Drikker du af lidelsens bitre bæger? Og gennemgår du en frygtelig tid i isolation og forvirring? Hvis du gør, så beder jeg dig om at tage et standpunkt i tro: ”Jeg ved, hvem jeg tror på, og jeg er vis på, at det står i hans magt at tage vare på den skat, der er betroet mig, til den dag kommer.” (2, Tim. 1, 12).

I Getsemane Have sagde Jesus, “Min sjæl er fortvivlet til døden. Bliv her og våg sammen med mig!” (Mat. 26, 38). Kan du forestille dig Guds Søn gennemgå sådan en fortvivlet nat? Vidste han ikke, at han var på vej til at erklære total sejr over helvede og døden? Havde han ikke en medfødt fornemmelse af vejledning og skæbne, velvidende at Faderen var med ham?

Generationer af kristne har sagt, at troen er vanskeligst den sidste halve time. Her vil jeg gerne tilføje, at fortvivlelsens nat ofte kommer lige før sejren; lige før mørket brydes og det bliver daggry.

Når Gud siger, "Jeg vil brug dit liv til min ære," glemmer vi ofte, at et sværd ikke bliver lavet i en hængekøje, men på en ambolt. Der vil være varmt, der bliver hamret, bøjet og formet. Det er alt sammen helt nødvendigt, og det tager tid. Men i processen græder vi, "Herre, jeg troede, du sagde, at du ville bruge mig, men det eneste jeg oplever, er at jeg går gennem ilden. Åh, Jesus, hjælp mig!"

Herren svarer dig, "Jeg sagde til dig, at jeg ville bruge dit liv til min ære! Men jeg vil ikke bruge dig, før du er klar."

Hvornår holder Gud op med at elske dig? Først når han holder op med at elske sin egen søn, hvilket er umuligt. Kristus siger, ”Han (Faderen) havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. (Johs. 13, 1). Det hjælper os til bedre at forstå, hvad Judas siger til os, ”Bevar jer selv i Guds kærlighed.” (Judas v. 21). Han siger, ”Bevar denne sandhed og slip den aldrig. Visheden om Guds kærlighed, er til din bevarelse, din styrke. Den vil sætte dig fri og holde dig fri.”

I Esajas 6 er der en berømt passage om Jesus: “(Jeg) så Herren sidde på en højt ophøjet trone, og hans slæb fyldte templet.” Mens jeg voksede op, havde jeg et billede af, at Herren opholdt sig langt væk, fjernet fra mig, en fjern eksistens, som jeg skulle tale til i et ophøjet sprog, som i King James Bibelen.

Det er velkendt, at kong David faldt i frygtelig synd, da han begik utroskab og forsøgte at skjule det med mord. Desuden ved vi, at David var fyldt af Helligånden, så han må have haft det rædselsfuldt med det. 

Profeten Nathan konfronterede ham med det, og sagde, “Du har bragt skam over Guds navn.” David kunne ikke holde ud, at bære vægten af disse frygtelige gerninger han havde begået, ret længe; så han tilstod med det samme og angrede. Mens han stadig græd, forsikrede Nathan ham, ”Så tilgiver Herren din synd; du skal ikke dø.” (2. Sam. 12, 13).

Gary Wilkerson
Oktober 23, 2017

Da jeg ønsker, at alle folkeslag i verden skal kende, at Jesus er en realitet, tilbringer jeg meget tid på rejser i tjenesten rundt om i verden. Og når jeg kommer hjem, beder jeg om, at alle kristne også må kende Jesus!

Jeg håber, du fangede joken – men du skal vide, det er kun en halv joke. Vores liv som Jesu efterfølgere handler ikke om religiøs identitet, det handler om en person, som kan erfares og erkendes: Jesus. Der er en kæmpe forskel.

Jeg har aldrig følt mig mere hjælpeløs og nervøs, end dengang vi flyttede tilbage til New York City for at etablere Times Square Church. Igen var vi genstand for udlejeres og bygningssagkyndiges nåde i forhold til at finde plads til os i deres kalender. Mens jeg måtte vente, blev jeg temmelig utålmodig og råbte, "Herre, der er så meget, der skal gøres i New York, og der er så lidt tid. Hvor længe skal vi vente?"

Men igen og igen var Guds svar til mig, "David, stoler du på mig? Så vent."

“Vær ikke bedrøvede, for glæde i Herren er jeres styrke!« (Neh. 8, 10). Da dette ord blev proklameret, var israelitterne netop vendt hjem fra fangenskab i Babylon. Under Ezras og Nehemias ledelse var folket begyndt at genopbygge Jerusalems ødelagte mure. Og nu havde de sat sig for at genopbygge templet og nationen.