VANDET STIGER I FLODEN
Gud bringer vækker sin menighed til live, så den kan stå op imod det som kommer
Profeten Ezekiel så i et syn, en lille strøm af vand, som løb ud fra templet i Jerusalem. Denne lille strøm af vand løb ud fra tronen, flød forbi alteret og gennem tempelpladsen under porten mod øst, hvorfra den flød ud i ørkenen. Vandstrømmen intensiveredes, blev dybere, bredere og hurtigere.
Som Ezekiel så vandet strømme, kom en mand hen i mod ham. Manden sagde, "Følg mig," og han ledte Ezekiel ud i vandet. Han bad profeten gå med strømmen, og efter 1000 alen, stod vandet op til Ezekiels ankler. "Da manden gik ud mod øst, havde han en målesnor i hånden. Han målte 1.000 alen og lod mig gå gennem vandet, der nåede mig til anklerne” (Ezekiel 47:3).
Ezekiel gik endnu 1000 alen i vandet, som nu nåede ham til knæene. Efter endnu 1000 alen nåede vandet ham til hofterne. Til sidst, efter endnu 1000 alen var vandet så dybt, at han måtte svømme.
Manden med målestokken mødte da Ezekiel på flodbredden. Da Ezekiel kravlede ud af vandet, bad manden ham kigge tilbage på floden. Ezekiel var forundret, over det han så.
Overalt kunne Ezekiel se livet spire frem.
Profeten så et forunderligt skue på begge sider af floden: sunde træer og grene fyldt med frugt og grøn vegetation. Der, hvor floden strømmede, var der liv.
Det var et utroligt syn, som fik Ezekiel til at udbryde, "Da jeg kom tilbage, var der mange træer på begge bredder af strømmen” (47:7). Det, Ezekiel så, var en mirakuløs vækst. Han måtte undre sig, "Hvilken slags vand er dette? Det får et umådeligt liv til at vælde så hurtigt frem.”
Da spurgte manden med målestokken Ezekiel, »Menneske, har du set det?« (47:6). Med andre ord: "Ezekiel, forstår du, hvad det er, du ser?" Ezekiel så overflod af liv. Men han kunne ikke have forstået det syn, for det var et syn om fremtiden.
Ezekiel forklarer heller ikke synet, han deler det bare med os. I det Nye Testamente forklarer Peter, hvad Ezekiel så, da han skrev: "Det var denne frelse, profeterne granskede efter og grundede over, når de profeterede om den nåde, som I skulle få; de grundede nemlig over, hvornår og hvordan den tid ville komme, som Kristi ånd i dem pegede på, når den forud vidnede om Kristi lidelser og den herlighed, der skulle følge. Det blev åbenbaret for dem, at det ikke var sig selv, men jer” (1. Peter 1:10-12).
Ifølge Peter forsøgte de gamle profeter at finde meningen med sådanne syn, men de forstod aldrig hele åbenbaringen. Det eneste, som Ezekiel kunne gøre med sit syn om floden, var at glæde sig på vegne af dem i fremtiden, som ville arve denne mirakuløse velsignelse, som det viste.
Da Ezekiel så tilbage på det liv, som floden gav, blev han vidne til hvordan evangeliet skaber liv. Det tørre land som blomstrede og var grønt til alle sider, var et billede på Åndens værk i kommende tidsaldre. Gud gav Ezekiel et blik ind i fremtiden, og fortalte ham, "Jeg vil vise dig, hvordan det hele ender. Det er dette, som vil ske med min menighed i de sidste dage.”
Jeg er overbevist om, at der aldrig har været en tid, hvor Guds folk har været mere tør, mere tørstig og mere hungrende efter sandheden end nu. Men alt dette skal ændre sig. Gud vækker en generation til bøn, hvor han giver dem en ny åbenbaring om hans snarlige komme. I dagene fremover vil vi komme til at se Åndens gaver i virksomhed blandt Guds folk, inklusive tro, evangelisering og profeti, præcis som Joel profeterede: "Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres gamle skal have drømme, jeres unge skal se syner” (Joel 3, 1). Selv nu er Helligåndens flod begyndt at flyde gennem hans menighed; en overnaturlig udgydelse af liv frembragt af alene af nåde.
Menigheden skal være helt levende, for at kunne klare det som kommer.
Efter Ezekiel havde set den grønne frodighed, som sprang ud i ørkenen bag ham, blev han bedt om at kigge i en anden retning. Her så han den mægtige flod flyde ud i ørkenen og ud i det Døde Hav: "Han sagde til mig: »Dette vand løber ud i landskabet mod øst og ned i Araba-lavningen, og det når til havet med det bittersalte vand, så vandet bliver sundt” (Ezekiel 47:8). Når Guds flod løber ud i dette døde hav, bringer det helbredende vand til det livløse legeme som består af vand.
Men hvad er præcis dette 'døde hav', som Ezekiel så? Det er den verden, vi ser omkring os, som er dødssyg på grund af synd, og som lakker mod enden. Helvede er brudt frem alle steder; og der er tæt mørke og hæmningsløs lovløshed. Nyhederne er fyldt med rapporter om perversion, had til Kristus, korruption, fordærv, hæmningsløs nydelsessyge og misbrug af alle slags. Menneskeheden er blandt andet vidne til den største alkoholiske plage i historien.
Sagt på anden måde, dette er civilisationens 'døde hav'. Og ifølge Ezekiels syn vil Guds flod flyde ind i det døde hav og bringe forandring på overnaturlig vis. En flod af liv – Kristi liv – vil bryde frem alle de steder, hvor floden flyder frem.
