Kristne, som ikke får bedt, aner ikke hvilken fare de befinder sig i. Du siger måske, "Hvad så hvis nogle kristne ikke beder? De er stadig troende – de er tilgivet og kommer i himlen."
Vores himmelske Far ved, at vi lever i en travl tid, der stiller mange krav til vores tid og energi; og kristne har lige så travlt som alle andre. Men jeg kan ikke tro, at Gud tager let på vores afvisning af den adgang, vi har til ham. En adgang som hans eneste Søn gik i døden for.
Der findes tilsyneladende forfalskninger af næsten alt i dag. Det plejede at være sådan, at når man gik ned ad på gaderne i New York City, så stødte man på gadesælgere med "autentiske" Rolex ure, designer tasker, smykker og andre ønskelige varer. De så godt ud, men de var billige efterligninger af den ægte vare.
Når disciplene rejste med Jesus, så de, at han bad meget ofte. Det var ikke usædvanligt for ham at bede i lang tid om morgenen før solopgang. Nogle gange tilbragte han hele dagen i bøn; andre gange bad han hele natten.
Jesus var, hvad Skriften kalder en 'forbeder'. Han var i forbøn, hvilket betyder, at han stod mellem Gud og mennesket for at bringe velsignelse til jorden fra himlen. Mens han var på jorden, var han en Guddommelig Forbeder; han var Gud i blandt os, som gik i forbøn på vores vegne. Han elskede at gå i forbøn.
Helligånden har talt til min ånd, og han har ledt mig til dette skriftsted: "Men I, mine kære, skal opbygge jer selv på jeres hellige tro og bede i Helligånden. Bevar jer selv i Guds kærlighed, mens I venter på, at vor Herre Jesu Kristi barmhjertighed fører jer til evigt liv." (Juda 20-21).
En gang imellem led David meget under Guds tugtelse. Han var bange for, at Gud helt havde forladt ham på grund af hans synd. Og det var en tanke, han næsten ikke kunne bære. Så han tryglede Herren, "Red mig op af dyndet, så jeg ikke synker til bunds, red mig fra dem, der hader mig, og fra det dybe vand!" (Salme 69:15). Han sagde, "Herre, lad mig ikke synke så dybt, at jeg ikke kan komme op igen!"
"I skal være vidner om alt dette. Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje." (Luk 24:48-49).
Jesus siger dette til sine venner, som har været sammen med ham i hans tjeneste. I tre år havde de været vidne til hans sindelag, hans hjerte, hans gerninger og hans visdom. Alligevel siger han til dem, at de skal blive i byen – og vente – indtil.
"Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er." (2. Kor. 3:18).
Troende bruger alt for meget tid på at bede, "Gud vil du ændre mine omstændigheder, ændre mine kolleger, min familiesituation og omstændighederne i mit liv." Men vi beder sjældent den vigtigste bøn: "Herre vil du ændre mig. Jeg er den, som har brug for det."
Paulus, som var pastor, ældste og apostel, havde opbygget en menighed i Korinth. Han havde stor omsorg for folk i sin menighed, og han havde et særligt budskab til dem: "Om jeg uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet." (1. Kor. 13:3).
Der er ingen, der ønsker at høre dårlige nyheder, og vores menigheder i dag er ingen undtagelse. Amerikanske menigheder synes optaget af at levere et budskab, som får folk til at føle sig godt tilpas. Den tilgang findes også i mange af de bøger og blade, man kan købe i kristne boghandler. Det er som om vores ledere siger, "Slap af! Gud er vores farmand, og vi er alle hans børn, og det er meningen vi skal have det godt."
Mange kristne, rundt om i verden, klager over, at de ikke kan finde en god menighed nogen steder: "Jeg har brug for et sted, hvor min familie kan få tjeneste, og hvor mine børn kan vokse op og få kendskab til sand retfærd."
Alt for mange pastorer afprøver konstant nye ting i menigheden – nye metoder til evangelisering, ny musik, nye "vækkelser." Der er så meget 'hype' og tåbelighed. Der er alle mulige former for distraktion fra evangeliet.