Apostlen Paulus havde et tydeligt formål, en vision, en mission – Guds mission. Hans målbevidsthed drev ham frem. Han vidste, at han kunne få meget modgang, men han lærte os, at vi kan udholde megen lidelse, når det er en hjertesag. Hvis du ikke har en hjertesag, men lever velbehageligt, skal du ikke udholde megen lidelse.
Da du mødte Jesus, blev du en ny skabning med en ny ånd, et nyt sind, et nyt hjerte. Men selvom du blev Jesu efterfølger og hele din verden ændrede sig, så ændredes verdens ånd omkring dig ikke. Faktisk blev mørkets kræfter din modstander.
Hvorfor ventede Gud med at give Abraham og Sara en søn til de var blevet oldgamle? Hvorfor ventede han indtil situationen var blevet menneskelig umulig, og kun fuldstændig tro kunne bringe løftet til opfyldelse? Det var fordi, denne sæd skulle fødes helt og aldeles i tro.
Den berømte lignelse om sædemanden handler om tålmodighed og udholdenhed. Ikke om tålmodighed i forhold til mennesker, men i forhold til Gud. Du husker nok, at Jesus taler om såsæd, ikke? Noget af det faldt på vejen, noget faldt på klippegrund, noget faldt mellem tidsler … og noget faldt i god jord. Lad os se på Jesu forklaring.
"Skønt fri og uafhængig af alle har jeg gjort mig selv til alles tjener for at vinde så mange som muligt." (1. Kor. 9: 19). I dette vers ser vi, hvordan Paulus begynder at forstå sin mission i livet – at vinde sjæle for Jesus Kristus! I vers 16 siger han, "Ve mig, hvis jeg ikke forkynder det" (evangeliet o.a.)
Verden i dag accepterer ikke længere en kristen forsamling baseret på tradition og selvtilfredshed, hvor vi ”leger kirke" som vi altid har gjort det. Den næste generation vil se Guds kraft arbejde i deres liv på virkelige og håndgribelige måder, ellers vil de ikke have brug for vores budskab, og de vil ikke have interesse i at følge vores Frelser.
Har du nogensinde følt det som om, du er faldet ned i et stort, bundløst hul? Dit "hul", kan være en vanskelig relation, økonomisk uføre, en sygdom som du har kæmpet med længe. Din, en gang så tætte vandring med Kristus, er som forsvundet i en tåge, og du er fristet til at falde tilbage i dine gamle vaner og usunde livsmønstre. Fat mod! Gud har noget mægtigt at sige til dig, om hvor du befinder dig lige nu.
Har du nogensinde spekuleret på, hvorfor disciplene var så uvidende om Kristi veje og Guds evige formål? Hvorfor, efter at have siddet og lyttet til Frelserens velsignede prædikener i tre år, var de stadig så blinde og uforberedte på det som ville komme? Hvorfor var deres forståelse af korset og opstandelsen så begrænset?
Det var fordi de ikke hørte det i tro! Ved flere lejligheder måtte Jesus irettesætte dem: "I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt!" (Luk. 24:25).
În noaptea dinaintea răstignirii Sale, la Cina cea de Taină, Isus le-a spus ucenicilor: „Peste puţină vreme, lumea nu Mă va mai vedea, dar voi Mă veţi vedea; pentru că Eu trăiesc, şi voi veţi trăi.”(Ioan 14:19) Ce afirmație interesantă a făcut Isus. Unul dintre ei a întrebat: „Doamne, cum se face că Te vei arăta nouă, şi nu lumii?” (14:22)
Har du nogensinde kæmpet med at adlyde Gud, fordi du hellere ville gøre tingene på din egen måde? Hvis ja, så vil jeg opfordre dig til at granske din kaldelse. Gør præcis, hvad Gud har bedt dig om, og gå præcis der, hvor han leder dig hen. Hvis du befinder dig der nu, så har du fred. Men hvis du ikke har denne fred, kan det være fordi, du ikke stoler på Herren, som du skulle.