Forestil dig situationen i Lukas kapitel 17: Jesus var på vej til Jerusalem idet tiden for hans korsfæstelse nærmede sig. Som han vandrede mellem Samaria og Galilæa, kom han til en unavngiven landsby. Uden for denne by sad ti spedalske som havde slået lejr der i elendighed og skam.

Ni af disse spedalske var jøder og en var samaritaner. Jøderne på den tid ville ikke leve sammen med samaritanere og ville slet ikke røre ved dem. Men den fælles elendighed havde tilsyneladende bragt disse ti sammen.

"Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.«Thomas sagde til ham: »Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?« Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader.

"Uforstandige galatere! Hvem har forhekset jer? Jesus Kristus er dog blevet aftegnet for øjnene af jer som den korsfæstede?” (Gal. 3, 1). Hvis du er en overgiven Kristi tjener, er der noget, du skal være helt sikker på. Det er, at Satan forsøger at forhekse enhver som forsøger at få en tættere relation til Herren. Vores sjæls fjende forsøger hele tiden at sætte dæmoniske fælder for alle, som er desperate efter et dybere kendskab til Jesus.

Da Herren kom til jorden for at være iblandt os, havde han et særligt formål, som var fastsat før jorden blev grundlagt. Jesus blev født i Betlehem og kom med en mission om at lære os Faderen at kende, at gøre mægtige gerninger, frelse os fra synd og fri os af alle lænker.

Sådan en Frelser fik naturligvis opmærksomhed fra denne verdens ledere. På trods af alle Satans og menneskers forsøg på at slå ham ihjel, nåede Jesus sit formål med at komme her. Vi ser denne mørke modstand helt fra starten af beretningen om ham:

Lad mig stille dig et enkelt spørgsmål. Er du blevet sat fri? Du tænker sikkert, ”Selvfølgelig! Jeg er blevet renset, genløst og helliggjort af Jesus, og jeg lever for ham. Det er enhver troendes vidnesbyrd.”

Her er så det næste spørgsmål. Afspejler dit daglige liv denne vidunderlige frihed, som du lige beskrev? Ville dine venner, din ægtefælle og dine børn sige, du er blevet sat fri? Eller er du som de mange tusinder kristne, som føler at de sidder på en åndelig vippe? Er din vandring med Kristus hele tiden op og ned, tilsyneladende åndelig det ene øjeblik og kødelig det næste?

"Han rakte ud fra det høje og greb mig, han trak mig op af de vældige vande. Han reddede mig fra min mægtige fjende, fra dem, som hader mig, de var mig for stærke. De truede mig på min ulykkes dag, men Herren var min støtte. Han førte mig ud i det åbne land, han befriede mig, for han holder af mig." (Salme 18, 17-20 - min kursivering).

Johannes Åbenbaring fortæller os, at i de sidste dage, vil Satan rejse sig i vrede og rase mod den hellige rest. Denne rest er naturligvis Kristi Legeme, som holder fast ved Guds bud og Jesu vidnesbyrd. (Åb. 12, 17).

I Kristi kirke taler vi ofte om åndelig krigsførelse. Krigen er beskrevet i Johannes Åbenbaring som et verdensomspændende angreb, som Satan sætter ind mod Kristi Legeme: ” Det fik givet magt til at føre krig mod de hellige og besejre dem…” (13, 7).

I lang tid har jeg undret mig over et problem, som har eksisteret i menigheden i årevis - og det bekymrer mig meget. Problemet er, hvorfor er det så svært for kristne at bede?

Skriften viser os tydeligt, at svaret på alt i vores liv er bøn kombineret med tro. Apostlen Paulus skriver, "Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak." (Fil 4:6). Paulus fortæller os, "Søg Herren angående alle områder i jeres liv, og tak ham på forhånd for at han har hørt dig!"

Dette budskabs titel er ikke en joke. Jeg er ikke spottende. Jeg mener, at Bibelen taler meget klart om dæmonerne på dette område: De kan ikke svømme, fordi de afskyr vand!

Gud kan ikke bruge nogen inden han har fået vedkommende til at stå på hellig grund. En hellig Gud må have hellige mennesker til at stå på hellig grund.

Hellig grund er ikke et fysisk sted, men det er åndeligt. Da Gud befalede Moses til at tage sine sko af fordi han stod på hellig grund, da talte han ikke om et par kvadratmeter jord, men han henviste til den åndelige situation.

Gud kaldte Moses fra en brændende busk og befalede ham:

"Da sagde han: "Kom ikke nærmere! Tag dine sko af dine fødder, thi det sted, du står, er hellig jord! (2 Mos. 3:5)