Omsluttet af Jesu Kærlighed

Gary Wilkerson

"Fra Paulus, Kristi Jesu apostel ved Guds vilje. Til de hellige, som bor i Efesos, de troende i Kristus Jesus. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus! " (Ef. 1:1-2). Paulus var udvalgt. Han var kaldet fra det liv, han levede og blev forandret til noget helt andet. I ovenstående hilsen til de hellige, giver han lang velsignelse, hvor han taler om alt, han har på hjerte, vedrørende Jesus storhed og godhed. (se vers 3-14).

Selvom Paulus var en lærd mand, forsøgte han ikke at imponere nogen med sin viden, som teologer nogle gange gør. Han satte stemme til sit hjertes indre – hans dybe passion for Gud, og hvad Gud havde gjort for ham. Og han herliggjorde Faderen!

I Apostlenes Gerninger kapitel 9 læser vi om det mirakel, Gud gjorde i Paulus' liv. Det giver os et glimt af, hvorfor han ophøjede Kristus med sådan en passion, renhed og inderlighed. Dette var ikke kun teologi for ham; ikke tørre doktriner til debat; det var en realitet – noget, som Jesus havde gjort i ham personligt. Ligesom Paulus var helt overbevist om, at han gjorde Guds gerning før sin omvendelse og forvandling, hvor han forfulgte Kristi disciple – var han nu fuldstændig forandret, engageret og opslugt af sin Forløsers kærlighed.

Paulus var fyldt af stolthed, da Jesus kom ind i hans liv og forandrede hele hans person. Himlens lys blændede han, mens hans truede Jesu Kristi efterfølgere, og han blev slået til jorden og mistede synet. Han kom ud af dette guddommelige møde med et brændende vidnesbyrd om Jesu Kristi uimodståelige kærlighed.

Paulus siger, "Nåde være med jer, og fred fra Gud." Er dit liv blevet vendt på hovedet og fået en ny kurs? Har du oplevet Guds nåde og fred i dit liv? Hvor er det vidunderligt, at vide, at det er en fri gave til dig fra din Far; og du kan tage imod den gennem Jesus Kristus.

Tags