Da Israel gik over det Røde Hav, sang de lovsange til Gud for deres udfrielse. Tænk på det store mirakel de netop havde oplevet. De brusende vande havde delt sig for dem, men havde opslugt deres fjender. De må have været dybt forundrede over det der skete. De må have sagt til hinanden:
”For Herren elsker ret, og han svigter ikke sine trofaste. De bliver altid beskyttet, men de uretfærdiges børn udryddes.” (Salm. 37, 28).
I Lukas 22 giver Jesus en alvorlig advarsel til sin, måske, mest hengivne efterfølger. Jesus tager apostlen Peter til side, og siger følgende til ham i utilslørede vendinger: ” Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte.” (Luk. 22, 31-32).
Har du nogen sinde været nedtrykt? Har du været så bekymret og rundt på gulvet at du lå søvnløs om natten? Har du haft perioder hvor du har været så langt nede og bebyrdet, at ingen synes at kunne hjælpe dig? Har du været så nedtrykt, at du har haft lyst til at opgive det hele og følt at dit liv var én stor fiasko? Jeg taler ikke om en fysisk tilstand. Jeg henviser ikke til mennesker som lider af en kemisk ubalance eller er sindslidende. Jeg taler om kristne, som fra tid til anden kæmper med en nedtrykthed, som slår ned i dem som lynet fra en klar himmel.
Salmisten skriver, "Det var en lykke for mig, at jeg blev ydmyget, så jeg kunne lære dine love." (Salme 119:71). Du undrer dig måske lige så meget som jeg har gjort - hvilken slags teologi er dette? Er det virkelig godt for mig at lide?
Det Hebriske for, lide, betyder her, "hundse, herse med, tromle ned, bekymring, ydmyget, tugte, såret, afkræfte, trykket ned. "Når man så sætter disse ord ind i verset, da står der: "Det er gavnligt for mig at blive hundset, ydmyget, tugtet, såret, afkræftet og trykket ned, det hele er sker kun med et formål: at jeg kan lære Herren lov!"
Hvordan kan man overhovedet beskrive smerten og skammen over, at en hel generation af unge går til grunde i stofmisbrug, alkohol og vold?
Forældre lever i frygt, og spekulerer på hvordan de skal holde deres børn fra disse onde plager! Mødre og fædre, hvoraf nogle er pastorer, fortæller mig om det chok og den vantro de følte, da de opdagede, at deres søn eller datter var narkoman.
Da jeg var teenager, tilbragte jeg mine sommerferier med at hjælpe til på en ranch i det østlige Texas. Lederen af ranchen, Jimmie, var en stor kleppert, som havde nedsat syn, men som vidste hvordan alting skulle ordnes. Jimmie lærte mig at muge ud og give hø, for eksempel, og hvordan man giver køerne piller. (Jimmie vidste rigtig meget.)
Fjerde Mosebog kapitel 13 indeholder en liste over navne, som alle kristne burde kende. Se om du kan genkende følgende navne: Shammua, Shafat, Jig'al, Palti, Gaddiel, , Ammiel, Setur, Nakbi eller Ge'uel.
Har du problemer med at genkende navnene? Pyt med det – det ville alligevel være usædvanligt hvis du kendte disse navne. De er de spejdere, som blev sendt ud af Gud for at inspicere Løfternes Land. Når jeg siger, at vi burde kende disse navne, er fejlen ikke vores – det er deres.
I Johannes Evangeliets 2. kapitel var Jesus og hans disciple inviteret til bryllupsfest i Kana. Jesu familie var også inviteret, kan vi se, idet Jesu mor var tilstede. Maria kom til Jesus med en forespørgsel: ”Værterne er ved at løbe tør for vin.”
Jesu svar til sin mor synes underligt. Hans sagde, ”Min time er endnu ikke kommet.”
Hvilken time var det Jesus hentydede til? Han talte ikke om den mørke stund han ville opleve tre år senere ved sin korsfæstelse. På det tidspunkt sagde Jesus, ”Min time er kommet.”
Kristne, i dag lever vi i en tid hvor lyset er meget kraftigt, Helligånden har åbenbaret os det fantastiske værk, som Jesus gjorde på Korset, og hvilken utrolig velsignelse det er for vore liv.
Men der var en tid, da Kristus' vidunderlige værk var formørket for verden. Denne periode er kendt som den mørke tidsalder - et slør over menneskehedens øjne så de ikke kunne se korsets betydning.
Den 45. Salme giver os et smukt billede af Kristus og hans brud. Et vidunderligt bryllup skal finde sted, og forfatteren er ved at koge over af fryd og spænding: "Mit hjerte strømmer over med skønne ord..." (Salme 45, 1).
Salmisten kan næsten ikke styre sig. Han forsøger, at beskrive noget han ser for sit indre blik - en ubegribelig ceremoni, med en storslået og vidunderlig Brudgom og en smuk brud, som er klædt i guld!
