En gang forestod jeg en begravelse af en ung mand fra vores menighed, som var død af kræft. Da jeg ankom til begravelsen, fik jeg at vide, at den unge mands mor var den eneste tilbage af en familie på fem. Hendes mand var død tre år tidligere, og hendes to sønner var også døde. Dette var den fjerde begravelse og den tredje søn, som hun måtte sige farvel til.
For nogle læsere vil den erklæring, jeg kommer med her, synes dristig. Andre vil mene den er indlysende. Uanset hvad, så er det en kommentar til menigheden, som jeg egentlig helst var foruden. Og det er, at de fleste kristne er kraftesløse.
Tænk over hvordan ‘normal’ kristendom ser ud hos den typiske troende i dag. Denne person er en smule selvoptaget og en materialistisk forbruger. De fleste daglige valg handler om at gøre livet bedre. Det inkluderer de åndelige mål og stræben – lige fra kirkelige samlinger til de podcasts der bliver downloadet til de seminarer, han deltager i.
Vores tjeneste har en opbyggelig hjemmeside som modtager budskaber fra kristne fra hele verden. Lige nu skriver de troende fra forskellige nationer det samme: Frygten tager overhånd.
Som det er profeteret i Skriften, så vil Gud ryste alt hvad der kan rystes. Det er svært at fatte alle de omvæltninger der sker i verden lige nu. Tænk på hvor mange områder mange nationer er i oprør:
Men det er sket, for at det ord, som står skrevet i deres lov, skal gå i opfyldelse: ”De hadede mig uden grund.” (Johs. 15, 25).
Jesus sagde, han kom for at frelse de fortabte. Det var den samme mand, som havde magten til at byde over stormen og bølgerne. Kristus kunne til enhver tid have sendt ild fra himlen for at ødelægge de onde. Men i stedet kom han som en ydmyg tjener.
Da Daniels bog blev skrevet var Israel i fangenskab i Babylon. I kapitel 6, efter et langt liv i tjenesten, var Daniel firs år gammel. Denne gudfrygtige profet og forkynder havde overlevet to babyloniske konger, Nebukadnezar og hans søn Belsazzar. Nu tjente Daniel under kong Darius.
For nogen tid siden bragte et magasin en hovedhistorie med titlen: ”En verden uden fædre.” Fokus var især på afroamerikanske familier, hvor et stigende antal børn vokser op uden en far. Her er et par eksempler:
“Han gør ende på krige.” (Salme 46, 9).
Hvilken vidunderlig nyhed for Guds børn, som er martret i sjælen af krig. Han gør en ende på krige. Hvilken velsignet lettelse! Kampen i min sjæl er hans kamp, og kun han kan gøre en ende på den. Min kærlige Far vil ikke tillade hverken kødet eller djævelen at tyrannisere mig til et nederlag.
Min krig er klart beskrevet i Jakobs Brev. Han skriver:
”Hvorfor opstår der kampe og stridigheder blandt jer? Er det ikke, fordi jeres lyster fører krig i jeres lemmer?” (Jak. 4, 1-2).
Vi har alle noget, som optager os i livet. Men lad os se i øjnene – mænd er de værste, når det kommer til sport. Jeg tænker ikke på at deltage i sportsgrene, hvilket faktisk ville være godt for de kropsdovne; jeg tænker på at følge med i sport. Smart Phones og ESPN app'en har gjort ægtemænd, som tidligere var opmærksomme og omsorgsfulde, til nogle der sidder og glor på en skærm. Alt hvad en fyr skal gøre, er at trykke på 'opdater-knappen' og nye sportsresultater kommer ind på skærmen.
Vi har alle et kald fra Gud. Måske har Herren givet dig en drøm i forbindelse med dit kald, og du kørte på med krum hals. Du kunne faktisk se hvordan denne vision blev opfyldt. Men så viste forhindringerne sig – en umulig situation - og det fik dig til at slingre. Du mistede fremdrift og snart var du kørt helt af sporet.
Jeg har vandret med Herren i over tres år. Efter al den tid, er jeg overbevist om, at det er muligt at vandre med Herren med et udadleligt, fuldkomment hjerte. Du siger måske, ”Der er igen, som går den fuldkomne vej. Bibelen siger klart, at vi alle har syndet.” Men Skriften fortæller os, at det er muligt at vandre med Herren med et udadleligt hjerte. Lad mig forklare hvad det betyder.
