikke er gudsfrygt tilbage i landet. Skriften taler igen og igen om gudsfrygt: ”Frygt Herren, og hold dig fra det onde.” (Ordspr. 3, 7). “At frygte Herren er at hade det onde.” (8, 13). ”Ved troskab og sandhed sones skyld, ved at frygte Herren holder man sig fra det onde.” (16, 6).

For år tilbage var jeg inviteret til at tale på Yale universitetet. Da jeg ankom blev jeg advaret om, en gruppe demonstranter, som havde aftalt at afbryde mig, var blandt publikum. Da jeg gik på podiet, kunne jeg se nogle af disse demonstranter sad med skilte.

Mit budskab den aften var, “Hvordan er der i helvede og hvem kommer der.” Jeg prædikede nøjagtig hvad Jesus sagde: ”Der vil blive gråd, klage og tænders skæren.” Mens jeg talte var der total stilhed i auditoriet. Atmosfæren blev tung af overbevisning. Og bagefter forsvandt folk stille og roligt ud af auditoriet i stum tavshed.

Jeg vil aldrig glemme denne aften. Der var ægte gudsfrygt på det sted, en ærbødig ærefrygt, selv blandt de mest hårdkogte modstandere mod evangeliet. En kendt journalist fra New York Times dækkede begivenheden. Han fortalte mig senere, ”Der var så stille, at min kuglepen lød så skrattede højt mod papiret.”

Som jeg gik mod lobbyen efter denne tale, stod der stadig nogle af demonstranterne med deres skilte. Da de så mig, vendte de sig bort. De havde ikke nogen forklaring på Guds majestætiske hellighed, som de lige havde mødt.

Jeg siger dig, denne tid med gudsfrygt er for længst forbi. I dag har Satan frigivet et bekvemmelighedens evangelium. Nu kan man læse busreklamer hvor der står: ’Der er ikke nogen Gud – Giv den gas!” På londonbusserne kan man læse noget lignende, ’Der er findes ingen Gud – lad os feste!’

Hvorfor er der gennem tiderne den slags henvisninger til Gud? Det er fordi menneskeheden aldrig fuldt ud har været i stand til at ryste frygten for konsekvenserne af synden af sig. Verden er naget over Dommens Dag som en realitet – en tid hvor det endelige regnskab gøres op og hvor helvede er en virkelighed. Helligånden har trofast advaret alle generationer, uanset hvor dybt den er sunket. Og han taler lige nu.

Når der ikke er nogen gudsfrygt, bliver folk nødt til at opfinde et bekvemmeligheds-evangelium.

Verden har digtet et evangelium i hvilket der ikke findes en Gud, og hvor der derfor heller ikke findes en himmel eller et helvede. Der er ikke noget liv efter døden og der er ikke nogen at stå til regnskab for.

Hvor er Jesus i dette bekvemmeligheds-evangelium? Han er faktisk en stor del af det – men det er en helt anden Jesus! Denne anden Jesus er en ’tolerant’ person, som bliver præsenteret som billedet på menneskelig kærlighed. Han favner alle religioner, alle måder at leve på, også homoseksuelle ægteskaber, og siger at der ikke er noget det er godt eller ondt. For denne Jesus findes der ikke syndere, og synd bliver slet ikke nævnt, ikke engang afvigende adfærd. Hans budskab er, at du ikke behøver forandre dig, for der er intet galt med dig. Der er ganske enkelt ikke nogen dom eller vrede i ham.

Paulus kalder dette et 'andet evangelium’ (Gal. 1, 6). Og han advarede om, at de som prædiker det ’vil pervertere Kristi evangelium’ (1, 7). Som du sikkert kan forestille dig, så er det et forførelsens evangelium, som vil appellere til mange. Og massevis, især unge mennesker, bliver indfanget af det. Det forklarer hvorfor der er en voksende gruppe af kristen ungdom som accepterer homoseksuelle ægteskaber. Selv mange evangeliske kirker adopterer dette forførelsens evangelium. Det sker alt sammen som Paulus sagde det ville: ”Mange vil blive ført vild og tro på løgnen som sandheden.”

