Vær rede til Herrens komme

En kær kristen kvinde i Louisiana skrev til vores menighed: "Sidste søndag bad vores pastor om vidnesbyrd fra ugen, som var gået. Hans egen femårige søn stod frem og sagde, "Jeg havde en drøm i nat. Jesus fortalte mig, at han kommer snart." Helligånden anvendte denne dreng til at minde Guds folk om en herlig sandhed.

Desværre ved den nuværende generation meget lidt om Jesu genkomst i forhold tidligere generationer. Der bliver sjældent prædiket om Jesu komme i menighederne nu. Faktisk er det sådan at mange, som kalder sig kristne, ikke ønsker at høre om emnet. Hvorfor?

Livet behandler de fleste godt, også de kristne. Og lige nu er der mest fokus på at få de gode tider til at blive ved med at være gode. Ligesom Lots hustru, er de fleste besat af deres ejendele. De er blevet afhængige af de ting, som verden kan tilbyde, og deres tanker om Jesu genkomst i den sammenhæng vil være ødelæggende.

Jeg har hørt kirkegængere nedgøre muligheden for at Jesus kan komme igen når som helst. De spotter idéen om at han kommer snart. Der findes oven i købet en lære, der siger, at Herren ikke kommer igen før om tusinder af år. Denne lære siger, at menigheden vil blive givet al den tid til at evangelisere verden og indføre en ny verdensorden før Kristus kommer tilbage og regerer som konge.

Apostlen Peter taler om dette, idet han siger, " For først og fremmest skal I vide, at der i de sidste dage vil komme spottere, som følger deres egne lyster, og som hånligt siger: »Hvad bliver der af løftet om hans komme? Siden vore fædre døde, er alting jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.« (2. Peter 3, 3-4).

Peter taler klart til sådanne bevidst ignorante mennesker: "Men Herrens dag vil komme som en tyv, og da vil himlene forgå med et brag, og elementerne vil brænde op, og jorden og alt det menneskeskabte på den vil vise sig som det, det er." (3, 10).

Yderligere fortæller Peter os, at der er en årsag til at Jesus ikke er kommet endnu. Han skriver: "Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse." (3, 9). Vores Herren er overmåde tålmodig overfor de ugudelige.

Personligt er jeg forbløffet over Guds tålmodighed med os i denne generation. Selv for verdens mennesker synes det moralske skred forfærdeligt. Selvom du forsøger at bevare en ren samvittighed, bliver dit sind mættet med rapporter om den ondskab der finder sted hver eneste dag. Nogle ting er så modbydelige, at de nærmest er uforståelige: mord i skolerne, modbydelige voldtægter, overgreb på børn, aggressiv udfarende homoseksualitet, ubeskrivelige grusomheder.

Ofte råber vore hjerter, "Herre, hvornår vil retfærdigheden komme? Hvornår vil du dømme disse onde mennesker?" Vi undrer os over, at Gud venter så lang tid med at gøre op med denne ufattelige ondskab som findes i dag. Vi ser for os den dag hvor disse onde mennesker endelig bøjer sine knæ foran Herrens herlighed.

Men Peter siger at Jesus ikke fokuserer på dom lige nu, selv ikke for de værste syndere. Vores Herre er mere optaget af at vise nåde. Han er langmodig med selv de værste misdædere. Og han vil gerne vise nåde overfor enhver uomvendt synder, idet han kalder på dem og nøder dem.

"Da nu alle disse ting må gå i opløsning, hvor helligt og gudfrygtigt bør I da ikke leve, mens I venter på, ja, fremskynder Guds dags komme, da himlene skal gå op i luer og elementerne komme i brand og smelte. Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor. Derfor, mine kære, når I ser frem til dette, så vær ivrige for at stå uplettede og lydefrie for ham i fred" (3, 11-14 – min fremhævelse).

Vi kan bruge vores tid på at være optaget af tegnene på endetiden, i Mellemøsten og andre steder. Men Gud siger, "Se til dit eget hjerte. Vær sikker på at du er villig til at holde mit Ord." Paulus tilføjer, " Vi skal altså hver for sig aflægge regnskab over for Gud." (Rom. 14, 12). Han advarer os mod at dømme andre, og være en anstødssten for en broder, som får ham til at falde.

