"Når der ikke er okser, er der korn i krybben, udbyttet øges ved tyrens kraft." (Ordspr. 14, 4).

Ordsprogenes Bog fortæller, at du kan have en ren stald, men der vil ikke være nogen okser i den.

Du kan have en "ren menighed" hvor alt er i orden og har en perfekt struktur, men vi vil have okser i den. Hvis du kender til okser, ved du, de skider på jorden, de pruster, de lugter og de sparker til ting – det er noget værre rod!

Ville du tjene i en rodet menighed sammen med mig? Ville du bede Gud om, at sende os byens mest rodede mennesker, sammen med mig?

"Året efter, ved den tid kongerne plejer at indlede felttog, sendte David Joab og sine folk af sted med hele den israelitiske hær. De hærgede blandt ammonitterne og belejrede Rabba. David blev tilbage i Jerusalem." (2. Sam. 11, 1).

Ved dette begyndte opløsningen af en guddommelig orden: David begyndte at sende andre i kamp, mens han selv blev derhjemme. Det var som om han mente, at han havde kæmpet længe nok; han havde vundet nok sejre. Måske ønskede han bare at slappe lidt af for en tid.

Skriften taler igen og igen om gudsfrygt; "Frygt Herren, og hold dig fra det onde." (Ordspr. 3, 7). "At frygte Herren er at hade det onde." (8, 13). "Ved troskab og sandhed sones skyld, ved at frygte Herren holder man sig fra det onde." (16, 6).

Når der ikke er nogen gudsfrygt, er mennesker nødt til at opfinde et bekvemmeligt evangelium.

Verden har opdigtet et evangelium, hvor der ikke findes nogen Gud, og derfor er der heller ikke nogen himmel eller noget helvede. Det er ikke liv efter døden, så der er intet og ingen at stå til ansvar overfor.

Lad os kaste et blik på Daniels bøn: "Lyt nu, vor Gud, til din tjeners bøn og tryglen! …  Min Gud, vend dit øre til og lyt! Luk dine øjne op, og se den ødelæggelse, der har ramt os … Det er ikke vore retfærdige gerninger, der får os til at trygle dig, men din store barmhjertighed." (Daniel 9, 17-18).

Ordet trygle eller bønfalde bliver aldrig anvendt i Bibelen, undtagen for at beskrive et skrig eller en bøn, med lyd på; med andre ord, det er ikke privat og det foregår ikke i stilhed. Bønfaldelse har helt klart noget med stemmen at gøre!

I Titusbrevet får vi at vide, at vi har fået nåden til at overvinde synd, så vi kan leve et rent og helligt liv. "For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden, mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, komme til syne i herlighed." (Titus 2, 11-13).

Det er ikke nemt for mig at sige den sætning. For den yder ikke retfærdighed overfor hans ubegribelige herlighed som en realitet. Og jeg bruger ikke ordet "vidunderlig" som man normalt gør, som i "Er hun ikke dejlig?" eller "ser han ikke godt ud?" Vi fatter ikke hvor vidunderlig Jesus er – hvor glorværdig, fantastisk, udskilt, unik og speciel han er.

Men alle hans egenskaber fortæller dette igen og igen. Jesus er nænsom, rar, værdifuld. Han er en prægtig  majestæt. Han er underfuld, stærk, mægtig og kraftfuld. Han er klog, vis, fremragende. Han fejler aldrig.

“Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt.” (Johs. 17, 24 – min fremhævelse). Jesus bad dette for sine disciple – og det indbefatter os. Han bad Faderen om, at vi må se hans herlighed, hvilket betyder at kende ham.

”Overalt i Israels stammer kom det til et opgør; man sagde: »Det var kongen, der reddede os fra vore fjender, det var ham, der frelste os fra filistrene, og alligevel måtte han flygte ud af landet for Absalom. Og Absalom, som vi salvede til konge over os, er faldet i krigen. Hvorfor betænker I jer på at hente kongen tilbage? Hvad man talte om i hele Israel, kom kong David for øre, og han sendte bud til præsterne Sadok og Ebjatar: »Sig til de ældste i Juda: Skal I virkelig være de sidste til at hente kongen hjem.” (2. Sam. 19, 10-12).

Du siger måske, "Jeg tror, jeg er velforberedt til en hver modgang. Jeg er trods alt Herrens trofaste vidne. Jeg skammer mig ikke over evangeliet, og jeg lever et pænt og moralsk liv. Jeg giver tiende, jeg læser min Bibel og jeg går regelmæssigt i kirke."

Lyt ikke til falske lærere, som vil have dig til at tro, at Gud kan bruges til at opfylde dine ønsker som ånden i lampen. Læg ikke en krone hos en menighed i håb om at få mere tilbage. Gud sørger over denne falske lære, og over dem i menigheden som tager den til sig. Vores bøn kan aldrig være: "Herre, velsign mig," men i stedet, "Herre, ret mig til – juster mig ind. Gør, så mit hjerte er ret ind for dig. Gør krogede veje lige. Så kan ingen løve fortære mig, og jeg vil have din autoritet til at gøre dit riges gerninger."