Når kristne taler om ovensalen, refererer de som oftest til pinsen. Selve ordet 'ovensalen' indeholder en glædelig betydning for menigheden, og ikke kun fordi forunderlige ting skete den dag. Det var en begivenhed fyldt med kraftfulde løfter til alle Jesu efterfølgerne gennem tiderne.
Jeg voksede op i New York. Men mens jeg gik i gymnasiet flyttede min familie østpå til Texas. I mine førte år der, var jeg ikke kendt som Gary, men som ”Yankee.” Jo længere jeg holdt fast i min New York accent, des mere undrede folk sig, og sagde, ”Hvad siger du?”
Over hele verden er det oftest stillede spørgsmål lige nu: ”Hvad sker der? Der er frygt og panik over alt. Økonomien vakler over hele kloden. Hvordan ser vores fremtid ud?”
Som Jesu efterfølgere ved vi, at det eneste svar vi kan stole på, findes i Guds Ord. Verdens eksperter – økonomerne, politikerne, akademikerne – indrømmer alle, at de er forvirrede. Ingen kan forklare hvorfor bobler brister eller hvordan vi kom fra højkonjunktur til et pludseligt sammenbrud.
Mange kristne kæmper lige nu med nogle af de største forhindringer i deres liv. I min egen forsamling står folk overfor forhindringer, som ikke ser ud til at kunne forceres. De kæmper med arbejdsløshed, regninger som hober sig op og fremtidige behov som hastigt nærmer sig. Ægteskaber er under pres. Pårørende er syge; og børn kæmper med troen.
Jesus tjente en stor menneskemænge, da disse begyndte at blive sultne. Han tog sin discipel Filip til side og stillede ham et vigtigt spørgsmål: ”Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise? Men det sagde han for at sætte ham på prøve, for selv vidste han, hvad han ville gøre.” (Johs. Ev. 6, 5-6).
Gennem hele Bibelen bliver Guds folk befalet at bede til enhver tid. Vi skal bede når vi er nedtrykte, i gode tider såvel som dårlige tider. Ja, vi skal bede til alle tider – i perioder med glæde og godt heldbred, såvel som i perioder med sygdom og depression; i tider med fred og fremgang såvel som i tider med tristhed og sorg. Uanset vores situation eller tilstand skal vi bede uden ophør.
"Og det er Ånden, som vidner, fordi Ånden er sandheden." (1. Johs. 5, 6).
Fro flere år siden blev jeg inviteret til at deltage i et vækkelsesmøde i en forstadskirke uden for New York City. Folk havde været helt vilde over en 'succesfuld kampagne', som var blevet afholdt af to unge mandlige evangelister. Til sidst valgte jeg at tage til et af deres møder, og jeg fik en plads oppe blandt lederne. Men jeg anede ikke, at jeg skulle komme til at opleve noget helt forfærdeligt!
Der er tre store sandheder, jeg vil fremhæve for dig. Hver sandhed er en definition på hvordan en kristen bør være.
Tre salvede Guds mænd er de bedste eksempler på disse sandheder. De er Johannes Døberen, Stefanus og Peter. Johannes var stemmen, Stefanus afspejlede herligheden og Peter tog det vovede trosskridt. Deres eksempler burde være en hver sand troendes mål, ifald de er overgivet til Herren Jesus Kristus.
"Der var en mand, som lå syg, han hed Lazarus og var fra Betania" (Johs. 11, 1). De fleste kristne kender beretningen om Lazarus. Han boede sammen med sine to søstre, Maria og Martha i landsbyen Betania. Jesus foretrak at overnatte hos dem. Kristus vidste, at denne sammentømrede familie elskede ham, og han elskede også dem højt. Han benyttede endog deres hjem, når han havde brug for at trække sig åndeligt tilbage. Det var en stille oase for ham i forhold til de store folkemængder.
Husk kong Davids vidnesbyrd. Han sagde: Herren er min klippe, min borg, min befrier, min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt.” (2. Sam. 22, 2-3). Han sagde om den gudfrygtige, ”Han frygter ikke budskab om ulykke, hans hjerte er trygt i tillid til Herren.” (Sal. 112, 7).
Bibelen gør det klart, at der desværre kun er en lille procentdel af Guds folk i enhver tidsalder, som virkelig stoler på Herren som deres befrier. Når du ser på de troende i dag, hvor mange ser du så virke med sådan en fredfyldt tillid?