Vi kan være forvissede om at Gud vil dømme de onde. Der er ikke nogen tvivl om at betalingsdagen kommer. Når den tid kommer, vil alle spottere, Gud-hadere og onde mennesker blive kaldt frem for at aflægge regnskab. Bøgerne vil blive åbnet og hver en modbydelig gerning vil blive afsløret, således at alt hvad disse onde mennesker har gjort mod Guds autoritet vil komme frem. Deres gerninger vil blive alvorligt bedømt. Og de onde vil blive afskåret fra Guds tilstedeværelse for evigt.

Jesus forsikrer sine disciple, "Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Lader han dem vente? (Lukas 18, 7). Han sagde, "En dag vil Gud gøre op med dem, som har hånet, forfulgt, fængslet og dræbt hans folk. Råbet fra den forfulgte menighed er blevet hørt. Og han vil hævne dem hurtigt." Alligevel siger Jesus i den næste sætning, "Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?" (Lukas 18, 7).

Kristi spørgsmål her, fortæller om hans største anliggende. Han siger, "Når jeg kommer igen, vil jeg se efter et folk, som tror på mit løfte om at komme tilbage efter dem. Spørgsmålet er, vil disse mennesker være rede og vente på mig? Vil de have taget afstand fra denne verden og længes efter at jeg skal tage dem hjem som min brud? Vil de være pletfrie eller smudset til af denne verdens ånd? Vil jeg ankomme og finde dem råbende, 'Kom, Herre Jesus'?"

Jesus følger op på den udtalelse med et kvalificerende ord: "Men…" (24, 37). Han går videre med at beskrive hvilken fremherskende adfærd menneskeheden vil have når han kommer igen. Han giver os ikke en dato for hans komme, men han fortæller os hvordan samfundet ser ud på det tidspunkt.

Han giver da en beretning fra Skriften: "For i dagene før syndfloden åd og drak de, giftede sig og bortgiftede lige til den dag, da Noa gik ind i arken; og de vidste ikke noget, før syndfloden kom og rev dem alle bort. Sådan skal også Menneskesønnens komme være." (24, 38-39). Jesus nævner også Lots dage: "Eller som i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede; men den dag, da Lot forlod Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himlen og udslettede dem alle. På samme måde skal det være den dag, da Menneskesønnen åbenbares." (Lukas 17, 28-30).

Bemærk at Jesus ikke nævner en eneste synd i disse beskrivelser. Vi ved alle, at det ikke er en synd at spise og drikke almindelige drikkevarer, eller at blive forlovet eller gift. Det er heller ikke en synd at købe og sælge, at plante og bygge. Der er ikke noget galt med disse ting. Faktisk har Herren bedt os om at tøve og arbejde indtil han kommer. Så Jesus fordømmer ikke disse aktiviteter. Han viser os nærmere disse hverdagsbegivenheder, som for at sige, "Det er sådan tilværelsen er når jeg kommer igen. Det vil blive som en hvilken som helst almindelig dag, hvor ingen regner med at noget vil ske."

Vi ved, at både Noas og Lots samfund blev ødelagt af Guds dom. Så hvad siger Jesus om disse ordinære begivenheder? Ganske enkelt, Hans beskriver mennesker som har besluttet at afvise Guds advarsler om dom. Husk, at Noa profeterede til sin samtid i 120 år, og advarede om at ødelæggelsen kom. Men som Skriften siger, "Fordi der ikke hurtigt fældes dom over den onde handling, er menneskers hjerte fuldt af lyst til at handle ondt." (Præd. 8, 11).

Det er præcis det der sker i vores samfund i dag. Vi har købt, solgt, spist, drukket, plantet og bygget som vanvittige. Befolkningerne er besat af personlig vinding, og de afviser ethvert negativt budskab, som hindrer deres forehavender. Selv sekulære stemmer, som advarer om en kommende finansiel katastrofe, bliver for det meste ignoreret.

