Et Syn Om Håb

Gary Wilkerson

Profeten Ezekiel var under Helligåndens indflydelse, og Herren gav ham et syn, som indeholder et aktuelt budskab om åndelig opvågning for menigheden i dag.  Som de fleste gammeltestamentlige profeter tjente Ezekiel Israels konge. Det betød, blandt andet, at rejse med kongens hær og være vidne til krigens rædsler. Men Ezekiel modtog her et syn så forfærdeligt, og det overskyggede alt, hvad han havde set i det virkelige liv.

Gud fortalte Ezekiel, "Sæt dig ned, jeg har noget at vise dig." (se Ezekiel 37:1). Det hebraiske ord for "sæt dig", som er brugt her, er det samme ord, som bliver brugt i Lukas 24:49, hvor Jesus instruerede sine disciple, og sagde "vent i byen til jeg fylder jer med min kraft."

I Ezekiels syn blev han ledt ind i en dal fyldt med tørre knogler. "Herrens hånd kom over mig, og han førte mig ved sin ånd ud og stillede mig i dalen. Den var fuld af knogler. Han ledte mig forbi dem, hele vejen rundt. De lå i store mængder ud over dalen og var helt indtørrede." (37:1-2). Hvilken frygtelig scene – et kæmpe område fyldt med skeletter så langt øjet rakte. Som Ezekiel iagttog denne scene, spurgte Gud, "»Menneske, kan disse ben blive levende?« (37:3) Og Ezekiel svarede: »Gud Herre, det ved kun du!« (samme vers). Ezekiels svar var fuld af tillid – og det var det svar, Gud ønskede at høre.

Du oplever måske mange svære ting i dit liv. Hvis du gør, så stiller Kristus det samme spørgsmål til dig i dag: "Kan de tørre ben blive levende i din situation? Tror du, det kan ske?"

Gud bad Ezekiel om at profetere over knoglerne, så de kunne leve, og han beder os om det samme. Når vores tro er vakt, kalder han os til aktion – til at tale liv ind i vore familier og vores forskellige udfordringer. "(Jeg) giver jer livsånde, så I bliver levende. Så skal I forstå, at jeg er Herren." (37:6).

Ud af kaos giver Jesus liv; ud af aske producerer han skønhed. Og i en forfærdelig situation, som fjenden kun benytter til destruktion, indånder Jesus nyt liv!

Tags