TILLID TIL JESUS
Fjenden kommer som en strømflod imod hellige, som ikke har nogen del i mørket. Satan kan få det til at se ud som om alt i deres liv falder fra hinanden: deres bønner bliver hindret, himlen synes helt lukket, og prøvelserne kommer ind fra alle sider. I sådanne tider, er der måske en hvisken i deres hjerter: ”Du mangler tro. Hvis du bare troede mere – hvis du var tættere på Jesus, hvis dine tanker ikke var så onde - så ville intet at dette ske for dig. Du ville være ovenpå, ligesom dem du ser omkring dig. Du ville have overflod og høre tydeligt fra Gud.”
Men nej! De kristne, der bliver omtalt i Hebræerbrevet 10, som var under angreb, havde en fast tro og et bestænket hjerte (Hebr. 10, 22). I dette brev blev de faktisk omtalt som hellige brødre (3, 1). Forfatteren vidste, der udkæmpedes en kamp om deres hjerter midt i en stor lidelse.
Det er ganske enkelt således, at Satans hovedformål er at skygge for den troendes lys, gøre det svagere eller slukke det helt. Vis mig en kristen, som pludselig kommer ud af åndelig mørke og ind i Kristi lys, hans hellighed og renhed, og jeg vil vise dig en, som kommer til at kæmpe for sit liv.
Er det en beskrivelse af dig? Er du midt i en kamp lige nu? Min kære ven, det er sandsynligvis ikke på grund af tvivl eller synd, men på grund af det lys, du har favnet. Lys giver tillid til Jesus, og jo mere lys du modtager, des mere stoler du på ham.
Det er din tillid til Kristus, som Satan er opsat på at nedbryde. Han bruger hele helvedes våbenarsenal for at trække dig ned i frygt og vantro. Men lige nu har Gud stor opmærksomhed på alt, som berører dit liv: dit arbejde, din familie, dine børn, dine relationer, dit helbred. Det er virkelig noget, som optager ham; for du betyder alverden for ham.