Danish Newsletters

Forfatteren af Hebræerbrevet skriver til sine læsere, ”I, som i betragtning af den tid, der er gået, burde være lærere.” (Hebr. 5, 12). Dette er stærke, frimodige ord. Men hvem er det egentlig forfatteren henvender sig til her? Hvem er det han irettesætter her? Hebræerbrevet viser os, at han taler til troende som er blevet oplært i den bibelske sandhed. Med andre ord, de som Hebræerbrevet var stilet til havde været under oplæring og havde lyttet til prædikener fra mange salvede pastorer. Tænk på at disse kristne havde lært:

En kær kristen kvinde på vores mailliste skrev et hjerteskærende brev til os:

"I 1972 mistede vi en søn med Downs Syndrom på grund af lungebetændelse. Han var bare sytten måneder gammel. Syv år senere, i 1979 mistet vi vor femten år gamle søn. Han fik højspænding igennem sig da han klatrede i et træ i vores have.

"Nu har vores fireogtyvrige gamle søn diabetes, og jeg har kræft og er i kemoterapi. Jeg spørger dig oprigtigt - er det en synd at spørge Gud, 'Hvorfor?' Forstår han vor menneskelighed?

Jeg kunne opliste en hel række synder som troende kristne praktiserer. Men ingen af disse synder kommer i nærheden af den synd, som jeg ønsker at tale om her. Det er alle synders moder - den som føder alle de andre synder. Det er vantroens synd!

Tilgiv mig, at jeg henviser til mine personlige kampe, men jeg må fortælle dig om nogle af de problemer jeg har haft for nylig, og dele, det jeg har lært af dem, med dig. Min familie og jeg har netop gennemgået en af de alvorligste prøvelser i vores liv.

Vi elsker at citere Jesu ord om den sejr, han har lovet sin menighed: "Dødsrigets porte skal ikke få magt over den" (Matt 16, 18). Paulus siger, at Kristus elsker sin menighed, og at den vil fremstå, helliget og lutret ved hans ord, for ham i de sidste dage; en lydefri brud, uden plet af nogen slags (se Ef. 5, 25-27). Det vil sige, at Jesus Kristi menighed vil være et herlig, sejrende legeme bestående af troende. Og vi kan holde fast i det løfte, idet det kommer fra Herren selv.

I Johannes Evangeliet kapitel 2 kom Jesus ind i templet med en handling, som markerede begyndelsen på hans offentlige tjeneste. (Det tidligere mirakel, som han gjorde i Kana, var ikke en offentlig handling.) Hvad der sker herefter, er temmelig dramatisk:

Jesus sagde, “Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!” (Johs. 14, 27). Kristus sagde disse ord til sine disciple aftenen inden korsfæstelsen. Det skulle give dem tryghed og vished i det, som ville blive de mørkeste timer i deres trosliv. Siden da har kristne gennem tiderne fundet ro i disse ord fra Jesus, og det har opretholdt dem i deres sværeste stunder.

En måde hvorpå Gud taler til sine børn er ved at stille dem spørgsmål. Vi ser ham gøre det i begge Bibelens testamenter. Og måden, hvorpå han stiller spørgsmålene, viser hjertets tanker. For eksempel:

Vår ministry har en webbsajt för uppbyggelse vilken tar emot meddelanden från kristna runt hela världen. Just nu skriver troende i olika länder samma sak: Fruktan håller på att få grepp.

Så som det profeterats i Skriften skakar Gud allt som kan skakas. Det är svårt att förstå all omvälvning som händer i världen just nu. Tänk på alla skådeplatser där nationerna är i kaos:

Her på det seneste er jeg blevet meget bedrøvet over det vi kristne kalder rådgivning. Lige nu er der flere uddannede kristne rådgivere end der nogensinde før har været i hele kirkehistorien. Og der er et hav af bøger til rådighed om "hvordan du skal gøre", manualer som tilbyder åndelig vejledning på ethvert område, lige fra ægteskab, fysisk velvære og børneopdragelse.

Men alligevel er der flere ødelagte mennesker, ægteskaber og familier i kirken nu end på noget tidspunkt før. Virvaret i kristne hjem i dag er under al kritik - og kære ven, det burde ikke være sådan.