I disse tider tales der meget om den angstfyldte tilstand vores verden befinder sig i. Nation efter nation har store problemer, og befinder sig på randen af en økonomisk katastrofe. Men midt i frygten og urolighederne, elsker og frelser Gud stadig fortabte sjæle.

Hans forunderlige frelsesværk ændrer sig aldrig – det er ikke påvirket af økonomien. Helligåndens kald til den enkelte, hindres ikke af noget, der sker på Wall Street, eller af den globale finansielle situation. Guds frelseskraft bliver ikke begrænset af magre bankkonti.

Da Israels børn var i ørkenen, led de af tørst og begyndte at diskutere med Moses. "Hvorfor fik du os ud af Egypten? Er du ude på at slå os ihjel…?" Da råbte Moses til Herren, 'Hvad skal jeg stille op med dette folk? De er parate til at stene mig!' "Da sagde Herren til Moses: »Tag nogle af Israels ældste med dig og gå frem foran folket! Tag den stav, du slog på Nilen med, i din hånd og gå! Dér, på klippen ved Horeb, vil jeg stille mig foran dig. Når du slår på klippen, strømmer der vand ud af den, så folket kan drikke.« Det gjorde Moses for øjnene af Israels ældste." (2. Mos.

Når jeg læser det Gamle Testamente, bliver jeg opmuntret i troen af Davids eksempel. Jeg har ærefrygt over, hvor besluttet han er, på at høre fra Gud midt i sine trængsler.

Efter en kamp måtte David og hans hær på en tredages tur hjem, da deres landsby pludselig blev angrebet af amalekitterne. Denne grusomme fjende havde kidnappet David og hans mænds familier, og havde brændt byen ned til grunden. Forestil dig hvad de kom tilbage til: ”Da David og hans mænd kom til byen, fandt de den nedbrændt og deres koner og sønner og døtre taget til fange.” (1. Sam. 30, 3).

I en tid, hvor en voldsom dom kom over nationen, vidnede Esajas om, at han havde fred i rigt mål.

Det samme vidunderlige livssyn, som Esajas havde i svære tider, er også en mulighed for os. Dette løfte om fred er til alle, ”Hvis vilje er fast og stoler på dig.” (se Es. 26, 3).

Selvom Esajas var overvældet over det, han så ske i den tid, han levede i, fortæller Skriften, at han oplevede stor sindsro. Og det var der to årsager til:

Når du vælger at vandre med Gud, så skal alt, som engang havde magten til at holde dig tilbage, lade dig gå. Det er gode nyheder! ”Laban og Betuel svarede: »Dette kommer fra Herren. Vi kan intet sige til det!  Dér har du Rebekka, tag hende med og rejs hjem, så din herres søn kan få hende til kone, sådan som Herren har bestemt.« (1. Mos. 24, 50-51).

Paulus bekræfter vores ret til at komme til Gud gennem Kristus: "For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever. Og ikke alene det, vi har også vores stolthed i Gud ved vor Herre Jesus Kristus; ved ham har vi nu fået forligelsen." (Rom. 5, 10-11).

Lad os tale om syndens slaveri – altså din kamp mod kødet. Under den Nye Pagt tillader Gud nogle situationer i dit liv, for at vise dig din hjælpeløshed og afhængighed af, at han skal udfri dig ved tro. Gud leder os aldrig i fristelse, men han tillader nogle gange, at vi kommer derud, hvor vi ikke kan finde en udvej.

Hvis du lider under en besættende synd, kommer løgneånder konstant til dig med dæmoniske løgne: “Du klarer det aldrig. Du går helt ned! Du bliver knust.” Du tænker, “Gud, hvordan kommer jeg nogensinde ud af det her? Jeg er sunket så dybt!”

Har du nogensinde været på en længere køretur, og efter at have kørt hundredevis af kilometer ser du et skilt, hvor der står, at din destination kun er 70 kilometer væk? Man skulle tænke, at den sidste strækning vil gå hurtigt, men det føles som om man snegler sig af sted. Den sidste del af rejsen kan være den mest anstrengende.

Det samme kan siges om vores tro i vanskelige omstændigheder. Min far fortalte mig en gang, "Søn, når du har lyst til at give op, når du føler at livet kører skævt, og du ikke kan høre Guds stemme mere, så hold fast! Den sidste del er den hårdeste."

"For Herren tugter den, han elsker, han straffer hver søn, han holder af. For jeres opdragelses skyld skal I holde ud; Gud behandler jer som sønner. For hvor er den søn, som ikke tugtes af sin far." (Hebr. 12, 6-7).

Du er aldrig mere elsket, end når du bliver tugtet og opdraget af Herren. Faktisk handler tugtelse om, Guds planer for dig. Det drejer sig om, at du kommer ind i hans kundskab og herlighed. Og husk, Gud tugter aldrig sine børn i vrede.