Under Guds Ords Ledelse
”For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste.” (Es. 9, 5).
Esajas taler om, at en Frelser, en Freds Fyrste vil få herredømmet over et kongerige. Dette kongerige vil bestå af mennesker, som er helt overgivet til Freds Fyrstens øverste autoritet. Og Fyrsten vil give underfuld rådgivning til dem, han regerer over, og rådgive og vejlede dem i deres liv.
Selvfølgelig er den fyrste, som Esajas skriver om, Kristus. Jesu kongerige er kommet, og det eksisterer i hans folks hjerter. Fra nu af og til evig tid, vil Jesus regere over sit kongerige med guddommelig orden: ”Stort er herredømmet, freden uden ophør … og over hans rige, så han kan grundfæste det og understøtte det med ret og retfærdighed fra nu af og til evig tid.” (9,6).
Hvis Kristus regerer med øverste autoritet over sit rige, hvad vil det så sige for folket, at blive regeret af ham? I ordbogen bliver ordet ”regeret” defineret som "at lede, styre, kontrollere alle handlinger og adfærd hos dem under autoritet.” Kort sagt, Jesus skal lede alle vores handlinger og adfærd. Vi må dagligt give ham lov til at lede os i alt – vores ord, handlinger og tanker.
Ligeså siger Skriften, at Jesus regerer over verdens nationer. ”Han hersker for evigt med vælde, hans øjne overvåger folkene; de genstridige skal ikke rejse sig mod ham.” (Salme 66, 7). Tag ikke fejl: vores land er i sidste ende ikke kontrolleret af republikanere, demokrater eller Wall Street. Det er alene Gud, som har herredømmet over Amerika og alle andre nationer. Han er Kongernes Konge og Herrernes Herre, han regerer over hele skabningen fra sin himmelske trone:
“Nej, folkene er som dråber i en spand, de regnes som støv på vægtskåle, de fjerne øer vejer kun som fnug. Alle folkene er som intet imod ham, de regnes som intethed og tomhed for ham.” (Es. 40, 15 og 17). Esajas siger, ”Forsøg bare at måle Guds almægtighed op mod verdens magter. Tag alle våben og hære, som verden nogensinde har haft, og vej dem på en vægt. I sammenligning med Herren regnes de kun som fnug.”
Tænk på alle de undertrykkende regimer, der har eksisteret gennem tiderne, som troede de kunne sige sig helt fri for Gud. Nærmest på et øjeblik over fjernede Gud jerntæppet, som havde domineret flere millioner menneskers liv i det 20. århundrede. Selvfølgelig har vi fortsat brug for at bede og arbejde for de forfulgte brødre og søstre i alle undertrykkende samfund. Men vi må også have tillid til, at Gud stadigvæk har kontrol over enhver nation. “Herren har blottet sin hellige arm for øjnene af alle folkene, hele den vide jord skal se vor Guds frelse.” (Es. 52, 10).
I intet andet kongerige regerer Gud så suverænt, som han det kongerige, han har etableret i hjerterne på sit folk.
Jesus sagde, “Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer.” (Luk. 17, 21). Det er i det kongerige – i vores hjertes rige – at Kristus regerer over sit folk – leder os, helbreder os og styrer vores liv og fremtid.
“Stort er herredømmet, freden uden ophør….” (Es. 9, 6). Dette vers fortæller ikke kun om Jesu endeløse herredømme i evigheden, men også over hans ledelse i vores liv nu og her. Vi må ganske enkelt til stadighed overgive os til vores konges ledelse. Kan du sige, at Jesu leder mere og mere dit liv? Søger du fortsat at komme under hans autoritet? Eller forsøger du at undgå hans ledelse når det er i modstrid med dine kødelige lyster?
Jeg ønsker at se på, hvordan Gud regerer sit rige med sit folk. Hebræerbrevet fortæller, i det Gamle Testamente talte Gud til sit folk gennem profeterne, men i dag har han valgt, at tale gennem sin Søn: “Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden.” (Hebr. 1, 1-2).
Kort sagt er Jesus Guds eksplicitte budskab til os, Guds Ord i kødet. Og i dag har Faderen sendt Helligånden for at minde os på Kristi ord til os, mens han var på jorden. Således leder Jesus os gennem det skrevne, åbenbarede Guds Ord.
“Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord.” (1, 3). ”Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.” (4, 12).
Davids salme 119 er et stærkt vidnesbyrd fra en, som er ledt af Guds skrevne Ord: “Jeg gemmer dit ord i mit hjerte, for ikke at synde mod dig.” (vers 11). ”Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.” (vers 105). ”Derfor følger jeg nøje alle dine forordninger, jeg hader alle falskheds veje.” (vers 128). ” Styr mine skridt ved dit ord, lad ingen uret få magten over mig!” (vers 133). “Jeg fryder mig over dit ord.” (vers 162).
Vi kender alle de problemer, som David havde i sti liv. Selvom han mange gange fejlede og var forvirret, så lod David sig lede af Guds Ord. Og Herren bragte altid hans liv tilbage i guddommelig orden igen.