Du siger måske, "Det kan jeg ikke se nu." Jeg er enig i, at det ikke ser sådan ud. Det er delvis fordi Satan foretager sine sidste desperate angreb. Han er panisk. Han ved, hans tid er kort, så han bruger alle de våben han kan. Men Gud har erklæret, "Du får ikke denne generation, djævel. Min flod kan ikke stoppes.”
Vi kan simpelthen ikke tillade os at dømme efter hvad vi ser med vores naturlige øjne. Når Gud siger, "I de sidste dage vil jeg udgyde min Ånd over alt kød," så vil han gøre det. Og han har bevist sit ord i årtusinder nu. Hvem har nogensinde været i stand til at stoppe hans livgivende flod? Det vil aldrig blive en lille bæk igen. Den vil ikke blive formindsket af en gal djævel, eller blive forhindret af den voldsomme, øgede uretfærdighed. Den vil vokse i kraft og styrke.
Sådan kan vi se hvad Ezekiels syn betyder for os i dag.
Ezekiel siger, "Jeg ikke kunne gå igennem, for vandet var så dybt, at man måtte svømme; det var en strøm, man ikke kunne gå igennem” (Ezekiel 47:5), Ordet, der er brugt for 'svømme' indikerer en strime ligesom en stime af fisk. Hvor der tidligere var død, vrimler det nu med liv.
“Der skal stå fiskere langs (bredden) fra En-Gedi til En-Eglaim, og det skal være tørreplads for deres net. En mængde fisk skal der være af de arter, som findes i Det Store Hav” (Ezekiel 47:10). Dette syn kalder på mange fiskere, som skal fiske i det helbredende vand, og få en stor fangst. Hvad symboliserer de store stimer af fisk? Jesus sagde til sine disciple, at de skulle være 'menneskefiskere'. Det er tydeligt, at disse fisk repræsenterer de omvendte: mennesker som har fået liv ved det helbredende vand, som flyder ind i det døde hav.
Der er en talemåde blandt fiskere: "Der er ingen begrænsninger," hvilket betyder, "Fisk bare så meget du kan." Dette beskriver ånden i Ezekiels vision: "Kast dig ud i det. Der er ingen, som er udenfor rækkevidde!”
Misbrugere, de kirkefremmede, islamister og alle mulige andre, vil komme i det 'livsnet', som Ånden lægger ud foran dem, Og de, som med verdens øjne, er udenfor rækkevidde, vil blive fuldstændig forvandlet af evangeliet.
Præcis som det skete for disciplene, vil dette fiskenet i de sidste tider, fange som mange, at det er lige ved at briste ved det. Menighederne vil knap nok være i stand til at kunne håndtere alle dem, som kommer til Jesus på det tidspunkt. Som Johannes fortæller os i Åbenbaringsbogen, vil man ikke være i stand til at tælle alle dem, som kommer til at stå foran Kristi trone på den sidste dag.
Bibelen fortæller, i den sidste time vil Satan sende en flodbølge mod menigheden. Djævelen er opsat på at vildlede Guds udvalgte, at han vil forsøge at drukne menigheden i prøvelser. Når det sker, vil de troende gennemgå en ild, som er "syv gange varmere.”
Men Gud vil ikke tillade denne dæmoniske flodbølge kommer over sit folk, uden at han hejser flaget (se Esajas 59:19). Han vil udgyde Helligånden på den største og kraftigste måde nogensinde; og ingen magt, hverken åndelig eller menneskelig, vil være i stand til at stoppe det.
Kære troende, har djævelen oversvømmet dig med en rivende flod? Er du ved at drukne i problemer og smerte, og er du ved at drive ud i et livløst hav? Du tror måske din brønd er løbet tør for vand. Du har måske købt fjendens løgne om, at intet liv flyder fra dig.
Men sådan er det ikke! Så længe du stoler på, at Jesus er Herre, og tror han giver Helligånden til alle som beder om det, skal du vide, at han er i dig som en artesisk brønd. Det er en brønd, der kører vinkelret i vandbærende lag, således at det naturlige tryk giver en konstant tilførsel af vand med lidt eller ingen pumpe. Dette underjordiske pres fra Ånden frembringer kontinuerligt liv i dig.
Du føler dig måske nedtrykt over dine omstændigheder. Men ingen løgn fra helvede, eller fra noget menneske, kan stoppe den strøm af vand, som flyder frem i dig. "Den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv” (Johannes 4:14).
Frygt ikke – Guds livgivende flod flyder ikke ud i et dødt hav i dig. Det er en kraftigere flod end Satans flod. Og Ezekiel har vidnet om, at hvor end den flod flyder, giver den liv og grønt spirer frem.
Dette er hvad jeg ser komme: den største høst af sjæle i kirkehistorien.
Flokken på 3000 mennesker, som hørte Peter prædike på pinsedag, blev alle frelst på samme dag. Og dengang var det bare en lille flod. Tænk hvad der sker, når vi ser Helligånden flyde over bredderne på denne sidste dag.
Her er et mægtigt resultat: "Men jorden kom kvinden til hjælp og åbnede sit gab og slugte den flod, som dragen spyede ud af sin mund” (Åbenbaringen 12:16). Den flod, som nu flyder over hele jorden, vil opsluge Satans flod.
Bed med mig nu: "Helligånd, flyd gennem alle tørre områder i din menighed. Flyd gennem ørkenen i vore liv og ind i denne verdens døde hav af overtrædelser. Bring dit helbredende vand til de millioner af sjæle, som er i dødvande – flere end vi kan fatte. Og tilgiv os, at vi begrænser dig med vores vantro!" Amen!