Jeg tror, det aldrig har været mere påtrængende for menigheden og for verden, at kende den sande Jesus. Med ”den sande Jesus” mener jeg, den eneste kilde, som er i stand til at tilfredsstille ethvert menneskeligt behov og længsel; hvert et ønske om at blive elsket, kendt og accepteret; ethvert håb om at have et liv med værdi, mening og formål.
I Salme 38 ser vi, at David ikke vidste sine levende råd. Han var nedslået og modløs, og hans kamp havde drænet ham for al styrke. David råbte, "Jeg er knuget og dybt nedbøjet, hele dagen går jeg sørgende omkring... Jeg er lammet og fuldstændig knust, jeg skriger i mit hjertes uro... Mit hjerte hamrer, min kraft er borte, selv mine øjne har mistet deres glans." Salme 38, 7, 9 og 11).
De fleste kristne ved hvad Bibelen fortæller om Guds store kærlighed til sine børn. Men selv efter mange års trofast vandring med Jesus, har mange aldrig lært at tilegne sig denne store kærlighed. Sørgeligt nok, så er der mange dedikerede Guds tjenere, som aldrig har haft denne herlige oplevelse og udbytte af at kende Faderens kærlighed. Og intet bedrøver Guds hjerte mere.
I mine år i tjeneste, har jeg identificeret de tre vigtigste ting, som hindrer kristne i at få fuld adgang til den helt specielle kærlighed, som Faderen har for os.
Profeten Esajas advarer os om, at i de sidste dage vil ”Gud vende op og ned på verden”. Han siger, ” Herren hærger jorden og lægger den øde, han får jordskorpen til at sprække og spreder beboerne.” (Esajas 24, 1).
Ifølge denne profeti, vil dommen pludseligt komme over jorden, og det vil forandre alt på en eneste time. På et kort øjeblik, vil hele verden blive vidne til en hurtig og massiv ødelæggelse af en by eller en nation, og verden vil aldrig blive den samme igen.
Jeg er en gammeldags prædikant, som tror på at man skal holde hviledagen hellig. Årsagen til min overbevisning er at jeg blev opdraget i en prædikants hjem, hvor hviledagen blev helligholdt på en religiøs måde.
Hviledagen begyndte for os børn, når vi blev vækket tidligt søndag morgen for at tilbringe en hel dag i kirken. Først kom søndag morgen i kirken efterfulgt af middag. Efter middagen måtte vi alle tage en lur hvad enten vi ville eller ej. (Nogle gange virkede det helt forfærdeligt, vi måtte lægge os ned selv om vi var helt fuld af liv!)
For nogen tid siden ringede en pastor til vores kontor. Han var meget oprørt. Han sagde, at han prædiker om hellighed og et korsfæstet liv i sin menighed. Og det syntes som om han havde en sand hyrdes hjerte. Så fortalte han, at nogle af menighedsmedlemmerne har været på et seminar, og da de kom hjem fra seminaret, var de parate til at forlade menigheden.
“… Og der skal komme hungersnød. Dette er begyndelsen på veerne.” (Mark. 13, 8).
Der er en frygtelig hungersnød i landet nu. Det er ikke mangel på mad. Faktisk producerer USA så stort et overskud af fødevarer, at regeringen nu giver landmændene en række incitamenter til at nedbringe produktionen ved braklægning.
Der er ikke en hungersnød i forhold til Guds Ord, som den der er nævnt i profeten Amos bog. I menighedens historie, har der aldrig, som nu, været sådan en åbenbaring af Guds Ord. Profeter, gamle som unge, oprejses og bringer sand åbenbaring til vores hjerter.
Dette forår var jeg på et hotel i Amman i Jordan. Her havde jeg en oplevelse, som grundlæggende ændrede mig. Jeg har skrevet lidt om det tidligere, men jeg har ikke delt det hele. Det gør jeg nu, fordi det har rigtig meget at gøre med vores vision hos World Challenge og vores partnerskab med dig forhold til at tjene Jesus.
Vi ved alle, hvordan det føles at være forvirret. Og for dem, som følger Jesus, kan forvirring gøre dem helt rundt på gulvet. Vi får at vide, at vores liv skal ledes af Herrens tydelige stemme, gennem hans Ord og hans iboende Hellige Ånd. Så når forvirringen kommer, begynder vi at undre os over Guds vejledning i vore liv.
Det indledende kapitel i Hebræerbrevet gentager en sandhed, som alle kristne kender, men som få af os har grebet: "Jesus er større." Forfatteren er så fokuseret på det emne, at han ikke tager sig tid til de sædvanlige indledende hilsner i brevet. Han giver ikke læseren nogen instruktion, som nogle brevskrivere gør. Han har kun en ting på sinde: "Jesus er større!" Han er forelsket, begejstret og overvundet af Kristus.