En gudfrygtig kristen kvinde skrev til mig om en samtale, hun havde haft med en ældre jødisk kvinde. Denne holocaust-overlever fortalte hende, "Det der sker i Amerika i dag, minder mig om det der skete i Tyskland da Hitler begyndte at komme til magten. Alle advarsler blev ignoreret. Man tog ikke Hitlers antisemitiske udtalelser alvorligt. Jeg var bare et barn, men jeg husker stadig disse kæmpe fester, som fortsatte ud på natten, selv efter at Hitler var begyndt at fængsle jøder og sende dem til gaskamrene."

"Jeg husker denne ældre jøde sige, 'Det kan ikke ske her, ikke i et uddannet, civiliseret samfund som det tyske.' De dansede hele natten. Mændene i deres smokings og kvinderne i deres dyre cocktailkjoler. Kun få uger senere blev de samme mennesker stuvet sammen som kvæg i kreaturvogne, og kørt til koncentrationslejrene. De troede at de gode tider med velstand ville vare for evigt. Men snart blev de chokerede, og sagde, 'For bare få uger siden dansede vi og drak. Hvad skete der? Hvordan kunne dette ske så pludseligt?'"

Advarslen er igen givet til Herrens menighed: "Jesus kommer! Brudgommen er på vej. Pryd dig og vær rede til at gå ud og møde ham. Se op, for forløsningen er nær!" Men på trods af dette advarer Jesus om at mennesker vil ignorere kaldet. Det vil blive som i Noas og Lots dage, hvor folk fortsatte med deres forehavender, uden at tænke på hans komme, de ignorerer alle de profetiske tegn. Og det er selveste tegnet på at han kommer: vi vil se en forsætlig apati.

"Jeg siger jer: Den nat skal to mænd ligge på samme seng; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage. To kvinder skal male på den samme kværn; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage. To mænd skal være ude på marken; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage." (Luk. 17, 34-36). "Disciplene spurgte ham: »Hvor, Herre?« Han svarede dem: »Hvor ådslet er, dér vil også gribbene (eng. oversættelse: ørne, red.) flokkes." (17, 37). Han sagde, "Jeg er legemets hoved, og hovedet vil blive forenet med legemet.

Nogle lærde siger, at de som bliver taget bort er syndere, som skal for dommen. Men Skriften antyder noget andet. Esajas taler om ørne med henvisning til menigheden: "Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes." (Esajas 40, 31). Gud sagde også til Israel, "I har selv set, hvad jeg gjorde mod Egypten, og hvordan jeg bar jer på ørnevinger og bragte jer herhen til mig." (2. Mos. 19, 4).

I Matthæus taler Jesus om de udvalgte bliver taget op af Gud: "Og han skal sende sine engle ud med høj basunklang, og de skal samle hans udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra den ene ende af himlen til den anden." (Matt. 24, 31). Paulus slår det fast, idet han udtaler: " For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord." (1. Tess. 4, 16-18).

Så dramatisk som denne store begivenhed vil være, så påpeger Jesus at det vil ske på en helt almindelig dag. Det vil blive som da dommen kom i svundne tider - i Noas og Lots samfund. Mænd og kvinder vil være på arbejde og gøre det de plejer at gøre. Pludselig vil det ske – som lynet fra en klar himmel. Paulus siger, "Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles." (1. Kor. 15, 51-52).

Det vil blive på en dag som alle andre dage. Hele menneskeheden vil være uvidende, men på et øjeblik vil Kristus hente sin brud.

Jeg vil aldrig gøre noget, som kan få en med-kristen til at tvivle på om han eller hun er rede. De fleste, som læser dette budskab, kan sikkert sige, "Ja, jeg er rede. Jeg har angret mine synder og jeg er tilgivet. Jeg har tillid til Jesu retfærdighed. Og hvis han kommer lige nu, så ved jeg at han ikke fordømmer mig. Jeg ved hvem jeg tror på. Jeg tilhører ham." Jeg vil selv sige det samme.

