Tænk på et af det stærkeste løfter i Guds Ord: ”Gud er vores tilflugt og styrke, en hjælp i angster, prøvet til fulde. Derfor frygter vi ikke, om jorden end bølger og bjergene styrter i havets skød, om end deres vande bruser og syder og bjergene skælver ved deres vælde. En flod og dens bække glæder Guds stad, den Højeste har helliget sin bolig; i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den hjælp, når morgen gryr. Folkene larmed, rigerne vakled, han løfted røsten, så jorden skjalv... Hærskarers Herre er med os, Jakobs Gud er vor faste borg ” (salm. 46, 1-8).

Jeg tror at de fleste mennesker, som vedkender sig Guds navn, har lært at gå til ham i nødens stund. Faktisk tror de fleste kristne på nødvendigheden af bøn. Mange søger Herren flittigt, de kommer til ham med tårer, hellig sorg og omvendelse. De udøser deres hjerte for ham med gråd og hjerteskærende bøn, overbevist, som David var, af Guds Ord:

"Da du sagde: «Søg mit åsyn», gentog mit hjerte for dig: «Dit åsyn, Herre, vil jeg søge»" (Salme 27:8)

Vi lever i en tid, hvor profeternes budskaber skal forstås og proklameres. Jesus levede og prædikede under en konstant viden om, at han opfyldte profeternes ord, "Han tog de tolv til side og sagde til dem: »Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes." (Luk. 18, 31).

På vejen til Emmaus bebrejdede Jesus de to disciple for, at ikke at tro på det Profeterne havde sagt. "Da sagde han til dem: »I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt." (Luk. 24, 25).

Hvis du skulle nævne et højdepunkt i Jesu lære, hvad skulle det så være? Vi får en idé om det, når vi læser om Jesu sidste nat med disciplene, før han blev korsfæstet. Han havde kun nogle få timer tilbage med sine nærmeste venner, så han måtte bruge tiden godt i forhold til det, han ville sige til dem. Kristus opsummerede alt, han havde lært dem, og kogte det ned til ét ord: kærlighed. "Det er min befaling, at I elsker hinanden, som jeg har elsket jer" (Johs. 15, 12).

I sit brev til Filipperne, åbner Paulus sit hjerte og sin sjæl for menigheden. Gennem første kapitel flyder apostlens hjerte over af glæde og fred. Han taler om stor glæde og opfordrer sine læsere til at bringe deres ønsker frem for Gud med glæde., ”… og ikke på nogen måde skræmmes af modstanderne.” (Fil. 1, 29). ”Imens glæder Paulus sig i Guds fred, som overgår al forstand.” (4,7). Og han skriver til menighederne, at de skal gøre det samme: “I øvrigt, mine brødre, glæd jer i Herren!” (3,1).

Som nationernes økonomi rystes og smuldrer, stiger frygten i hele verden. Vi ser Jesu ord gå i opfyldelse: "Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes." (Luk. 21, 26).

Kristus har givet os en advarsel her: "Uden håb i mig, vil mange dø af frygt over de ting, som de ser komme."

Lige nu tales der meget om den frygtelige situation verden befinder sig i. Nation efter nation har problemer og er på randen af økonomisk kollaps. Men midt i alt frygten og uroen, som griber verden, elsker Gud os stadig og frelser de fortabte sjæle.

Hans underfulde overnaturlige frelsende indgreb forandrer sig aldrig. Den er ikke påvirket af økonomien. Hans overbevisende Helligånd er ikke hindret af tilstandene på Wall Street eller af den vaklende globale økonomi. Guds frelsende kraft har aldrig været begrænset af slunkne bankkonti.

”Vær altid på vagt over for Djævelen, jeres fjende; for han strejfer omkring som en sulten og brølende løve, der søger efter et offer, som han kan sønderflænge” (Peter 5,8). Bibelen fortæller os meget klart, at i de sidste dage, vil Kristi menighed stå overfor en rasende djævel. Satan ved at hans tid er kort, og han er fast besluttet på at opsluge Guds folk. ” Derfor: Glæd jer, I Himle, og alle I der bor i dem! Men ve jorden og havet, for Djævelen er steget ned til jer, og han er rasende, for han er klar over, at han kun har kort tid tilbage” ( Johs. Åb. 12,12).

Jeg ønsker at dele noget med dig, som jeg mener, er Guds plan for sin menighed i de sidste tider. Det er en plan, som er baseret på Guds åbenbarede Ord - fordi Bibelen klart beskriver hvordan Jesu Kristi menighed vil være lige før han kommer igen.

"Rejs til den store by Nineve, og råb ud over den, at jeg har opdaget deres ondskab." (Jonas, 1, 2).

"Nu kommer den dag, der brænder som en ovn; da bliver alle de overmodige og alle, der handler ugudeligt, til strå. Dagen, der kommer, skal sætte ild til dem, siger Hærskarers Herre, så der hverken bliver rod eller grene tilbage." (Mal. 3, 19).

"Vi ved, at vi er af Gud, og at hele verden ligger under for den Onde." (1. Johs. 5, 19).