Danish Newsletters

Som kristne tror vi på Jesu Kristi opstandelse. Efter Jesu korsfæstelse, gik Helligånden ind i gravkammeret, hvor Jesus lå, og oprejste ham fra de døde. Derfor synger vi i påsken: ”Kristus opstod fra graven, og sejrede over fjenden. Nu regerer han for evigt sammen med de hellige.”

Vi tror også, at vi vil genopstå på grund af Kristi sejr. Det vil ske når Jesus kommer igen. Skriften fortæller, at vi alle vil blive forandret på et øjeblik. Helligånden vil oprejse os fra denne jord , med legemer som ikke kan forgå, og anbringe os i Herrens nærhed.

Når jeg læser om Guds mænds bedrifter i Det Gamle Testamente, brænder mit hjerte. Disse tjenere var så tyngede og overgivne i forhold til Guds sag og de gjorde mægtige gerninger, som forbløffer de fleste kristne i dag.

Jeg ønsker at fortælle dig om en salvet Guds tjener, som hadede synd i en grad, som ganske få har gjort det. Hans had til det onde var så passioneret, så intenst, at han var parat til at dræbe alle overtrædere.

Jeg taler om Saul, Israels første konge! Ingen person i det Gamle Testamente har udtrykt større had til synd end Saul.

”Send bud til Joppe efter Simon med tilnavnet Peter. Han vil tale de ord til dig, ved hvilke du og hele din husstand skal blive frelst.” (Ap.G. 11, 13-14).

Der findes meget undervisning i menighederne i dag om, hvordan Guds kraft bliver udløst i vores liv. Det, man i virkeligheden taler om, er guddommelig autoritet. Når dette emne bringes op, kommer jeg til at tænke på Elias. Hans liv viser den guddommelige autoritet, som Gud ønsker at udstyre os med, især i disse tider.

Det var påske, og Kristus underviste i templet. En stor flok samledes, fordi det rygtedes, at Jesus talte dybtgående om kærlighed og gjorde mægtige Guds gerninger. Men knap var folk samlet, for de religiøse ledere viste sig.

“Derfor, hellige brødre, I som har fået det himmelske kald: Se hen til vor bekendelses apostel og ypperstepræst, Jesus, som var tro mod Gud, der havde indsat ham, ligesom Moses var det i hele hans hus.” (Hebr. 3, 1-2).

Hebræerbrevets forfatter kommer med et stærkt ord til alle som har “del i det himmelske kald.” Men hvad er dette himmelske kald? Det er når du hører himmelen kalde på dig.

”Så tog Josef Jesu legeme og svøbte det i et rent lagen og lagde det i den nye grav, som han havde ladet hugge ud i klippen til sig selv. Og han væltede en stor sten for indgangen til graven og gik.” (Mat. 27, 59-60).

Jesus var lige blevet korsfæstet og var nu lagt i graven. Da den massive sten blev rullet hen foran indgangen til graven, havde alle en følelse af at nu var det hele forbi.

Det var natten før Jesu korsfæstelse. Jesus havde samlet sine disciple på ovensalen for at forberede dem på sin bortgang fra denne jord. Efter de havde spist sammen, tog Herren et håndklæde og vaskede mændenes fødder.

Den aften fortalte Jesus disse hengivne efterfølgere, at han ville blive 'løftet op' (blive korsfæstet) af onde mennesker. Da han fortalte dem dette, advarede han dem om det, som ville komme.

Jesus sluttede sit budskab med at sige, "Jeg er udgået fra Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen." (Johs. 16, 28).

"I ham og ved troen på ham har vi frimodighed og tillidsfuld adgang til Gud." (Ef 3:12).

Guds børn har et af de største privilegier som nogensinde er skænket menneskeheden. I frihed og frimodighed har vi ret til at forstyrre vor Herre på et hvilket som helst tidspunkt.