Verden vil forkaste Bibelen og fornægte den ægte Jesus, Guds egen Søn. Verden vil måske også benægte at der findes en himmel eller et helvede. Der vil også være en benægtelse at Jesu genopstandelse, såvel som vores egen opstandelse fra de døde ved Guds kraft. Men Jesus selv sagde, at der vil komme en dommens dag. Han advarede om et reelt helvede hvor der vil være gråd, klagen og tænders gnidslen. Hans sagde, at i helvede kan mørket ligefrem føles, og ormen, og dermed mente han samvittigheden, vil aldrig dø.

Ser du, at påstå at der ikke findes en Gud, intet helvede, ingens Dommens Dag ændrer ikke realiteten om disse ting. Hvilken ubeskrivelig rædsel det må være, at vågne op i evigheden og finde ud af at det er sandt. Paulus giver denne advarsel: ” Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme, som udbredes ved løgnagtige læreres hykleri, folk der er brændemærket i deres samvittighed.” (1. Tim. 4, 1-2).

Her er en klar advarsel fra Gud til de frafaldne i dag. Det er et nådens kald. Det er ligesom hvis en budbringer står i vejkanten på vejen mod undergang og råber, ”Vend om! Vend om! Den vej du går ad fører lige mod undergangen.” Det budskab er af kærlighed og nåde.

Nu er det tiden at få sin sag med Gud bragt i orden for Jesus kommer meget snart.

Alle, som kender Jesus, ved i sit hjerte at tiden er nær. Jesus talte meget om det. Det er sandt, at ingen af os ved nøjagtig hvilken time han kommer. Det sagde Jesus selv til os. Men han beskrev også klart hvad der vil ske umiddelbart inden han kommer: ”Der vil blive krige, oprør og mange vil påstå at de er Kristus. Men lad jer ikke skræmme, for enden er der ikke straks.” (se Lukas 21, 8-9).

”Folk skal rejse sig imod folk, og land imod land. Der skal komme store jordskælv, og sted efter sted skal der komme hungersnød og pest; der vil ske forfærdelige ting og vise sig store tegn fra himlen…. Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed.” (21, 10-11, 27).

Hvornår vil vi se ham komme? Jesus siger, at når det sker vil ” Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes. (21, 26). Nogle lærte siger, at denne passage refererer til Jerusalems ødelæggelse i år 70 efter Kristus. Men sådan kan det ikke være, fordi verden så ikke på det tidspunkt Kristus komme i skyen med magt og megen herlighed.

Sandheden er at denne passage er det sikreste tegn på at Jesus kommer snart. Tænk på de rystelser der er i verden i dag. Verden bliver rystet økonomisk, moralsk, med naturkatastrofer, med terrorisme, med atomtrusler fra slyngelstater. Hvad er effekten af denne massive rysten? Det er uden al tvivl at menneskene er mere frygtsomme end nogensinde.

Underligt nok hører vi ikke mange prædikner om Jesu genkomst. Nogle prædiker, at han vil komme, bare ikke i vores levetid. Andre prædiker, at ”kirken skal have herredømmet først, og det kan tage tusinder af år.” (denne tro er fundamentet i det, der kaldes “dominion theology.”)

Jesus advarer mod sådan en tankegang. Han siger, ” Men er det en dårlig tjener, der siger som så: Min herre lader vente på sig.” (Matt. 24, 48). Paulus siger det samme: ” Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles.” (1. Kor. 15, 51-52).

Alle disse skriftsteder taler om forventning. Ifølge Paulus er det forventningen der får os til at give os helt hen i arbejdet for Herren: ”Derfor, mine kære brødre, stå urokkeligt fast, og giv jer helt hen i arbejdet for Herren.” (15, 58). Vi skal altid give os helt hen i arbejdet for Herren indtil han kommer, for det er sliddet værd.

