Hvis nogen nogensinde har haft brug for at høre fra Gud, så var det Job. Du husker beretningen om Job: Gud havde fjernet det beskyttende hegn omkring ham, og havde givet Satan tilladelse til at prøve Jobs tro. Straks brød kaos ud i Jobs liv. Alle hans ti børn omkom i en tornado. Alle hans materielle værdier blev ødelagt – hans hjem, hans dyr, hans ejendom. Alt. Til sidst fik Satan tilladelse til at angribe Jobs legeme. Manden blev fyldt med bylder fra øverst til nederst.

Ønsker Gud, vi skal være lykkelige? Det er et interessant spørgsmål for mange kristne. Menigheden har ikke givet et klart svar på det i flere årtier. Men helt fra begyndelsen giver Bibelen os et meget klart svar, som skal forvandle den måde vi lever på.

Gennem flere generationer har mine aner været prædikanter. Så jeg blev ikke overrasket da min ældste søn, Ashley, begyndte at prædike, lige så snart han var i stand til at forme en sætning. Min far var på besøg, da Ashley bekendtgjorde, at han ville prædike sin første prædiken for os. Han viste os ind i et værelse, hvor han havde sat en papkasse op som talerstol. Min far og jeg blev placeret på gulvet, og Ashley gik i gang med at prædike over emnet, "Den dag hvor synden kom."

Jeg synes, at et af de vanskeligste skriftsteder i Bibelen findes i Johannes Evangeliets kapitel 6. Især for pastorer er det en svær tekst, fordi den omhandler kristne, som ender med at afvise Kristus og falde fra. Skriftstedet, som jeg refererer til, er ikke undervisning eller en profeti. Det er en situation, hvor mennesker, bogstavelig talt, forlod Jesus i hobetal.

”Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender. Du salver mit hoved med olie, mit bæger er fyldt til overflod” (Salme 23, 5). Af alle de vidunderlige løfter Gud giver os i Salme 23, er dette det mest vidunderlige. Han vil dække et bord for os, sætte vidunderlig mad på det og holde en fest for os. Og han gør det for øjnene af alle vores fjender!

Israel var i en håbløs knibe. De var fanget med det Røde Hav foran sig og med bjerge på højre og venstre side. En vred Farao og hans stridsvogne var ved at indhente dem bagfra.

Det er en kendt historie, en du har hørt mange gange i dit kristne liv. Israels børn var ledt af Gud ind i en horribel krise, hvor de var omringet af en hård fjende. Det synes helt ufatteligt at Herren med vilje havde ledt sit folk ind på dette usikre sted. Jeg tror, at det er en beretning som er overordentlig vigtig for menigheden i dag, og især i denne tid.

Det er muligt for alle kristne, at miste kontrollen over sin ånd. Når det sker, er resultatet forvirring, strid og konflikt: "En åben by uden mur: en mand uden selvbeherskelse" (Ordspr. 25, 28). Det er et billede på manglende selvkontrol.

Apostlenes Gerninger kapitel 1-6 beskriver noget af det mægtigste Gud har gjort gennem tiderne. Det er en forunderlig samling action-fyldte begivenheder: Kraftfuld prædiken, masse-omvendelser, mirakuløse helbredelser og undere. Det hele var opfyldelsen af et guddommeligt løfte, som var forudsagt af Jesus.

I dag lever menigheden i et stort lys. Der er så meget undervisning til vores rådighed. Helligånden har åbenbaret den ufattelige velsignelse om Jesu værk på Golgata for os.

Når denne verden ser ud til at blive rystet, vil der rejse sig et folk, som ved hvordan de skal bevare styrken midt i det alt sammen. Det er mennesker, som holder sig nær til Herren i krisetider.

Ifølge Skriften, betyder det intet for disse mennesker om månen og stjernerne falder ned fra himlen. Eller om bjergene skælver og falder i havet. De vil stadig have tillid til at Herren frelser dem, og deres tro vil ikke blive rystet af noget som helst som fremtiden bringer.