Men ved genlæsning af Kristi advarsel er jeg stødt på noget, som jeg ikke kan ryste af mig. Jesus befaler, "Våg derfor" (Matt. 24, 42). Derefter siger han, "Men det ved I", (24, 43). Med andre ord: "Hvis du vil være rede – hvis du våger, som jeg vil have du gør – så er der noget du må vide."

Jesus beskriver en mand, som troede han var rede, men som ikke var det. Der var indbrud i denne mands hus (24, 43). Dernæst beskriver Jesus en person, som bestemt var rede (24, 45-47). Til sidst giver han en advarsel om onde tjenere, som vil blive kastet derhen hvor der er gråd og tænderskæren (24, 48-51).

Den tjener som virkelig var rede, er som en forvalter for en husholdning, som sørger for mad til dem som er i hans tjeneste. "Hvem er så en tro og klog tjener, som af sin herre er sat til at give hans folk deres kost i rette tid?" (24, 45). Jesus fortæller os at denne trofaste tjeners belønning er at blive forvalter over sin herres gods (se 24, 47). Det er indlysende at det at tjeneren 'giver kost i rette tid' er meget vigtig.

Hvem er godsforvalteren som Jesus henviser til her? Det er forældre. Og det inkluderer pastorer, som forvalter 'Guds husholdning' (Ef. 2, 19). Så hvordan giver en forældre 'kost I rette tid'? I bibelske termer repræsenterer kød Guds Ord. Den græske betydning af ordet er 'næring', som kommer af ordet 'at nære sine børn'. Den næste sætning 'i rette tid' betyder 'på det rette tidspunkt'. Kristus siger, "Velsignet er de forældre, som nærer deres børn med Guds Ord. De opdrager dem med bibelsk formaning mens der er tid, før det er for sent."

Amerikanske menigheder sender missionærer ud i hele verden for at nå de ufrelste. Imens mister menighederne hele generationer af unge mennesker, og Gud vil gøre os ansvarlige for det. Når Jesus siger, "Giv dem kød," siger han, "Hold jer til Ordet." Med andre ord, "Gå ikke på kompromis med mine hellige befalinger. Du må ikke lade de unge mennesker skræmme dig til at bøje sandheden. Jeg lover at ære dem som ærer mit Ord."

Må Herren sige om alle kristne forældre i dag, som han sagde om Abraham: "Jeg har jo udvalgt ham til at pålægge sine sønner og sin slægt at følge Herrens vej" (1. Mos. 18, 19). Sådanne forældre vil blive forvaltere over deres Herres gods.

Jesu ord her er også til pastorer i troens husholdning. Ligesom forældre skal hyrder i Guds hus nære deres flok med kød, ikke kun mælk. De skal opdrage deres flok i gudsfrygt og formaning, og kalde dem til fuld modenhed i Kristus. Jesus siger om de, som er trofaste i dette: "Velsignet er den hyrde, som jeg kan se, har næret min husholdning, når jeg kommer igen. Han nærer dem med mit uforfalskede Ord. Jeg siger til disse pastorer: Når jeg kommer igen, vil jeg gøre jer til forvaltere over mit gods. Og det gods indeholder alt det min Far har givet mig."

Når Jesus kommer tilbage, vil han samle alle gudfrygtige pastorer til sig. De, hvis dagsorden var at våge over de sjæle, som var givet i deres varetægt. Sådanne pastorer har ikke regeret over deres flok for at berige sig selv. De har ikke udlevet sine egne drømme på bekostning af de fattige, enkerne eller de forældreløse. Nej, disse pastorer stod på talerstolen med frygt og bæven, fordi de vidste, at de stod til ansvar overfor en hellig Gud. Til enhver sådan hyrde vil Kristus betro sit gods og gøre dem til forvaltere over alt det han har.

Når Jesus siger, "Men vid dette," siger han til os, "Du vover at ignorere dette ord." Dernæst kommer han med følgende udtalelse: " Men er det en dårlig tjener, der siger som så: Min herre lader vente på sig! og derpå giver sig til at slå sine medtjenere og spiser og drikker med svirebrødre." (Matt. 24, 48-49).