Selvfølgelig vil vores samfund i dag ikke vide af, at blive ledt af Guds Ord. Bibelen hånes og latterliggøres. Den er ikke tilladt i mange skoler, retssale og på offentlige steder. Resultatet er, at Amerika ikke har nogen egentlig moralsk autoritet.
Guds budskab til os gennem dette er klar: ”Hvis I foragter mit Ord, vil jeres grundlæggende strukturer blive nedbrudt og til sidst bryde sammen på ingen tid.” “Alle mennesker er som græs, al deres herlighed som markens blomster. Græsset tørrer ind, blomsterne visner, når Herrens ånde blæser over dem. Ja, folket er græs! Græsset tørrer ind, blomsterne visner, men vor Guds ord forbliver til evig tid.” (Es. 40, 5-8).
Det er mere alvorligt, når et Guds barn negligerer Guds Ord, end når verden gør det.
Når jeg ser på Kristi menighed i dag, så ser jeg færre og færre kristne, som lader deres liv blive ledt af Guds Ord. Mange mennesker vil ikke længere sidde til gudstjeneste og høre den sunde lære. Hvorfor? I flere årtier, gennem det det kaldes en ”æra med menighedsvækst” er en hel generation af troende blevet vant til musikunderholdning, sketches, og ti-minutters prædikener.
Jeg fordømmer ikke pastorer eller menigheder for deres velmenende forsøg på at være venlige overfor syndere og søgende mennesker. Men gennem tiderne har mange af disse menigheder, uden at vide det, bygget deres menighed på sandgrund. En generation er nu væk, og mange store menigheder eksisterer uden noget reelt grundlag i Kristus. Deres folk har siddet i menighederne i årevis, men ved næsten intet om Guds Ord, for det aldrig er blevet prædiket for dem. Resultatet er, at mange kristne er forvirrede og fortabte, når prøvelserne overmander dem, for de har ikke nogen klippe at stå på.
Der er et andet tragisk resultat af denne mangel på bibelsk prædiken. På et tidspunkt rejste masser af kristne land og rige rundt for at ”få et ord fra Gud” gennem feterede profeter, hvoraf mange af dem ikke var andet end karismatiske sandsigere. Du spekulerer måske over hvordan Jesu efterfølgere kunne ’hoppe på’ denne forførelse.
Tænk på den typiske troende, som tager på sådan en rejse. Måske har han en ambition om at få en tjeneste, og ønsker således at få sin drøm bekræftet af en talsmand for Gud. Tænk på hvor spændt han bliver, når en ”profet” fortæller ham ting om hans liv, som ingen på nogen måde kunne vide noget om. Men denne ambitiøse kristne kan ikke bedømme dette profetiske ord op mod Guds Ord, for han kender ikke Skriften. Nu hænger hele hans og hans families fremtid på nogle ord fra en charlatan!
Bibelen afslører alle vore ambitioner, som er kødelige. Og Helligånden er trofast til at vise os hvert et skjult begær i vores hjerter, som vil føre os på afveje. Derfor, hvis vi nægter at komme ind under Guds Ords herredømme, åbner vi os for forførelse.
Hvad er den kommende løgn, som mange kristne vil tro på?
Paulus advarer os om, at i de sidste dage “Sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt.” (2. Tess. 2, 11-12). Hvad er det for en løgn, Paulus taler om her? Det er løgnen om, at Antikrist vil være menneskehedens befrier.
Du undrer dig måske over, “hvordan kan en Kristen blive så vildledt, at han kan tro, at Antikrist er messias?” Paulus giver os årsagen i det foregående vers: “Fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst.” (2, 10). Ved at være uvidende om Guds Ord, forsømmer disse kristne at komme under dets ledelse. Således bliver de blæst omkuld af hver en bølge af doktriner, og de bliver nemt vildledt og bedraget.
De frygtelige ting vi ser ske i verden, og udhulningen af bibelsk prædiken, burde få os til at længes efter Guds Ord. Vi burde ønske, at vi kun bliver ledt af den Ene, som fortsat er troværdig på vores vegne. Vi har ikke råd til at stole på selv den sødeste indre stemme, vi måtte høre. Paulus siger, at selv hvis en engel skulle bringe os et ord, som er i modsætning til Skriften, så skal vi afvise det.
Herren lover, “Det er den hjælpeløse, jeg ser til, den modløse og den, der skælver for mit ord.” (Es. 66, 2). Gud vælger for sit salvede arbejde dem, der ærer hans Ord. Desuden gør Skriften det klart, at når vi underkaster os Guds hellige Ord, fylder han vores liv med glæde. ”Hør Herrens ord, I, der skælver for hans ord!” (66, 5).
Sluttelig fortæller Jakob os: “Aflæg derfor al urenhed og al den megen ondskab, og tag med sagtmodighed imod det ord, som er indplantet i jer, og som kan frelse jeres sjæle. Men den, der fordyber sig i frihedens fuldkomne lov og bliver ved den og ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig ved det, han gør.” (Jakob 1, 21 og 25).
I disse tider med globale rystelser og personlige trængsler, tillad din konge Jesus Kristus at lede dit liv gennem sit Ord. Så vil du sandelig blive velsignet. Uanset hvilken prøvelse, som kommer på din vej, så vil han bevare dit hjertes glæde. Halleluja!