Da jeg som teenager begyndte at prædike, prædikede jeg om Herrens komme. Senere, da jeg var i tyverne, og var ankommet til New York, prædikede jeg på gaderne for narkomaner og bandemedlemmer om Jesu genkomst. Jeg prædikede om den retfærdige gudsfrygt, om at Herren ikke vil lade sig håne og om at leve i en daglig forventning om at Jesus kommer når vi mindst venter det. Siden hen har jeg prædiket det samme budskab over hele verden. Og det vil jeg fortsætte med til jeg dør!

Jesus fortæller os meget klart: “I skal være som mennesker, der venter på, hvornår deres herre kommer … Salige de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg jer… salige er de, hvis han finder dem vågne. .. Også I skal være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.” (Luk 12. 36, 37, 39-40).

Helligånden siger vi skal vågne op og overgive alt til Jesus – nu, i dag!

Det er det samme kald som blev givet til Israel for mange år siden: “ Vågn op, vågn op, ifør dig din styrke, Zion, ifør dig din festdragt,…Ryst støvet af dig, rejs dig, du fangne Jerusalem! Løs dine halslænker, du fangne Zions datter! For dette siger Herren: I blev solgt for intet, og I skal løskøbes, men ikke for penge.” (Esajas 53, 1-3).

Hør hvad Ånden siger til dig i dag. Esajas budskab var til Israel, men det er også til alle som lever i den messianske tidsalder. Tænk over det: Ligesom Israel er du Guds kære – og også du har været taget til fange længe nok. Du har været lagt i lænker alt for længe. Djævelen har intet krav på dig. Han døde ikke for dig.

Det er på tide du rejser dig af støvet. Hvis du tager et skridt i tro, hvis du kommer ind for nådens trone, så vil disse lænker falde af dig. Jeg formaner dig i dag. Rejs dig fra frygtens støv! Kom op af fortvivlensens støv! Kom op af vantroens støv!

Du tilhører Jesus. Han har et krav på dig. Men du må tage det første skridt. Han tvinger dig ikke. Du må rejse dig og løsne dig. Rejs dig op i dag!

For nogle år siden stod jeg ansigt til ansigt med den onde leder af Mau Mau banden i Brooklyn’s Fort Greene kvarter. Og som jeg fortalte disse unge mennesker om Jesus, forbandede en ung bandeleder, Nicky Cruz, mig. Mit første budskab til Nicky Cruz var disse fire ord: ”Nicky, Jesus elsker dig.” Der er altid et første kald i Kristi evangelium: ”Jesus elsker dig.” Der er nåde, tilgivelse og helbredelse at modtage i tro for alle som kommer til ham.

Men der var et kald mere til Nicky og hans bande. Det kald kom senere ved et møde, hvor der deltog adskillige bandemedlemmer i den gamle Sankt Nicholas Arena. Jeg fortalte de unge mennesker, som var samlet der, ”Du har hørt evangeliet. Nu ved du, at Jesus elsker dig. Men du ved også at du kan blive forandret. Jeg beder dig om at rejse dig lige nu, i dag. Kom frem og giv alt til Jesus.”

Dette var begyndelsen på forvandlingen i mange unge menneskers liv. En forandring, som har lydt gennem generationer lige indtil denne dag.

Lad mig vise dig hvilket håb vi er blevet givet. Herren sagde om Israel, ” Mit folk holder fast ved sit frafald… Skulle jeg opgive dig, Israel? (Hoseas 11, 7-8). “Jeg vil helbrede deres frafald Min vrede vender sig fra dem og jeg vil elske dem med glæde. (14, 5).

Det blev alt sammen talt før korset, før Jesu udgydte blod. I dag er der en invitation. Hvis du har hørt det før, så hør det igen i dag: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.” (Mat. 11, 28-30).

Jeg opfordrer dig i dag, lige nu: Bare kom. Tro. Find hvile for din bekymrede sjæl. Gud lover at møde dig. Amen!