"Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer." (Johs. 6:6-7).
Over hele denne nation beder kristne for vækkelse. Mange forventer, at Helligånden falder over deres forsamling og omvender mange mennesker, når Gud bringer syndere ind i deres menigheder. Fordi de har fastet og bedt, føler de, at Gud automatisk vil sende en vækkelse. Men Gud svarer, "Nej, jeg spiller ikke dette spil. I må tage et personligt ansvar for jeres vidnesbyrd om mig. Min Søn må begynde at manifestere sig i jeres liv, så jeg, gennem jer, bliver kendt af jeres familier, venner, naboer og kolleger."
"I tro blev Enok taget bort, for at han ikke skulle se døden, og han var der ikke mere, for Gud havde taget ham bort; for det er bevidnet, at før han blev taget bort, havde han behaget Gud." (Hebr. 11:5). Enok havde et nært forhold til sin himmelske Far, og hans liv er endnu er vidnesbyrd på, hvad det virkelig betyder, at vandre i tro. Hans fællesskab med Gud var så intimt, at Herren hentede ham hjem til herligheden længe før hans liv sluttede her på jorden.
Det er umuligt, at have en tro, som behager Gud uden at have et nært forhold til Jesus, som kommer af en længsel efter ham. Dette tætte, personlige band kan kun komme, når vi ønsker Herren mere end noget andet i livet.
Paulus skrev to breve til korintherne, som indeholder kraftfuld lære. Han underviste dem om opstandelsen, Herrens komme, Dommedag, død for synd, retfærdighed ved tro; og himmel og helvede. Trosfast advarede Paulus disse mennesker, bejlede til dem og bønfaldt dem. Uden sammenligning er der ingen anden menighed, som er blevet så kærligt ledt, så godt undervist og så opbygget af nådens evangelium, som korinthermenigheden.
Vores Hyrde er trofast til at lede os i alt, uanset hvor hvor ringe vores beslutninger har været. Faktisk siger han, "Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod." (Johs. 10:10)
Alle kender vigtigheden af kvalificeret ledelse. Tænk på alle de vigtige beslutninger, du skal tage i livet. Var de, som vejledte dig, erfarne, kvalificerede og vidende i forhold til at hjælpe dig videre? Gud bruger sine børn til at hjælpe andre, men Jesus er ham, som giver den mest præcise og direkte vejledning, når han helt enkelt siger, "Følg mig." (Matt. 9:9).
På den tid hvor den gudfrygtige profet, Daniel, blev 80 år gammel, havde han overlevet to babylonske konger, Nebukadnesar, hans søn Belsasar og tjente derefter under kong Dareios. Daniel havde altid været en bønnens mand, og han havde ikke tænkt sig at slække på det på sine gamle dage.
Da Jesus var en dreng, mødte nogle få mennesker ham i templet; andre så ham i tømrerværkstedet, hvor han arbejdede. Men hvem kunne tro, at Jesus var Gud i menneskeskikkelse, mens han stod der og reparerede møbler? Han var bare Josefs søn, en fin, ung mand, som vidste meget om Gud.
Nåde er ofte blevet defineret som Guds ufortjente favorisering og velsignelse. Men jeg tror, at nåde er meget mere end det. Det er alt, hvad Kristus har til os i når vi lider: kraft, magt, venlighed, nåde og kærlighed – som hjælper os igennem vores prøvelser og trængsler.
"Efter hans beslutning fra evige tider, som han gennemførte ved Kristus Jesus, vor Herre. I ham og ved troen på ham har vi frimodighed og tillidsfuld adgang til Gud." (Ef. 3:11-12). Guds børn har retten og friheden til at komme til vores Herre til hver en tid – og det er et af de største privilegier, som nogensinde er givet til menneskeheden.