”Men den, der går ind gennem døren, er fårenes hyrde. For ham lukker dørvogteren op, og fårene hører hans røst, og han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud” (Johs. 10, 2-3).

Fra Skriften ved vi, at Ezekiel var en stor profet, som var mægtigt inspireret af Guds Ånd. I Ezekiel 37, gav Gud ham et syn, som jeg tror, indeholder et relevant budskab om åndelig opvågning for menighederne i dag.

Som de fleste af det Gamle Testamentes profeter tjente Ezekiel Israels konge. Det indebar at han skulle rejse med kongens hær og blev dermed vidne til krigenes rædsler. Ezekiel så mere blodbad end de fleste. Men snart fik han et syn, som overgik alt, hvad han før havde set. Dette syn var fra Helligånden – og Ezekiel fortæller, ”Herrens hånd var over mig.” (Ez. 37,1).

Hvert år, i de travle helligdage, minder kristne sig selv om hvorfor vi egentlig fejrer jul: Jesu komme. Vores hjerter er fyldt af taknemmelighed over, at Gud Faderen har sendt en Frelser for at forløse os. At fejre Kristi fødsel er en skøn og dejlig tid, fyldt med velsignelser. Vi elsker at se farverige pakker under juletræet i vores stue. Vi elsker at synge salmer og takke Gud for hans mange velsignelser. Nogle af os har endda en "Søren Brun jul" hvor Thomas læser op fra Lukas 2. kapitel til sidst.

Israel var i en håbløs knibe. De var fanget med det Røde Hav foran sig og med bjerge på højre og venstre side. En vred Farao og hans stridsvogne var ved at indhente dem bagfra.

Det er en kendt historie, en du har hørt mange gange i dit kristne liv. Israels børn var ledt af Gud ind i en horribel krise, hvor de var omringet af en hård fjende. Det synes helt ufatteligt at Herren med vilje havde ledt sit folk ind på dette usikre sted. Jeg tror, at det er en beretning som er overordentlig vigtig for menigheden i dag, og især i denne tid.

I Mattæus 11 finder vi Johannes Døberen i fængsel. Hans kraftfulde salvede tjeneste til folkeskarerne i Israel var blevet brat afsluttet af kong Herodes. Nu var de folkeskarer, som havde fulgt Johannes, borte. Stemmen, som råbte i ørkenen, var gjort tavs. Johannes tjeneste i offentligheden havde kun varet i et år. Men i den tid havde Gud demonstreret sin kraft gennem Johannes prædikener. De skriftlærte saddukæere var kommet for at høre hans overbevisende budskab. Selv de stolte farisæere blev ved med at komme for at høre ham.

Apostlen Paulus taler om to forfærdelige ting som vil ramme menigheden lige inden Jesu genkomst. Herren vil ikke komme igen før disse forfærdelige ting sker. Og jeg ønsker at vise dig, at begge ting sker nu - lige for øjnene af dig!

For det første fortæller Paulus os, at i de sidste dage vil der blive et stort frafald. Og for det andet advarer han om Antikrists onde ånd, som vil overmande mange troende, som falder fra!

Mange kristne undgår Åbenbaringsbogen, fordi den er for mystisk. Men Johannes skrev, ”Salig er den, som læser op, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den; for tiden er nær.” (Åb, 1, 3).

Det er skrevet af Johannes, men det er en åbenbaring om Jesus (Åb, 1,1). Det er Gud, som åbenbarer sit hjerte for Jesus og deler det med Johannes.

Johannes var en af menighedens tre støtter i Jerusalem. Meget af det vi ved om ham, er skrevet af Iranus, som havde det på første hånd fra Polykarp, en af Johannes’ elever.

Dette budskab er om åndelige fængsler – de, som Satan bruger til at holde os indespærret i. Guds Ord viser os, hvordan vi kan slippe ud af disse fængsler med et stærkt eksempel fra Peters liv.
 

Gud lovede profeten Zakarias, at i de sidste dage, ville han være en beskyttende ildmur omkring sit folk. "Jeg selv, siger Herren, vil være en mur af ild omkring den (Jerusalem, red.) og vise min herlighed i den." (Zak. 2, 9).

Esajas vidner også om dette: "For du er blevet værn for den svage, værn for den fattige i hans nød, ly under skybrud, skygge i hede." (Es. 25, 4). "Der skal være en hytte, som kan skygge mod heden om dagen og give ly og læ mod skybrud og regn." (4, 6).

Dette budskab er for den som er faldet væk fra Herren. Frafald er en bibelsk term, som betyder ’at falde fra, at vende sig væk. Ifølge apostlen Paulus, som skrev dette vers, ”Er det i dag nådens dag’. Med andre ord: hvis du nogensinde har tænkt dig at tro, så er det nu.

Denne erklæring fra Paulus er både en invitation og en advarsel. Advarslen er som følger: ’Modtag ikke Guds nåde forgæves. Lad være med at ignorere, overhøre eller tilsidesætte Guds nåde. Reager på den nu, hvor den bliver tilbudt dig.