Danish Newsletters

I Mattæus 11 finder vi Johannes Døberen i fængsel. Hans kraftfulde salvede tjeneste til folkeskarerne i Israel var blevet brat afsluttet af kong Herodes. Nu var de folkeskarer, som havde fulgt Johannes, borte. Stemmen, som råbte i ørkenen, var gjort tavs. Johannes tjeneste i offentligheden havde kun varet i et år. Men i den tid havde Gud demonstreret sin kraft gennem Johannes prædikener. De skriftlærte saddukæere var kommet for at høre hans overbevisende budskab. Selv de stolte farisæere blev ved med at komme for at høre ham.

Apostlen Paulus taler om to forfærdelige ting som vil ramme menigheden lige inden Jesu genkomst. Herren vil ikke komme igen før disse forfærdelige ting sker. Og jeg ønsker at vise dig, at begge ting sker nu - lige for øjnene af dig!

For det første fortæller Paulus os, at i de sidste dage vil der blive et stort frafald. Og for det andet advarer han om Antikrists onde ånd, som vil overmande mange troende, som falder fra!

Mange kristne undgår Åbenbaringsbogen, fordi den er for mystisk. Men Johannes skrev, ”Salig er den, som læser op, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den; for tiden er nær.” (Åb, 1, 3).

Det er skrevet af Johannes, men det er en åbenbaring om Jesus (Åb, 1,1). Det er Gud, som åbenbarer sit hjerte for Jesus og deler det med Johannes.

Johannes var en af menighedens tre støtter i Jerusalem. Meget af det vi ved om ham, er skrevet af Iranus, som havde det på første hånd fra Polykarp, en af Johannes’ elever.

Det Nye Testamente fortæller os, at i de sidste dage vil spottere stå frem. Jesus siger, at disse spottere vil håne den lære (doktrin) som siger, at Kristus vil komme igen og oprette et nyt kongerige. Hvis man forsøger, at forklare denne doktrin – at når Jesus kommer igen, vil han oprette et evigt, retfærdigt rige – vil man blive kaldt vanvittig.
 

Gud lovede profeten Zakarias, at i de sidste dage, ville han være en beskyttende ildmur omkring sit folk. "Jeg selv, siger Herren, vil være en mur af ild omkring den (Jerusalem, red.) og vise min herlighed i den." (Zak. 2, 9).

Esajas vidner også om dette: "For du er blevet værn for den svage, værn for den fattige i hans nød, ly under skybrud, skygge i hede." (Es. 25, 4). "Der skal være en hytte, som kan skygge mod heden om dagen og give ly og læ mod skybrud og regn." (4, 6).

Dette budskab er for den som er faldet væk fra Herren. Frafald er en bibelsk term, som betyder ’at falde fra, at vende sig væk. Ifølge apostlen Paulus, som skrev dette vers, ”Er det i dag nådens dag’. Med andre ord: hvis du nogensinde har tænkt dig at tro, så er det nu.

Denne erklæring fra Paulus er både en invitation og en advarsel. Advarslen er som følger: ’Modtag ikke Guds nåde forgæves. Lad være med at ignorere, overhøre eller tilsidesætte Guds nåde. Reager på den nu, hvor den bliver tilbudt dig.

Tænk på et af det stærkeste løfter i Guds Ord: ”Gud er vores tilflugt og styrke, en hjælp i angster, prøvet til fulde. Derfor frygter vi ikke, om jorden end bølger og bjergene styrter i havets skød, om end deres vande bruser og syder og bjergene skælver ved deres vælde. En flod og dens bække glæder Guds stad, den Højeste har helliget sin bolig; i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den hjælp, når morgen gryr. Folkene larmed, rigerne vakled, han løfted røsten, så jorden skjalv... Hærskarers Herre er med os, Jakobs Gud er vor faste borg ” (salm. 46, 1-8).

Jeg tror at de fleste mennesker, som vedkender sig Guds navn, har lært at gå til ham i nødens stund. Faktisk tror de fleste kristne på nødvendigheden af bøn. Mange søger Herren flittigt, de kommer til ham med tårer, hellig sorg og omvendelse. De udøser deres hjerte for ham med gråd og hjerteskærende bøn, overbevist, som David var, af Guds Ord:

"Da du sagde: «Søg mit åsyn», gentog mit hjerte for dig: «Dit åsyn, Herre, vil jeg søge»" (Salme 27:8)

Vi lever i en tid, hvor profeternes budskaber skal forstås og proklameres. Jesus levede og prædikede under en konstant viden om, at han opfyldte profeternes ord, "Han tog de tolv til side og sagde til dem: »Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes." (Luk. 18, 31).

På vejen til Emmaus bebrejdede Jesus de to disciple for, at ikke at tro på det Profeterne havde sagt. "Da sagde han til dem: »I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt." (Luk. 24, 25).

Hvis du skulle nævne et højdepunkt i Jesu lære, hvad skulle det så være? Vi får en idé om det, når vi læser om Jesu sidste nat med disciplene, før han blev korsfæstet. Han havde kun nogle få timer tilbage med sine nærmeste venner, så han måtte bruge tiden godt i forhold til det, han ville sige til dem. Kristus opsummerede alt, han havde lært dem, og kogte det ned til ét ord: kærlighed. "Det er min befaling, at I elsker hinanden, som jeg har elsket jer" (Johs. 15, 12).