Danish Newsletters

I lang tid har jeg undret mig over et problem, som har eksisteret i menigheden i årevis - og det bekymrer mig meget. Problemet er, hvorfor er det så svært for kristne at bede?

Skriften viser os tydeligt, at svaret på alt i vores liv er bøn kombineret med tro. Apostlen Paulus skriver, "Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak." (Fil 4:6). Paulus fortæller os, "Søg Herren angående alle områder i jeres liv, og tak ham på forhånd for at han har hørt dig!"

Dette budskabs titel er ikke en joke. Jeg er ikke spottende. Jeg mener, at Bibelen taler meget klart om dæmonerne på dette område: De kan ikke svømme, fordi de afskyr vand!

Gud kan ikke bruge nogen inden han har fået vedkommende til at stå på hellig grund. En hellig Gud må have hellige mennesker til at stå på hellig grund.

Hellig grund er ikke et fysisk sted, men det er åndeligt. Da Gud befalede Moses til at tage sine sko af fordi han stod på hellig grund, da talte han ikke om et par kvadratmeter jord, men han henviste til den åndelige situation.

Gud kaldte Moses fra en brændende busk og befalede ham:

"Da sagde han: "Kom ikke nærmere! Tag dine sko af dine fødder, thi det sted, du står, er hellig jord! (2 Mos. 3:5)

Jeg vil komme med tre statements til dig omkring Guds berøring af nogens liv.

Jeg er overbevist om, at der over hele verden er en længsel efter Kristi kompromisløse nåde. Skriften bekræfter denne længsel. Lukas skriver, at da Jesus prædikede for en stor mængde mennesker på bjerget, som ”var kommet for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme; også de, der plagedes af urene ånder, blev helbredt. ” (Luk. 6, 16). Disse mennesker var kommet, fordi de havde hørt rygter om en nådens mand, som kunne helbrede dem.

I Markus 5, havde Jesus netop prædiket i en by ved kysten, og havde sendt folk væk. Nu har han vendt sit blik mod gerasenernes land på søens anden bred. Jeg tror, at så snart Kristus satte kurs mod byen, så skælvede helvede.

Gennem hele Bibelen hører kan vi læse disse vidunderlige ord, udtalt af mange af Guds tjenere: "Din Gud er nådig, barmhjertig, gavmild, kærlig, villig til at tilgive, fuld af miskundhed og sen til vrede" (Se 2. Mos. 34, 6; 5 Mos. 4, 31; Jonas 4, 2; Joel 2, 13; Rom. 2, 4). Disse ord om Guds miskundhed bliver gentaget igen og igen af mænd som Moses, Jonas, David, profeterne og apostlen Paulus.

Så tog Jesus af sted derfra og kom til sin hjemby (Nazareth), og hans disciple fulgte med ham… og de mange tilhørere blev slået af forundring og spurgte: »Hvor har han alt det fra? Hvad er det for en visdom, der er givet ham? Og hvad er det for mægtige gerninger, der sker ved hans hænder? … Og de blev forarget på ham. Og han kunne ikke gøre nogen mægtig gerning dér, bortset fra at han lagde hænderne på nogle få syge og helbredte dem. Og han undrede sig over deres vantro. Så gik han omkring i de omliggende landsbyer og underviste. (Markus 6, 1-2 og 5-6).

Guds nye pagt kan koges ned til en kraftfuld erklæring: Det er hans uigenkaldelige løfte, at udfri sit folk fra syndens herredømme - gennem Helligåndens kraft!

Denne Nye Pagt gør op med alle vores sølle forsøg på at behage Gud på kødelig vis. Det er enden på alt vores stræben på at overkomme synd, uanset om det sker gennem en viljesbeslutning, ræsonnement eller andre af kødets gerninger. Kort sagt, Guds Nye Pagt tager presset af os - og placerer det hele hos ham selv!

Alle kristne siger, at de stoler på Herren. Men sandheden er, at mange Guds børn ikke er rede til at stå imod den modgang, som er på vej.

Guds vredes bægre vil snart blive hældt ud over jorden. Det vil medføre svære tider, som ikke før er set i menneskehedens historie. Med mindre vi får klippefast tillid til Herren, er der ikke mange kristne, som vil overleve disse kommende, hårde tider!