Dagens Ord

At tilgive, er ikke noget man gør én gang. Det er en måde at leve på, en indstilling, som vil bringe os ind i det velsignede liv, Kristus har til os. ”Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender, og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn.” (Matt. 5:44-45).

Ifølge Jesus, handler tilgivelse ikke om at vælge hvem, vi vil tilgive. Man kan ikke sige, ”Du har såret mig for meget til, at jeg kan tilgive dig.” Kristus siger til os, “Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også.” (5:46).

Enhver diskussion om lidelser og prøvelser må begynde med historiens mest fortvivlende troende - Job – en retfærdig, trofast, gudfrygtig tjener, som var overgivet til bøn og tilbedelse. Men da sorg og trængsler overvældede hans liv, begyndte denne samme mand, da han led allermest, at komme med nogle negative ytringer om Gud. "Hvis jeg stævnede ham, og han gav møde, tror jeg ikke, han ville lytte til mig. Han jager efter mig for en bagatel; uden grund tilføjer han mig sår for sår." (Job 8:16-17).

I det Gamle Testamente læser vi beretningen om Jakobs hustru Rakel, og hendes desperate længsel efter at få et barn. Hun kunne ikke længere bære tanken om, at skulle leve uden at kende glæden ved at få et barn; og uden at opleve det som var formålet for hende som kvinde i den jødiske kultur. Rakels smerte var ubærlig, og hun råbte til Jakob, "Giv mig et barn eller jeg dør." (1. Mos. 30,1).

David bad, "Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig. Jeg siger til Herren: »Du er min herre, ingen anden end du er min lykke." (Salme 16:1). Det hebraiske ord David bruger for "vogt" rummer meget. Det betyder blandt andet "sæt et hegn op om mig; en mur af torne som værner mig; pas på mig og bevar mig; iagttag alle mine bevægelser, når jeg kommer og når jeg går."