Lukas 12 identificerer denne tjener som den samme som engang trofast serverede 'kød til rette tid' (Lukas 12, 45). Denne tjener begyndte rigtigt. Han var bestemt til at blive belønnet som forvalter af Herrens gods. Men nu har han forandret sig dramatisk. Han slår dem omkring sig og drikker med de drikfældige.

Hvad skete der? Noget skete i denne tjeners hjerte – muligvis en usynlig forandring, men den har påvirket hans holdning. Hvad var denne forandring? Jesus fortæller os, "Denne onde tjener sagde i sit hjerte, 'min herre lader vente på sig'." (24, 48).

Det græske ord for 'slå' i denne sammenhæng, betyder gentagne slag. Men andre ord er denne tjener blevet en hykler. Jeg ser ham som en som provokerer sin kone, som bander, som lytter til sjofle historier og sladder. Hvordan kunne han ende sådan? Han har overbevist sig selv om at hans herre ikke kommer tilbage lige med det samme. Når han taler til sig selv, siger han, "Min herre", men han taler om en helt anden herre, ikke sin retfærdige herre. Han har modtaget en Jesus, som han selv har skabt, en Kristus af et andet evangelium.

Denne tjener prædiker ikke sin nye holdning. Forandringen er nærmere sket i hans tankegang. Han behøver ikke at udbrede sig om sin tro på at herren har udsat sit komme. Han lever simpelthen denne tro ud. Og det har gjort hele forskellen.

Tænk over det: Undrer du dig over hvorfor så mange menigheder i dag er fyldt med uforberedte, overbærende mennesker som kun søger nydelse? Undrer du dig over hvorfor så mange kristne bliver skilt ved den mindste anledning? Det er ikke fordi deres pastor lærer dem at leve sådan. Nej, det er fordi mange hyrder ikke tror at Kristus kommer tilbage i deres tid. I nogle menigheder, hvis du skulle tale over Matthæus 24, 44 – "Vær rede, for Jesus kommer når som helst" – så ville pastoren blive fornærmet. Folket følger bare trop.

Hvordan var den onde tjener "drukken med de drikfældige"? Jesus taler ikke kun om alkohol her. Bibelen nævner mange måder man kan være drukken på: med raseri, med bitterhed, med blodtørst. Den alkohol, det bedøvelsesmiddel, som de fleste fylder sig med i vores samfund - er velstand. Og de kristne nedsvælger gladelig denne drik.

Jesus advarer os, "Hvad vil der ske med dig når velstanden for tag i dig? Dit hjerte bliver opfyldt af materielle goder. Pludselig er du ikke længere årvågen for mit komme. Dit liv kommer ud af kontrol fordi du ikke længere har et moralsk kompas. Og du begynder at gøre alt hvad du kan for at få det du vil have. Du er blevet en drukkenbolt, er blevet høj på velstand."

Bemærk den dom som Jesus beskriver for sådanne hyklere: "Så skal den tjeners herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender, og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med hyklerne. Dér skal der være gråd og tænderskæren." (24, 50-51).

Lad mig spørge dig igen: Er du rede? Er du begyndt at elske tanke om Jesu tilsynekomst? Paulus siger: "Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig – og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst." (2. Tim. 4, 8). Jakob beder os ligeså indtrængende: "Også I skal være tålmodige og gøre jeres hjerter stærke, for Herrens komme er nær." (Jakob 5, 8). "Sådan er Kristus ofret én gang for at bære manges synder og vil anden gang komme til syne, ikke for syndens skyld, men for at frelse dem, som venter på ham." (Hebr. 9, 28).

Sluttelig skriver Paulus, "For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden, mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, komme til syne i herlighed. Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger. Tal sådan, og forman og tilrettevis, og gør det med eftertryk. Lad ingen ringeagte dig!" (Titus 2, 11-15).

Jeg beder om at være den slags hyrde som Paulus beskriver. Ja, jeg ser frem til min Herre kommer tilbage. Og, som apostlene, kan jeg med overbevisning sige, "Jeg har en sejrskrans i vente fordi jeg elsker hans tilsynekomst. Jeg er rede. Kom, Herre Jesus."