Hold dig op ad Gud
Jesu efterfølgere var samlet i Ovensalen, da Helligånden kom og fyldte alle på stedet (se Ap.G. 2:1-4). Peter fik frimodighed ved Ånden til at prædike, og tretusinde mennesker omvendte sig til Kristus. (se Ap.G. 2:41).
Efter denne åndelige opvågning gik Peter og Johannes hen til templet, hvor de så en forkrøblet tigger. Da manden tiggede om almisse, sagde Peter, "Sølv og guld har jeg intet af, men ét har jeg at give dig. I Jesu Kristi navn rejs dig og gå!" (Ap.G. 3:6). Manden blev helbredt med det samme.
Dette mirakel havde stor effekt. "Manden holdt sig op ad Peter og Johannes, og hele folket stimlede forundret sammen om dem i Salomos Søjlegang." (3:11). Den helbredte mand "holdt sig op ad" Peter og Johannes; som om han sagde, "Guds tilstedeværelse er sand. Jeg har siddet her og bedt om hjælp, men jeg har aldrig oplevet noget som dette. Gud har rørt min sjæl mere end noget andet, jeg nogensinde har oplevet."
Gud elsker, når vi holder os op ad ham. Han elsker et hjerte som søger ham og råber, "Herre, din herlighed for stor til at lade passere. Jeg griber fat i det håb, du giver – håb om helbredelse, om forvandling, for din tilstedeværelse i mit liv og i min verden."
I vers 11 er folket forbløffede over det som skete. Når Gud manifesterer sin herlighed, kræver hans krafts storhed alles opmærksomhed. Hvis sådan et mirakel skete i din lokale menighed, ville der ikke være plads til alle de mennesker, som ville komme derhen for at se og være en del af det. Ser du, både troende og ikke-troende mennesker hungrer efter Guds berøring i deres liv. Alle ønsker en fornyelse i deres liv, noget som er ægte.
Gud har lagt al sin majestæt, herlighed og kraft i en kilde: Kristus. På grund af hans forvandlende kraft, kan du opleve hans nærhed og leve et sejrende liv, som vil være et vidnesbyrd for alle omkring dig.