Jeg vil komme med tre statements til dig omkring Guds berøring af nogens liv.

Da Herren kom til jorden for at være iblandt os, havde han et særligt formål, som var fastsat før jorden blev grundlagt. Jesus blev født i Betlehem og kom med en mission om at lære os Faderen at kende, at gøre mægtige gerninger, frelse os fra synd og fri os af alle lænker.

Sådan en Frelser fik naturligvis opmærksomhed fra denne verdens ledere. På trods af alle Satans og menneskers forsøg på at slå ham ihjel, nåede Jesus sit formål med at komme her. Vi ser denne mørke modstand helt fra starten af beretningen om ham:

Lad mig stille dig et enkelt spørgsmål. Er du blevet sat fri? Du tænker sikkert, ”Selvfølgelig! Jeg er blevet renset, genløst og helliggjort af Jesus, og jeg lever for ham. Det er enhver troendes vidnesbyrd.”

Her er så det næste spørgsmål. Afspejler dit daglige liv denne vidunderlige frihed, som du lige beskrev? Ville dine venner, din ægtefælle og dine børn sige, du er blevet sat fri? Eller er du som de mange tusinder kristne, som føler at de sidder på en åndelig vippe? Er din vandring med Kristus hele tiden op og ned, tilsyneladende åndelig det ene øjeblik og kødelig det næste?

Gennem hele Bibelen hører kan vi læse disse vidunderlige ord, udtalt af mange af Guds tjenere: "Din Gud er nådig, barmhjertig, gavmild, kærlig, villig til at tilgive, fuld af miskundhed og sen til vrede" (Se 2. Mos. 34, 6; 5 Mos. 4, 31; Jonas 4, 2; Joel 2, 13; Rom. 2, 4). Disse ord om Guds miskundhed bliver gentaget igen og igen af mænd som Moses, Jonas, David, profeterne og apostlen Paulus.

Så tog Jesus af sted derfra og kom til sin hjemby (Nazareth), og hans disciple fulgte med ham… og de mange tilhørere blev slået af forundring og spurgte: »Hvor har han alt det fra? Hvad er det for en visdom, der er givet ham? Og hvad er det for mægtige gerninger, der sker ved hans hænder? … Og de blev forarget på ham. Og han kunne ikke gøre nogen mægtig gerning dér, bortset fra at han lagde hænderne på nogle få syge og helbredte dem. Og han undrede sig over deres vantro. Så gik han omkring i de omliggende landsbyer og underviste. (Markus 6, 1-2 og 5-6).

Guds nye pagt kan koges ned til en kraftfuld erklæring: Det er hans uigenkaldelige løfte, at udfri sit folk fra syndens herredømme - gennem Helligåndens kraft!

Denne Nye Pagt gør op med alle vores sølle forsøg på at behage Gud på kødelig vis. Det er enden på alt vores stræben på at overkomme synd, uanset om det sker gennem en viljesbeslutning, ræsonnement eller andre af kødets gerninger. Kort sagt, Guds Nye Pagt tager presset af os - og placerer det hele hos ham selv!

Alle kristne siger, at de stoler på Herren. Men sandheden er, at mange Guds børn ikke er rede til at stå imod den modgang, som er på vej.

Guds vredes bægre vil snart blive hældt ud over jorden. Det vil medføre svære tider, som ikke før er set i menneskehedens historie. Med mindre vi får klippefast tillid til Herren, er der ikke mange kristne, som vil overleve disse kommende, hårde tider!

Helligånden længes efter at bringe Guds folk tilbage til at tjene Herren med glæde og fryd. Hvor må himlen være ked, at være vidne til den tunge dyne af fortvivlelse og tristhed, som ligger over mange troende. Guds Ord befaler:

"Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden! Tjen Herren under glædessang, træd frem for ham under jubel!" (Salme 100, 1–2).

"Retfærdige har glæde i vente…" (Ordspr. 10, 28)

"Men de retfærdige jubler og glæder sig, de fryder sig i glæde for Guds ansigt." (Salme 68, 4).

Helligånden har bevæget mig til at fortælle dig det enkleste budskab, du nogensinde kommer til at høre. Måske tror du, at som vi går igennem livet, så har vi brug for en mere indviklet teologi for at kunne forstå det hele. Men det er lige modsat. Det vigtigste, jeg nogensinde kan fortælle dig, er: Din Far elsker dig!

Ingen sandhed, intet faktum er større, dybere eller bedre end dette. Du tænker måske, "Det ved jeg allerede. Det er lektion 1 i det kristne liv. Hvorfor skulle det være en revolutionerende nyhed?”

Jeg er overbevist om, at der over hele verden er en længsel efter Kristi kompromisløse nåde. Skriften bekræfter denne længsel. Lukas skriver, at da Jesus prædikede for en stor mængde mennesker på bjerget, som ”var kommet for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme; også de, der plagedes af urene ånder, blev helbredt. ” (Luk. 6, 16). Disse mennesker var kommet, fordi de havde hørt rygter om en nådens mand, som kunne helbrede dem.